Rigtig mange bilejerne kender den ærgerlige følelse, når man har fået lavet en bule i skærmen eller kofangeren. Man ved, at det gør et indhug i bankkontoen, når skaden skal udbedres og skrammer lakeres.
Men så skal man være glad for, at man ikke ejer et fly.
– Midt i depressionen over den irriterende udgift kan bilisten glæde sig over, at han eller hun ikke er ejer af et passagerfly. Her kan regningen nå astronomiske højder, når flyskroget får en bule, eller en dør bliver trykket, siger Torben Andersen, kommunikationschef i Thomas Cook Airlines.
Biler er flyets fjende
Og faktisk er det ofte biler, der forårsager skader på fly.
– Skadevolderen er som regel en bil – flyenes værste fjende på landjorden, fortæller Torben Andersen.
Skaderne på flyene forvoldes oftest af de servicebiler, som kører til flyene med f.eks. brændstof, mad, drikkevarer og toldfrie varer.
Verdens største: Krydstogtskib tager tre gange flere passagerer end Titanic
– Det gælder om at have tungen lige i munden, når cateringbilen skal køres til en af flyenes døre. Smutter foden på bremsen, kan skaden på flydøren løbe op i ca. 200.000 kroner. Hvis flyet derefter må stå på jorden i et døgn, kan regningen for et erstatningsfly let løbe op i langt over en million. Skal passagererne på f.eks. fire flyvninger på hotel og bespises, taler vi om yderligere cirka en halv million kroner, forklarer Torben Andersen.
Fugle er farlige
Mens bilerne er flyenes fjende på jorden, overtager fuglene denne rolle, når flyet er i luften.
– I f.eks. Københavns Lufthavn har man ansatte, der døgnet rundt jager fugle på flugt med skud. Andre steder bruger man falke til denne opgave. En såkaldt radome (sammentrækning af ordene radar og dome, red.) udgør flyets næse og dækker over radarudstyr – bliver den beskadiget på grund af f.eks. en såkaldt birdstrike, kan regningen let runde en halv million kr., siger Torben Andersen.