Undersøgelser viser, at 90 procent af alle trafikuheld skyldes uopmærksomhed,
eller at føreren er blevet distraheret. Og netop den slags ulykker har
bilfabrikkerne udviklet automatiske bremsesystemer til at undgå. I praksis
er de automatiske nødbremsesystemer bygget op med et kamera i bilens forrude
eller en radar i fronten, der selv kan aktivere bilens bremser, hvis man er
ved at køre ind i bilen foran. Nogle systemer kan endda også se fodgængere.
Og nu er teknikken så udbredt, at den fælleseuropæiske Euro NCAP-test har
besluttet, at nye biler skal have automatiske bremser for at få fem stjerner
i den fælleseuropæiske Euro NCAP-test. Og allerede fra næste år tæller
systemet med i bilens samlede sikkerhedskarakter.
Euro NCAP er allerede i fuld gang de indledende øvelser. Således har man netop
testet et udvalg af biler, der allerede i dag har de såkaldte automatisk
nødbremse – i daglig tale forkortet AEB (Autonomous – eller advanced –
Emergency Breaking).
I testen indgik Honda Civic, Mitsubishi Outlander, Volvo V40, Fiat 500L, VW
Golf, Mercedes E-klasse og Ford Focus. Nogle af bilerne klarede det rigtig
skidt, mens andre klarede det helt efter bogen. I de korte TV-klip
herover kan du se hvordan bilerne klarer sig …
– Det understreger, at det er systemer, som er gode at have, men som man ikke
kan regne med i enhver situation, fortæller sikkerhedsekspert Leif Nielsen
til Ekstra Bladet.
De automatiske bremsesystemer er svære at finde rundt i, fordi de hedder noget forskelligt, og indeholder noget forskelligt i forskellige bilmodeller – og mærker. Og du skal virkelig holde tungen lige i munden, når du skal skelne mellem systemerne.
Det er også Ekstra Bladets erfaring, at auto-bremserne ikke er 100 procent
træfsikre. Da vi for et års tid siden prøvede Fords system på en Ford Fiesta
i Rom, kørte vi flere gange bilen ind i skum-bilen foran os.
– Teknik kan svigte, og uventede hændelser kan betyde, at bilen overser den
bil, der stopper foran dig, forklarer Leif Nielsen, der mener, at der er
stor kvalitetsforskel på de forskellige systemer.
Hos FDM er man generelt begejstret for AEB-systemerne, fordi de overordnet set
vil medvirke til at gøre ulykkerne mindre og færre.
– Med AEB i bilen kan man reducere antallet af ulykker med op til 27 procent
og mindske antallet af dræbte og tilskadekomne markant. Derfor er vi i FDM
også glade for, at Euro NCAP fra 2014 medregner tilstedeværelsen af AEB, når
de skal vurdere bilernes sikkerhed, siger FDMs repræsentant i Euro NCAP,
Søren W. Rasmussen.
Ikke obligatorisk
Systemerne bliver ikke obligatoriske, men bidrager alligevel til den
samlede vurdering, når bilerne testes af Euro NCAP. Euro NCAP giver
bilfabrikkerne en indkøringsperiode på et år: I 2014 kan man som
bilproducent godt få makskarakter – men det kræver at man kompenserer, feks.
i form ekstra selehuskere f.eks. Men i 2015 kan man ikke opnå topkarakter
uden at have AEB, uddyber Leif Nielsen fra sikkerbil.dk.
Euro NCAP har ikke lavet et samlet overblik over testresultaterne. Men
det har sikkerbil.dk, hvor du kan få et overblik.
To forskellige systemer
I alt otte forskellige biler er testet i kategorierne ’AEB City’, der
fungerer ved lavere hastigheder typisk under 30 km i timen, og ’AEB
Inter-Urban’, som er de systemer, der fungerer ved højere hastigheder. I tre
af testens otte biler dækker systemerne begge kategorier, mens de i de
øvrige virker som enten ved lav eller høj fart.
I Danmark er de mest avancerede systemer dog meget dyre dyre, fordi staten
lægger 180 procent afgift oven i prisen. Hos FDM ser man gerne at staten
fjerner afgiften på samme måde som man har givet fradrag på ESP-systemer,
airbags osv. som har stor sikkerhedsmæssig betydning.
Til en Mercedes-Benz E-klasse, som har markedets mest omfattende
antikollionssystem – er prisen 55.000 kr. med danske afgifter. VW Up, Seat
Mii og Skoda Citigo har en simpel udgave af systemet, som bremser bilen op
ved lave hastigheder, hvis bilen vurderer, at du er ved at ramle ind i
køretøjet foran dig.