Problemet med batteridrevne biler er så velkendt, at ethvert moderne legebarn kan tale med om emnet: Når der ikke er mere strøm på bilen, stopper legen øjeblikkeligt. Og det uanset hvor interessant bilen ellers måtte være.

Vi ved det, for vi har netop testet markedets to nyeste af slagsen, BMW i3 og Volkswagen e-Golf, og selvfølgelig skulle vi køre den obligatoriske tur med fuldt opladet batteri for lige at se, hvor langt de egentligt kan køre. Resultat: 103 km i BMW og 123 km i Golf, på trods af, at producenterne lover op til 200 km.

Til gengæld er selve opladningen blevet lettere og mere effektiv. Det ser nemlig ud til, at det snart er slut med at vente et halvt døgn på at få ladet elbilen op. I takt med at flere operatører opsætter såkaldte superladere, som kan lade bilen op på en halv til halvanden time, bliver ejerglæden ved en elbil større og større, og man kan ikke undgå at blive imponeret, når den kraftigste ladestander på 50 kW lader batteriet op fra 6 procent til 90 procent på kun 25 min. Det gjorde vi flere gange under testen.

VW er bedste allrounder
Volkswagen er den nyeste, den fungerer fremragende som elbil og kandiderer, sammen med BMW i3, til at være den bedste elbil lige nu i klassen omkring 300.000 kr. Helt præcist er Golf knap 4.000 kr. dyrere end BMW med sin pris på 285.900 kr., men så får man til gengæld integreret navigation med fra fabrikken.

Golfen er tydeligvis baseret på en almindelig Golf, og det både ses og mærkes. Den er tung, fordi den er konventionelt bygget. Batteriet ligger ikke i bunden under sæderne som på andre elbiler, men dér hvor tanken engang var. Opladeklappen sidder også der hvor det normale tankdæksel sad. Og det er irritererende, når du skal oplade i byen. Et ladestik skal sidde i snuden på bilen – basta. BMW’en har dog af uransaglige årsager samme problem – her giver det slet ingen mening, fordi BMW’en jo er bygget som en elbil til at begynde med. Til den oprindelige præsentation spurgte vi hvorfor det var sådan – og det eneste vi fik at vide, var at det var billigere med den løsning. Det tror vi nu ikke på.

Golfen kører som man forventer og er så enkel at betjene, at man ofte slet ikke tænker over, at det er en elbil. Kvik er den også og accelererer fra nul til 100 km/t. på lige godt ti sekunder og fortsætter med at tage fart, til speedometernålen står på 140 km/t.

Når den får speederen i bund, kører den hurtigt op i fart, men heldigvis skulle vi ikke ret langt på motorvejen, for allerede på de første 15 kilometer faldt batteristanden så lynhurtigt, at vi begyndte at tænke på om vi skulle tomle hjem. Derfor mod bymidten igen med masser af stop for røde lys. Hvordan skulle det ikke gå? Godt! Varieret bykørsel kræver ikke nær så meget strøm, som når pedalen er i bund på motorvejen.

Let BMW – tung Golf
I forhold til den konservative Golf, er BMW radikalt anderledes. Den er næsten en hel klasse mindre og er omtrent lang som en VW Polo. Til gengæld er den meget høj og bygget på en aluramme med en påboltet sikkerheds-celle af kulfiberplast. Det er med til at gøre den 300 kg lettere end VW e-Golf. Batteriet ligger mellem akslerne i en flad pakke – det giver et lavt tyngdepunkt – både lodret og vandret (ja, der findes vandrette tyngdepunkter) – og dermed sjove køreegenskaber, men også en livlighed, som måske ikke alle sætter pris på.

I BMW’ens kabine er der god plads, men kun sæder til fire personer og bagagerummet på 260 liter er markant mindre end i Golf. Hvordan BMW er kommet frem til 260 liter er i øvrigt lidt af en gåde. Det er virkelig småt, det her! BMW i3 har også en meget anderledes indretning. Bilen har plads til to i bagsædet – og nu kommer vi til den største anke ved bilen: Dørene er af den såkaldte selvmordstype -dvs. med bagdøre, som åbner bagud.

Det ser topsmart ud, men det gør adgangen til bagsædet topbøvlet. Man skal f.eks. åbne fordørene for at kunne åbne bagdørene. Når man er placeret deromme, sidder man til gengæld godt, højt og med fint udsyn.

BMW i3 er en klasse mindre end e-Golf, og det mærker man især i bagagerummet, der er noget mindre i BMW.

Sjov BMW
I3 er kort fortalt hurtig og underholdende at køre. Meget sjovere end Golf. BMW er lykkedes med at give bilen en god balance, meget lav vægt og en masse kraftoverskud. Med en 170 hk elmotor er den markant hurtigere end Golf. Der, hvor i3 kommer tættest på BMW-fornemmelsen er i accelerationen, der virkelig imponerer og gang på gang overrasker andre bilister, der tror, at deres bil med forbrændingsmotor er hurtig.

Bag rattet sidder man i bedste BMW-stil ganske fremragende, men har udsigt til et meget anderledes instrumentbord.

Stort set intet følger da heller ikke med en i3, der får pedalen lagt ned, det sekund, at lyset skifter til grønt.

Men også styretøjet er sportsvogns-godt og meget direkte, hvilket er skønt når du ikke skal tromle afsted på motorvejen med 160 i timen. Og det skal du jo ikke, fordi det begrænser rækkevidden til 50 km.

Interiøret ligner sig selv, men den store farveskærm med integreret navigation er standard i e-Golf.

Konklusion
Her har vi to meget fine elbiler af høj kvalitet. VW Golf vinder i den her test, fordi den er mere anvendelig, mens BMW er helt unik i sin opbygning. Men i bund og grund er de to biler så forskellige, at man kunne argumentere for, at de ikke kan sammenlignes på andet end pris.

Problemet ved elbiler er som altid rækkevidden. BMW havde den ringeste rækkevidde i testen.

En stort plus: Uanset hvilken elbil, du vælger, kan du glæde dig over at de er afgiftfri – altså fri for registreringsafgift. Det betyder blandt andet at ekstraudstyr er enormt billigt i forhold til hvad vi afgifttrængte danskere er vant til. Til e-Golf kan du for eksempel købe en adaptiv, radarbaseret fartpilot for blot 3500 kr. – og vil du have bilen i metallakken som på billederne er prisen beskedne 2142 kr.