Første gang Damon Albarn optrådte i Danmark var på Roskilde i 1992 (og ikke 1991, som han selv huskede det fra scenen) på vej til at indtage britpop-tronen som frontfigur i Blur.
Siden har den nu 46-årige Albarn udviklet til en af sin generations bedste og i hvert fald den mest alsidige sangskriver som primus motor i Gorillaz, The Good The Bad & The Queen, Mali Music og et hav af andre projekter.
Nu stod han så på selv samme scene, som den sommeraften for 22 år siden, og skulle forsøge at samle i hvert fald en del af de mange tråde. Hovedafsættet var selvfølgelig det aktuelle album ’Everyday Robots’ – det første i Albarns eget navn – men det skulle vise sig, at vi kom ganske vidt omkring.
Se også: Nervøst Orange-hovednavn måtte hoppe i havet
Man kunne indvende, at Albarn som et af årets absolutte hovednavne, burde have spillet på Orange, hvilket det store fremmøde også kunne tyde på. Men musikalsk skulle det vise sig at være en ganske klog beslutning at placere ham på Arena.
De ret intime og underspillede sange fra solodebuten havde nok haft det svært på den åbne Dyrskueplads, men fungerede excellent under teltdugen fremført at et suverænt band bestående af trommer, bas, guitar og keyboards samt Albarn selv på piano, guitar og melodica. Flydene som små perler af musikalsk kviksølv, der blinkede i aftensolen, som langsomt sneg sig ind under teltdugen, med deres små hverdagseksistenielle observationer.
Se også: Malplaceret eufori på Roskilde
Og det kunne sikkert have været hyggeligt nok, men det perfekt opbyggede sæt havde indlagt små detonationer af hits fra hele bagkataloget. Ikke mindst Gorillaz’ ’Kids with Guns’, The Good The Bad & The Queens’ ’Kingdom of Doom’ (der førte til en fin anekdote om kronprinsen og The Clash-fanen Frederik) samt Blurs ’All Your Life’.
Og da han så satte trumf på under ekstranumrene med ’Clint Eastwood’ og lige hev De La Soul på scenen til ’Don’t Get Lost in Heaven’ og lukkede ballet med den underskønne, gospel-klingende ’Heavy Seas of Love’understregede han hinsides enhver tvivl, at han både som komponist og gennemsympatisk perfomer er i klasse helt for sig selv.
Se også: Syden lever i Roskilde