Falkenberg (Ekstra Bladet):
Sig BMW fulgt af bogstavet M. Så ved de fleste, at det handler om en af de heftigste sydtyskere, som har fået hele raseri-behandlingen af den bayerske fabriks motorsportsafdeling.
Det gælder også den nye og første generation af M2, som vi har testet på den svenske racerbane Falkenberg.
Siden de glade 80’ere, da vi drejede nakken, når vi passerede en BMW M3, har den tyske bilfabriks mindste superbiler været noget ganske særligt. De vandt standardvognsmesterskaber ad libitum, og M3 var en vanvittigt hurtig bil på den tid.
Den hurtigste 3-serie er siden vokset til en stor model, som er rask, men også rasende dyr med en pris på næsten 1,5 mio. kr. Her kommer M2 ind i billedet, der virker som nutidens bud på en arvtager til den oprindelige M3.
Den er kompakt i de ydre mål, og sætter uden tøven medtrafikanterne til vægs med en asfaltknusende acceleration fra turbomotorens 370 heste. Det hele til en halv mio. kr. mindre end storebror, og så er den ligeså sjov, hvis ikke mere underholdende at styre rundt på den svenske asfalt.
Prisen er helt nøjagtig 938.400 kr. plus leveringsomkostninger.
Barsk udseende
Den lidt rundryggede vogn er måske nok en lidt aparte skabning, men tilsat brede skærme og landingshjul store som øltønder og en aggressiv front giver den medtrafikanterne gåsehud på kroppen, selvfølgelig også fordi drengestregerne inkluderer firedobbelt udstødning og kølergrill med større luftindsugning.
At det hele så ser en smule vulgært ud, generer næppe M2-kunden, der kan glæde sig over, at den til gengæld er yderst let at agere rundt i.
Uanset om disciplinen er behersket cruising for at undgå nærkontakt med de allestedsnærværende varebiler med fartmålere eller jagte idealkurver i de skarpe sving på en lokal racerbane, består M2.
Okay, selvfølgelig er den lidt hårdfør i undervognen, men indstil bæstet til komfort og den kvitterer med en absolut acceptabel komfort. Men det er jo trods alt ikke her, at en BMW M-model skal overbevise.
Kast blot alle de snævre sving efter vognen – M2 kvitterer med en veloplagthed, som kun de færreste biler mestrer. En gearing af styretøjet sørger for, at det kun kræver små ratudslag for at dreje skarpt.
Man skal næsten op på en motorcykel for at finde en mere præcis køreoplevelse. Styringen er hurtig og præcis, og der sendes masser af informationer om vejen op fra hjulene og ud til fingerspidserne.
Fed motor
M2 er frygtindgydende hurtig, hvilket ikke mindst skyldes, at den i store træk har samme motor som M3 og M4, bare med færre hk og drejningsmoment, og den 3,0-liters benzinmaskine med to turboladere er ikke nogen hr. hvem som helst. Det er den motor, der tidligere er blevet kåret til verdens bedste benzinmotor.
Den her motor kan vise tænder, trækker fra lave omdrejninger og stopper først med at accelerere ved godt 7.000 omdrejninger. Ret beset gør det, at M2 kan nå 100 km/t. på 4,3 sekunder, hvis du har travlt, men det er lige så meget motorens evner som trækdyr, der imponerer.
Uanset omdrejningstal trækker den igennem- nærmest som en dieselmotor og heldigvis med en helt anden lyd. Lyden er let hvæsende, og hvert skift understreges af en raceragtig baslyd som et fjernt kanonslag, der er potent, men også relativt afdæmpet.
Oplevelsen er stram, fokuseret og med lynhurtig respons, præcist som tyskerne vil have os til at opleve bilen.
Officielt er 2-serien en coupé, men den ligner mere en slags sedan – altså med kuffert bagpå – med et opsigtsvækkende design, hvor bagklappen nærmest ser ud til at være lagt direkte oven på karrosseriet.
Bag den kække finale er et bagagerum på 390 liter – det er det samme som i en VW Golf. BMW’en sluger et par store kufferter eller en barnevogn, hvis hjulene tages af. Ikke, at det gør vognen til familiens favorit, men den kunne godt blive farmands foretrukne.
Inde fra bilen oplever man også den lille nydelse, der ligger i at kunne se et stykke motorhjelm forude. Så man véd, at man er ude at køre i modsætning til den følelse, man har i de fleste moderne biler, som synes at slutte ved forrudens underkant.
Som altid i en BMW sidder de lækre knapper og kontakter lige ved hånden, og som sædvanlig er det en smal sag at finde flere gode kørestillinger at variere mellem. Her i M-modellen forkæles man også med lækkert alcantara, som instrumentbordet næsten er indhyllet i.
Det var nærmest en lang hyldesttale. Er der slet ikke noget fælt at sige om den lynhurtige Bimmer? Tjah… Vi kan jo kaste den nye hæsblæsende Ford Focus RS ind i kampen, den er praktisk talt ligeså hurtig, trækker på alle fire og koster 300.000 kr. mindre.
Til det har BMW skam også et svar, nemlig den 326 hk stærke M235i, der slet ikke er så barsk som M2, men lynhurtig og til 685.000 kr.
Men så alligevel. Hvert år dukker der biler op, der mere får det til at sitre i speederfoden end hjernen og får en til at glemme alt om økonomi, pladsforhold og værdi for pengene. Sådan en bil er BMW M2.