Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde. Meget anderledes er det åbenbart ikke for bilfabrikkerne, der i stigende grad lancerer opladelige hybridversioner af sine største SUV’ere for at få forbruget ned, så det passer til mere skrappe krav fra bl.a. EU.

Derfor er vi begyndt at se enorme SUV’ere som Audi Q7, BMW X5, Mercedes GLE, og som her i testen, den nye Volvo XC90 som plug-in hybrider, der kan lades op i stikkontakten. Man føler sig nærmest hensat til en kongres for klimaforskere.

Denne XC90 er topmodellen der med en elmotor på 87 hestekræfter og 320 hestekræfter fra en 4-cylindret turbo-motor giver over 400 hestekræfter.

Dermed er Volvo lige nu de eneste i verden, der har en 7-personers plug-in-hybrid.

At Volvo XC90 er den mest elegante SUV lige nu, er de færreste nok uenige i, men den er også en af de bedste. (Foto: Christian Schacht)

Oplevelsen af hybrid-teknikken kan der ikke sættes en finger på og hvis man blot kører bilen i hverdagen opleves den som en diesel i bundtrækket. Et lille vip med foden og de 2,5 tons bil flytter sig fornemt og tyst.

Hurtigt kan det også gå, for den enorme SUV kan spurte fra 0-100 km/t. på kun 5,6 sekunder.

Til sammenligning er det hurtigere end en Porsche Cayenne S E-Hybrid, der tager spurten fra nul til 100 km/t på 5,9 sekunder. Når det kommer til tophastighed, tager Porschen dog stikket hjem med 243 km/t mod Volvoens 230 km/t.

Med fuldt opladet batteri er der i princippet strøm til 30 km’s ren kørsel på el. Helt så langt nåede vi aldrig, men den slags afhænger af en række faktorer.

I praksis er der der stor fornøjelse ved at køre elektrisk rundt i byen, især i de små gader, hvor SUV’ere ellers forekommer malplacerede.

Prisen er dog høj: Volvo forlanger 1.434.845 kr. for en XC90 T8 uden ekstraudstyr.

Testbilens luftaffjedring sikrer også et komfortniveau som for få år siden ville være fremtidsdrømme, men som kan tilkøbes for 46.000 kr.

Officielt er brændstofforbruget opgivet til 48,6 km/l, men den slags er en ren fiktiv størrelse, for så snart batteriet er fladt, ja så triller man ikke ret langt på bilens benzinmotor.

I praksis skal man derfor virkelig have brug for at kunne køre hver dag på strøm eksempelvis til og fra arbejde, før denne hybrid-version er at foretrække frem for en T6, der har samme 2,0-liters turbo-motor men intet batteri. Til gengæld er der 200.000 kr. at spare.

Fuldt batteri giver mulighed for omkring 20 kilometers kørsel på strøm. Opladningen tager typisk to timer. (Foto: Christian Schacht)

Med en benzintank på blot 50 liter skal man nemlig tanke en T8 alt for ofte, svarende til at en fuld tank blot giver omkring 350 km, før der skal tankes. Til sammenligning har andre XC90’ere en tank på 71 liter.

Til gengæld er der masser af legetøj: Når man starter op, kører bilen i hybridindstillingen, hvor automatikken selv sørger for den mest optimale brug af el- og benzinmotor.

Man kan også vælge ren elektrisk kørsel (hvis der er strøm på), en power-funktion optimerer drejningsmomentet, i AWD- er der konstant firehjulstræk ved terrænkørsel, mens den sidste indstilling sørger for at gemme strøm, hvis man f.eks. kører på motorvej og vil afslutte sin tur gennem byen på strøm.

Volvo XC90 T8 har spændende teknik, men man skal nok også være lidt nørdet, eller velhavende for at ville bekoste merprisen på 200.000 kr. (Foto: Christian Schacht)

Pilot Assist bliver i de kommende modeller S90/V90 videreudviklet, så de virker op til 130 km/t, men systemet er mest tænkt for at aflaste chaufføren i kedelige kø-situationer, hvor man bremser lidt, accelererer lidt osv.

Her er det meget behageligt, at man blot kan holde hånden let på rattet, og så sørger radar og kamera ellers for, at man følger trafikken.

Mange systemer
Testbilen er fyldt med alt det sikkerhedsudstyr, som Volvo lige nu kan præstere – og det er meget.

Som standard har XC90 altid Intellisafe, som det kræver en mindre bog at beskrive i detaljer. Blandt de vigtigste detaljer er, at der bremses for fodgængere og cyklister op til 45 km/t.

Et arsenal af forskellige kameraer gør det muligt at overskue næsten alle situationer, når man skal parkere. (Foto: Christian Schacht)

Det såkaldte City Safety-system er aktivt fra 4 km/t, og om natten kan bilen se en fodgænger 20 meter frem, mens kameraet ser 50 meter frem i dagslys efter fodgængere og cyklister. Biler er nemmere at opdage og her rækker blikket 120 meter frem.

Bag rattet har man det i øvrigt fantastisk.

Den store tablet står skarpt, og det skal den også, for der er kun lige under en håndfuld knapper foruden skærmen.

Heldigvis er den lynhurtig til at reagere. I alt er der kun syv klassiske knapper at trykke på, resten af funktionerne er henvist til skærmen, og det kan til tider godt virke forvirrende.

I praksis kan man dog godt ønske sig, at bilens skærm kunne betjenes med andet end touch, for når man kører kan det ind i mellem være lidt svært at både skulle se og røre ved et felt.

Her er en stor dreje-trykke-knap, der kan styre skærmen bedre, for så kan man lynhurtigt kigge ned på skærmen op på vejen og ind i mellem bruge knappen til at foretage forskellige valg.

Sæderne bygger oven på en lang tradition for komfort og langtursegenskaber, og vi noterer god plads på anden række, hvor der er tre individuelle sæder, der kan skydes frem og tilbage. Helt bagude er der plads til to personer op til 170 cm’s højde.

Testbilen er desuden udstyret med et enormt lydanlæg fra Bowers & Wilkins, der takket være 800 målinger fra koncerthuset i Göteborg er i stand til at genskabe den unikke klang derfra.