Der er mange penge at hente i trafikken. Med få, enkle råd kan du spare flere tusinde kroner årligt på brændstofkontoen.
Det handler især om at lære den rigtige kørestil. Du skal hurtigst muligt op i så højt et gear så muligt, hvilket typisk er 5. eller 6. gear. Her skal man ramme motorens maksimale moment og blive liggende.
Hvis du har en af de nye biler med downsizet turbobenzinmotor, er sagen enkel. Motoren er nemlig mest sparsommelig, når momentkurven topper, og det gør den ved 1.500 omdrejninger – som i en bil med en typisk familiedieselmotor på omtrent 100 hk.
En dieselbil som Ford Focus 1,5 TDi gør det også bedst ved de 1.500 omdr. (Foto: Ford)
Det er væsentligt lavere end for bare fem år siden, da en klassisk benzinmotor typisk ydede maksimalt ved 2.000 omdr.
Hvis du har en mikrobil uden turbo, skal du dog stadig ligge på ca. 2.000 omdr.
– Så hvis man kommer fra en dieselbil og skifter til en ny med turbobenzinmotor, skal man gøre, som man plejer, siger Søren Holten Jacobsen, specialist i ecodriving og chefinstruktør på FDM Sjællandsringen.
Se også: Diesel eller benzin? Det skal du vælge
Tusinder at spare
Og det er ikke småpenge, vi taler om. Ved at ramme det rigtige gear, kan du spare op til 4.000 kr. om året, hvis du kører ca. 20.000-30.000 km. Hvis dæktrykket altid er helt korrekt, er der yderligere 1.000 kr. at hente.
En ældre mikrobil, der ikke har turbomotor – som en Toyota Aygo eller andre med en ældre benzinmotor-konstruktion – skal stadig ligge på ca. 2.000 omdr. for at være mest økonomisk. (Foto: Toyota)
Ejere af nyere biler får en hjælpende hånd, da indikatorer for gearskifte og dæktryk har været standard i et par år. Men alle har gavn af en række klare råd:
Vejen op til det 5. eller 6. gear er enkel; du accelererer med speederpedalen halvt nede, og inden motoren når over den nederste halvdel af omdrejningsområdet, skifter du til næste gear.
Hvis du er i tvivl om, hvor momentet topper, er det ikke nok at lytte sig frem. Så skal du have fat i forhandleren for at finde ud af, hvornår den peaker.
Hvis du har gearskifteindikator med f.eks. en lampe eller en pil, skal du tage den alvorligt, selv om du måske synes, at den vil have dig hurtigt op i gear. Erfaringsmæssigt er der alt for få, der bruger den.
Se hvad der irriterer danskerne mest i trafikken
Hastigheden er afgørende
Hastighed er også en afgørende spiller. De fleste biler er mest sparsommelige ved 70-80 km/t., mens det koster 20 pct. alene på brændstofkontoen at hæve farten fra 110 km/t. til 130 km/t.
Uanset om vi taler by-, lande- eller motorvej, er det altid en balance både at følge trafikken på sikker vis og få mest muligt ud af dråberne.
Her kan der dog også være besparelser ved at holde den sikkerhedsmæssigt korrekte afstand, som er halvdelen af hastigheden i kilometer; simpelthen fordi man kan holde en konstant fart – gerne ved hjælp af fartpiloten.
– Man skal under alle omstændigheder køre sikkerhedsmæssigt forsvarligt under hensyntagen til de andre bilister, understreger Søren Holten Jacobsen, der anbefaler ikke at køre under 110 km/t., hvor man må køre 130 km/t., og ikke under 100 km/t., hvor man må køre 110 km/t.
Følg trafikken
Først og fremmest gælder det om at følge trafikken.
Søren Holten mener, at det er muligt at komme i nærheden af de forbrugstal, der er opgivet som bilens idealværdier, men som snart – formentlig – bliver justeret ned og gjort mere realistiske.
Det er stadig effektivt at få bilen hurtigt op i fart og i det højeste gear, lyder det fra Søren Holten Jacobsen, der er ecodriver og chefinstruktør på FDM Sjællandsringen. (Foto: Jonas Ahlstrøm)
Men det kræver den rigtige brug af gearene, og at man tilpasser sig trafikken. Ved at afpasse farten frem mod et vejkryds eller rundkørsler, kan man ofte rulle igennem i tredje gear uden at skulle bremse ned. Det kan dog klares ved motorbremsning.
I få tilfælde kan det være en fordel at lade bile rulle i frigear ned ad en bakke. For det meste er det bedre at motorbremse, da brændstoftilførslen afbrydes ved motornedbremsning og ikke frigear.
Spar penge med teknologien
Der er guld i fartpiloten, hvis du bruger den rigtigt. En adaptiv funktion, der selv holder afstand, er et plus
Adaptiv fartpilot, der selv holder afstand til bilerne foran, er af de nye teknologier, der ikke alene handler om sikkerhed, men også er med til at nedbringe brændstofforbruget. Foto: Colourbox
Ny teknologi gør bilerne mere sikre, men kan også spare dig for penge.
Mest oplagt er fartpiloten, der har flest muligheder, hvis den er af den nyeste, adaptive slags, som selv kan holde en forudbestemt afstand til den forankørende.
En rolig, jævn kørsel er nemlig en af de bedste måder at spare brændstof på. Bare ved landevejskørsel med 80 km/t. og bilen i det højeste gear er der 10 pct. at spare. På motorvejen er det en god idé at lægge sig i det inderste spor.
– Vi ser ofte mere uro i det yderste spor, når der er meget trafik, fordi nogle bilister ikke holder den lovmæssige afstand. Her er der mere ro i indersporet, hvor bilerne kører mere glidende og roligt, siger Søren Holten Jacobsen, der er ecodriver og chefinstruktør på FDM Sjællandsringen.
Se også: Strid mellem værksted og kunde – her er løsningen
Hastighed, især ved motorvejsfart, koster på forbruget, da vindmodstanden stiger drastisk. Her kan fartpiloten være meget værd. Søren Holten Jacobsen råder derfor til, at man overvejer hastigheden, bruger fartpiloten på de flade stræk og slår den fra før stejle bakketoppe.
Der er ingen tvivl om, at bilerne løbende udstyres med mere avanceret teknologi, der skal hjælpe med at spare på dråberne.
En række bilfabrikker arbejder således på systemer, hvor motorstyring, styretøj og undervogn arbejder sammen med detaljeret topografisk kortmateriale, så bilens opsætning mest rationelt indstiller sig på det terræn, der ligger forude.
– Adaptiv fartpilot er et af de systemer, som hjælper chaufføren, og som giver os et fingerpeg om, hvad vi vil se mere af i fremtiden, vurderer Søren Holten Jacobsen.