For nylig dukkede der et håndskrift op i England, som man troede var gået tabt for flere hundrede år siden. I dokumentet er den engelske konge Edward Bekenderen beskrevet.
I håndskriftet er der et digt, hvor der beskrives en gave, som Edward modtog i 1042, da han besteg den engelske trone. Giveren var Godwin Jarl, viking Knud den Stores højre hånd og beskrivelsen tyder meget kraftigt på, at der er tale om et vikingeskib.
Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse, hvilken ny viden det giver os om vikingerne
Skildringen af dette skib, uden tvivl et langskib, er på latin. Her bringes et oversat uddrag:
– En gylden løve rejser sig fra agterstavnen, i stævnen en gylden drage, med vinget krop, skræmmende havene, mens den spyr ild fra sin tredobbelte mund. Det hængende sejl, fornemt farvet i ædelt purpur, med belærende billeder af forfædres forfædre og ædle kongers krige på oprørte bølger. Masten, den bombærende træstamme, med sin byrde af det fartgivende sejl, støtter en fugl med udstrakte vinger, flimrende af guld, naturtro lavet med ædelstene som øjne, knugende en kriger med næb og kløer.
Læs også på Videnskab.dk: Sagomspunden vikingeby fundet
Efter denne beskrivelse følger en lovprisning af gaverne i skibet, klæder og rigdomme fra »verdens ende.« Skildringen af skibet, med de buede langsider og figurerne i stævnene, lader ingen tvivl om, at der er tale om et vikingeskib.
Den forgyldte fugl i masten må være en såkaldt vindfløj, der har kunnet dreje og vise, hvilken retning vinden havde. Enkelte sådanne er bevaret, ganske vist ikke fundet sammen med skibe, men genanvendt i kirkerne.
Læs også på Videnskab.dk: Vikingernes runekoder er blevet knækket
En hastig indridset tegning på en enebærkvist, fundet i de middelalderlige bylag i Bergen, viser skibe med sådanne vindfløje. Her sidder de imidlertid ikke i mastetoppen, men pryder forstavnen.
Det genfundne håndskrift lader ingen tvivl om, at det skib, som Knud den Stores hærfører Godwin i 1042 skænkede kong Edward, var af nordisk type.
Læs også på Videnskab.dk: Havde vikingerne tatoveringer?
Mere opsigtsvækkende er beskrivelsen af sejlet og dets billeder af forfædre og konger i kamp. Vi har kun fundet småstumper fra vikingetidens sejl, så arkæologien er ikke til hjælp her.
Fra andre skriftlige kilder ved vi, at sejl var yderst værdifulde og kunne gives som kongelige gaver alene. Af og til omtales også farvede sejl, men egentlige billeder omtales ellers ikke. Billeder af vikingeskibe med sejl er heller ikke til stor hjælp.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Hvilke vikinger var mest barske: danske eller norske?
Hvordan så vikingerne egentlig ud?
Unikke sølvfund afslører forsvunden vikingeby