Hvis man skal tro Vejdirektoratets beregninger, ville det i sparet tid give en gevinst på 163 millioner kroner årligt, hvis man hæver fartgrænser på udvalgte strækninger, som regeringen foreslog tidligere på året.
Det fortæller Ingeniøren , som har tallene fra et svar fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) til et spørgsmål stillet af Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.
Tilbage i august foreslog regeringen med transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i spidsen at hæve fartgrænsen fra 110 km/t til 130 km/t på udvalgte motorveje samt at hæve den fra 80 km/t til 90 km/t på udvalgte landeveje.
I finanslovsforslaget for 2018 er der øremærket cirka 94 millioner kroner til højere hastighedsgrænser og de forbedringer, der ville skulle foretages på eksempelvis autoværn.
Milliongevinst
I beregningerne kommer Vejdirektoratet ifølge ministersvaret frem til, at det vil medføre årlige gevinster på 80 millioner kroner, hvis man hæver fartgrænsen på udvalgte motorvejen fra 110 km/t til 130 km/t, mens det vil medføre gevinster på 83 millioner kroner, hvis man på de udvalgte landeveje hæver grænsen fra 80 km/t til 90 km/t.
I beregningerne antager Vejdirektoratet, at gennemsnitshastigheden vil stige med 2 km/t, hvis man hæver fartgrænsen fra 80 km/t til 90 km/t, og at gennemsnitshastigheden vil stige med 6 km/t, hvis man hæver grænsen fra 110 km/t til 130 km/t.
Ud over gevinster i form af sparet tid, vil det ifølge ministeren også komme samfundet til gavn på andre måder.
– Det vil kunne forbedre vilkårene for samfundets vækst, når den enkelte bilist oplever, at tiden kan bruges andre steder end på vejene – eksempelvis hos familien, vennerne eller på arbejdet, lød det fra Ole Birk Olesen i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget i august.
Det er Vejdirektoratet, der har udpeget de pågældende strækninger ud fra et kriterie om, at det ikke må gå ud over trafiksikkerheden.