‘
}

if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’

var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’

ADTECH.config.placements[adtechId] = {
adContainerId: ‘intextBanner_manipulate’,
params: {
loc: ‘100’,
alias: position
},
kv: {}
}

ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}

var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))

– Vi grinte højt af det, da vi så det i sin tid. Det var et utroligt pinagtigt øjeblik for nationen – den eftermiddag i ’83, hvor landets store håb, Hope Whisper kørte galt i Forum foran verdenspressen. Og så blev vi enige om, det kunne være sjovt at lave en film, der tog udgangspunkt i det øjeblik, og så digtede vi ellers frit henover. ‘Dan Dream’ er en film, som handler om nogle fantaster, som laver en elbil på et svært tidspunkt i et lille land, siger Frank Hvam og fortsætter:

Alle grinede ad bilen
– Elbilsprojektet dør umiddelbart efter katastrofen i Forum, og det, der i virkeligheden får projektet til at dø, er en menneskelig fejl. Der er ikke nogen, der interesserer sig for, hvad bilen egentlig kan. Det er da muligt, den ikke har været klar, men det er der ingen, der brugte tid på at finde ud af. Alle grinede ad bilen og løb skrigende bort fra den.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De var før deres tid
– Danmark var et lille land dengang, hvor man ikke var så international orienteret, og det at drømme stort var det samme som at stikke næsen frem. Vi synes, de mennesker var en film værd, fordi de ikke bare var til grin, men i bakspejlet har det vist sig, at de havde fat i noget. De var bare før deres tid, for nu kører der altså elbiler rundt – ikke så mange i Danmark, som jeg nok synes, der burde køre. Men en af verdens bedste biler, Teslaen, er jo en elbil. Så det at lave en elbil i 80’erne var ikke så dum en idé, som det lige så ud i Forum i ’83, siger Frank Hvam, der nu – over 30 år senere – selv kører i elbil.

– Jeg har kørt i elbil i to år, og min BMW i3 kører virkelig godt. Først lejede jeg den, og så blev jeg så begejstret for den, at jeg købte den, siger Frank Hvam, der faktisk har to elbiler i garagen.

– Jeg har også en BMW i3 Rex, som det hedder. Den har en lille generator, man kan slå til, når batteriet løber tørt, og så genererer den strøm til batteriet, så man kan køre 100-120 km ekstra.

(Artiklen fortsætter under billedet)

– Vi får nok en almindelig bil i husholdningen igen. Elbiler er blevet frygtelig dyre, og de bliver endnu dyrere, og den eneste elbil, der egentlig kan matche benzinbilen og fungere som bil nummer ét, er Teslaen.

– Jeg føler mig idiotisk i min elbil
– Hvorfor har du så ikke en Tesla?

– Fordi jeg synes, det er lidt til grin at gå i gang med at købe noget, som staten ikke bakker 100 procent op om. For det første er den blevet dyr på grund af afgifterne. Men det er sådan set ikke det værste. Det værste er, at man som elbilsejer kan mærke, at regeringen ikke rigtig er lun på ideen. Jeg er fællesskabets mand, og jeg troede, vi skulle i gang med en grøn omstilling, og at staten syntes, det er en god ide, at vi borgere købte elbiler. Men det har så vist sig, at det er der kommet tvivl om. De har mistet troen på deres eget projekt, og det spreder sig som ringe i vandet, så alle os derude, mister også troen på det. Så når jeg kører elbil nu, så er det nærmest af dumstædige årsager. Fordi jeg føler mig også lidt til grin. Jeg føler mig idiotisk. Jeg skulle da bare have købt en dejlig dieselbil ligesom alle andre danskere. Det er billigere og nemmere, siger Frank Hvam og fortæller:

Man når altid det gule lys
– Som bybil er elbilen fuldstændig fantastisk, og det ville være forkert at kræve af folk, der bor ude på landet, at de skal købe en elbil, for det er elbiler ikke klar til endnu. Men skal man have sin bil nummer to, og kører man i byen, så er det en fuldstændig fantastisk lille bil, som fuldt ud dækker ens behov. Og med nye elbiler, opdager man til sin store glæde, at det ikke længere kræver, man er hippie eller specielt ideologisk for at købe en elbil. Det handler om, at elbiler faktisk kører virkelig godt. Når jeg sætter mig ind i en dieselbil nu, så forekommer de mig virkelig langsomme og gammeldags. I en elbil, der beslutter man sig for at nå det gule lys, og så når man det gule lys.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Snige sig ind på en gammel dame
– Din bil er meget lydløs. Har du været ude for, at du har været ved at køre nogen ned, fordi de ikke har hørt dig?

– Hvis man kommer ud på de helt stille villaveje, så opdager man faktisk, at der er ældre mennesker, der orienterer sig primært ved hjælp af hørelsen, og der kan man godt snige sig helt tæt på en gammel dame og give hende et ordentligt chok – specielt hvis man også bruger hornet. Men nu har bilen heldigvis også en radar, så den blokerer i bremsen, hvis en gammel dame skulle træde ud foran bilen, uden jeg opdager det.

Sætter en mellemstor Audi på plads
– Så den er lidt selvkørende?

– Ja, der er nogle begyndende selvkørende egenskaber, men man skal ikke kravle om på bagsædet – så kommer turen ikke til at vare mange meter. Men den er skide sjov at køre i, for den er lynende hurtigt – fra 0-100 på syv sekunder, og specielt midteraccelerationen er voldsom. Jeg kan faktisk godt lide fart – specielt acceleration. Det har jeg med mig, fordi jeg kommer fra Jylland. At holde i et kryds og sætte en mellemstor Audi på plads, det er en fornøjelse – stadigvæk for mig 46 år gammel – Frank fra landet.

Hvad var din første bil?

– Det var en Ford Falcon 4,2 liter, som jeg købte i Australien, 18 år gammel. Den kørte 7-8 km på literen. Fantastisk maskine, meget driftsikker, og så kunne jeg sove bag i den.

Hvor mange biler har du haft?

– Måske 10 biler. I de senere år har jeg leaset meget. Det er den vej, det går. Lige om lidt er der ingen, der gider eje deres egne biler længere. Det er simpelthen så dejligt, når der er noget galt, at man bare kan køre på værkstedet og sige; ‘Hjælp mig! Jeg ved ikke noget’.

– Har du haft én, hvor du har tænkt; ‘Den skulle jeg aldrig have købt’.

– Der er en del biler, der er lavet i retro-udgaver, og da jeg var barn, kunne jeg virkelig godt lide Morris Minien, og jeg har siden hen lejet den nye udgave, Mini Cooper. Den, synes jeg, er helt blottet for charme sammenlignet med den gamle bil. Jeg kan faktisk ikke li’ retrobiler over en kam – find på noget nyt!

Ligner en buschauffør i en Picasso
– Findes der en bil hvor du tænker; ‘Den kan jeg ikke komme trillende i’.

– Inden jeg fik børn havde jeg forsværget, jeg ville købe en Grand Picasso. Man ligner jo en buschauffør, når man kommer kørende i den. Men så kommer børnene, og så er man lidt ligeglad, så er den bare utrolig praktisk og god. Jeg har haft en Grand Picasso i familietiden, hvor jeg skulle have to barnevogne med. Den var jeg faktisk glad for, siger Frank Hvam, der også har ændret mening om en anden bil.

Range Roveren skabt til at pløje ind i mennesker
– Range Roveren var den fedeste bil i min barndom. Den var smuk, men så er de begyndt at lave dem i sådan nogle sindssyg pumpede udgaver, hvor man ligner en blanding af en gangsterpusher og en rapper. Det appellerer overhovedet ikke til mig. Det er som om, det er et mordvåben, man kører rundt i. Det er som om, den bil er beregnet til at pløje ind i menneskemængder. De har en udstråling, som er menneskefjendsk. Og jeg er heller ikke sikker på, jeg kan lide folk, der kører i dem. Jeg har i hvert fald paraderne oppe. De skal være meget søde, når de træder ud af den for at overbevise mig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bizart at campister ikke skal betale afgift
– Hvad bliver din næste bil?

– Det bliver en VW Transporter California fem-ti år gammel – det er jo de eneste biler her i Danmark, der ikke er afgifter på. Biler med campingudstyr. Det er fuldstændig bizart at campingfolket skal have afgiftsfritagelse, mens folk, der prøver at gøre noget for klimaet eller miljøet i byerne, skal betale fuld pris. Hygge er åbenbart vigtigere end miljø i det her land. Når man får børn, handler det om at lave noget med børnene, man selv gider. Så jeg overvejer at købe sådan en. Så kan vi køre på tur til Norge, Sverige og Østrig.

– Er du sur på registreringsafgiften?

– Jeg synes bare, det er vanvittigt, vi har lavet et beskatningssystem, der betyder, vi ikke kan føre den rigtige politik på flere forskellige områder. Vi burde selvfølgelig lave et nyt afgiftssystem, der afspejlede bilens forureningsgrad, siger Frank Hvam og fortsætter:

Andre bilister er grissebasser
– Jeg er overhovedet ikke gift med elbiler. Jeg synes bare, vi skal overveje alle alternativer til benzinbiler og i særdeleshed, dieselbiler, for de forurener meget. Når man nu som jeg kører ren el i begge mine biler, så begynder man at se alle andre bilister som sådan nogle grissebasser. Det er lige som med rygning. Det går lynhurtigt. Når ens bil ikke lugter, så synes man pludselig, det er mærkeligt, at andre menneskers biler lugter. Det er som om, folk går og ryger mig op i hovedet, når jeg kører i trafikken. Jeg synes, alle biler, der forurener mindre, er interessante. Og så glæder jeg mig også bare på et personligt niveau, til den dag hvor vi ringer til Saudi Arabien eller Putin, og meddeler at nu er vi ikke længere dybt dybt dybt afhængige af dem – dem og deres fossile brændstof, siger komikeren og spørger retorisk:

– Vil vi have en ny renere bilpark eller holde fast i den gode gamle forurenende bilpark? Det vil være dyrere og mere besværligt i en overgangsperiode, men det kan ikke nytte, vi fedter rundt med det og prøver at lægge afgifter på i det øjeblik der bliver solgt mere end to elbiler. Hvis vi er enige om, vi vil have en renere bilpark, man må gøre det med større armbevægelser og sige, vi gør det afgiftsfrit ti år frem i tiden, og så må vi om ti år se, hvor mange, der er blevet solgt og tage den derfra.

(Artiklen fortsætter under billedet)

– Hvad er din drømmebil?

– For to år siden havde jeg sagt en Maserati. Men nu har jeg kørt elbil i et stykke tid, og jeg blevet skadet. Jeg opfatter virkelig brændstofbiler som gammeldags, og jeg kigger på dem med samme nostalgi, som andre mennesker kigger på hestevogne; ‘Det var hyggeligt, dengang man kunne høre jernhjulene mod brostenene og høre hovenes klik-klak og hestepæren. Jeg kigger på brændstofbiler på samme måde; Det er ovre, det er outdatet. Lyden af en V8 motor er for mig det sammen som en hest, der vrinsker’.

– Jeg har fuldstændig mistet interessen – fra at elske brændstofbiler, og jeg elskede at køre ræs i skovene i Midtjylland. Jeg og mine kammerater lånte forældrenes bil og kørte dørtræk gennem skovene, fortæller Frank Hvam nostalgisk og nævner sin drømmebil.

– Det må være Teslaen, der er min drømmebil. Elon Musk (stifter og øverste direktør i Tesla, red.) er USA’s svar på vores hovedperson i ‘Dan Dream’, Thorkild, og det kan jeg kun bakke op om.

– Hvad er den sjoveste oplevelse, du har haft i en bil?

– Jeg kan godt lide at køre og bilferier, og når man har fået børn, er den der halve time, hvor man kører fra sit hjem og til sit arbejde, simpelthen den mest fredfyldte tid overhovedet. Bare at sidde der for sig selv.

– Jeg elsker at køre bil. Jeg morede mig virkelig meget i min mors gamle Kadett Olympia, 1.0, når jeg kørte skovræs i den. Jeg var jo det, man i dag ville kalde en vanvidsbilist. Det var sådan, jeg lukkede min gas ud.

– Har du haft uheld?

– Nej, gudskelov ikke. Min kammerat lavede en håndbremsevending med 90 km i timen på A16 mellem Viborg og Randers. Det gik helt galt. Selv smadrede jeg en forskærm på et tidspunkt. Og min forklaring var alt andet end, at jeg havde kørt ræs. Hvilket jeg selvfølgelig havde.

– Er du øm omkring din bil – må dine børn for eksempel spise kiks i den?

– Det må de godt. Jeg mener ikke, man skal købe en bil, der er så dyr, at man ikke kan slappe af i den. Det fordobler oplevelsen ved bilen, at man rigtig kan hygge sig og spise burgere og is og tabe en kaffekop. Man kan kun hygge sig, hvis man sviner lidt. Det er dejligt.

– Hvad er din absolutte topfart – hvad stod nålen på?

– Nu vil jeg nødig give din en overskrift, men vi er over 200 kilometer i timen. Det var på en motortrafikvej, hvor man må køre 90. Jeg skulle køre min mor hjem fra et venindearrangement, og så var hun faldet i søvn. Og jeg kedede mig lidt. Så jeg sad med min sovende mor ved siden af, mens jeg blæste derudaf, for at se hvad bilen egentlig kunne. Det var en Ford Escort RS Turbo. Hun kom sikkert hjem – meget meget hurtigt.

_{Se første offentliggjorte klip fra elbil-filmen ‘Dan Dream’ her.}