0 år. Raneem Judah AbdulGhafour. Dræbt af israelske soldater i Gaza. Juli 2014.
75 år. Hassan Ouda Abou Jamee. Dræbt af israelske soldater i Gaza. Juli 2014.
Midt i den danske sommerhede minder næsten 300 gravpladser på Rådhuspladsen om, at situationen er en anden end softice og badehåndklæder i den palæstinensiske hovedstad Gaza, hvor over 500 palæstinensere, heriblandt mange børn og kvinder, er blevet dræbt af kraftige bombenedslag.
Blodigste weekend
Billeder af blodige børn og tøjdyr ved gravpladserne præger ‘udstillingen’ på Rådhuspladsen i København, der er sat op under den blodigste weekend i Palæstina, siden konflikten igen blussede op for knap 14 dage siden.
– Antallet af ofre lå mellem 250-300 i forgårs, da vi gik i gang med det her. Men i løbet af de sidste 24-30 timer er dødstallet steget virkeligt voldsomt efter den sidste massakre i Shujaiah, (Gaza, red.), siger Bilal Elfout, der er medlem af den palæstinensiske forening.
Han har været med til at skabe gravpladsen på Rådhuspladsen.
Shuja’iah var den bydel i Palæstina, hvor i hvert fald 60 blev dræbt i weekenden, fortæller han.
Børn og kvinder
– De fleste var børn og kvinder. Det er forfærdeligt. Det er en gentagelse af, hvad Israel tillader sig hver gang. At undertrykke Gaza og blokere Gaza. Det er en krigsforbrydelse. De massakrer, der foregår, siger 46-årige Bilal Elfout.
Han er tydeligt partisk i sin tilgang til Israel/Palæstina-konflikten og Ekstra Bladets kritiske spørgsmål om, at der jo er to parter i konflikten, preller fuldstændig af på ham.
Men da han selv var dreng, oplevede han krigens rædsler på sin egen sjæl. Han er palæstinenser og boede på et tidspunkt i en palæstinensisk flygtningelejr i Beirut i Libanon.
Den flygtningelejr blev bombet af israelerne, og han mistede flere familiemedlemmer.
Hel familie udslettet
– Israelerne bombarderede vores flygtningelejr næsten hver eneste dag i Libanon. Jeg var også i Libanon i ’82, da var det rigtig tæt på. Jeg var 11-12 år. Jeg tror ikke, vi skal snakke om det. Det var virkelig grusomt som barn, siger han.
Han fortæller, at han ikke har oplevet andet end krig i halvdelen af sit liv, indtil han kom til Danmark i 1986.
– Der er ikke en eneste palæstinensisk familie, der ikke har mistet nogen i Libanon under det israelske bombardement dengang, siger Bilal Elfout.
Hele hans onkels familie blev udslettet dengang. 12 familiemedlemmer.
– Jeg kan godt sætte mig ind i, hvor grusomt det er, siger den dansktalende palæstinenser.