Der var engang, hvor BMW var kendt som det sportslige valg for det mere velbeslåede segment af bilkøbere.
Havde du tegnebogen fuld af knitrende papir og bare flød med strømmen, kunne du vælge en Audi. En Mercedes var for dem, der havde så meget forstand på luksuriøs kvalitet, at de ville give en hatfuld for, at det ligner en taxa, mens en BMW er til typen med kørehandsker, pilot-solbriller og en lejlighedsvis banedag i kalenderen.
Og sådan er det sådan set stadigvæk. Linjerne er bare trukket meget strammere op. Og det skal de hver især have et anerkendende håndtryk for.
I alle andre segmenter synker design, maskineri og køreglæde uhjælpeligt mod samme triste gulvafløb dikteret af EU-normer og kundeundersøgelser.
Men i sådan et konformiteternes paradis har det aldrig været vigtigere at holde fast i sine kerneværdier. Og lige midt i kernen af alle kerneværdier finder vi BMW 1-serien. Agil, stram, sporsikker, hylende underholdende at tæske rundt i.
BMW har nået grænsen for galskaben. Det bliver for meget med al densport og kontant undervogn. (Foto: Thomas André)
Helt lige så morsomt er det ikke med BMW X1. Lidt af underholdningsværdien går helt naturligt tabt i frihøjde og højere balancepunkt, men det er småting, og skal man tilføje tidens tendenser – for BMW har alle dage været de unges foretrukne premium-mærke – så er crossoveren X1 lige i øjet.
Så er du til banedage og maksimal svinghastighed med smæk-i-røven-hård undervogn, så er du kommet til den helt rigtige pusher. For det er her, BMW står fast ved sin læst og strammer skruen en ekstra omgang.
Det gode gamle er blevet lidt for gammelt. Man føler ikke rigtigt, man sidder i en eksklusiv bil anno 2016. (Foto: Thomas André)
En god gang smæk
I praksis betyder det, at fløden er blevet til flødeskum, inden du kommer hjem, og at kaffen pjasker over i de i øvrigt udmærkede kopholdere. For den er bare så skideskæg, at det er svært at holde foden i ro. For den X1 xDrive, som vi har testet, var udstyret med 2.0d-motoren, som i dag yder 190 hk og et mægtigt drejningsmoment på 400 Nm.
Sammen med den fabelagtige manuelle seks-trins gearkasse leverer den en god gammeldags gang smæk for skillingen.
Men BMW har nået grænsen for galskaben. Det bliver for meget med al den sport og kontant undervogn. En crossover som X1 skal være mere komfort-mindet, og faktisk føles det som om, BMW er faldet lidt af på den med deres ellers så berømte køredynamik.
Varerumsadskillelsen kommer med dobbelt afskærmning, så passagersædet også har plexiglasplade bag sig. (Foto: Thomas André)
Bevares. Ingen gør det bedre, hvis man ifører sig kørehandsker hver dag og overhaler busser indenom på cyklestien. Men det gider de færreste i længden.
I dag formår langt mere budget-orienterede konkurrenter at bygge undervogne med både sporsikre køreegenskaber og komfort. Her må man sige, at BMW holder sig til sin niche og leverer det produkt, de er blevet så store på.
Højere bagåbning
Som varebil er X1 en gave til alle dem, der har den inden for rækkevidde som firmabil. Den højere bagåbning og flade læssekant gør den meget omgængelig på gule plader. Oven i købet kan den fås med automatisk nøglefri åbning, så bagklappen åbner med en bevægelse med foden under kofangeren, som det er blevet så populært – og praktisk.
Som varebil er X1 en gave til alle dem, der har den inden for rækkevidde. Høj bagåbning og plan læssekant gør den meget omgængelig på gule plader. (Foto: Thomas André)
Varerumsadskillelsen kommer med dobbelt afskærmning, så passagersædet også har plexiglas-plade bag sig. Det er en skam, for BMW X1 er én af de biler, hvor der er tænkt ekstra over den praktiske indretning.
I personbilsudgaven kan det foldes helt ned, så man kan læsse 2,5 meter lange genstande. Det kan man ikke i gulpladevarianten.