Det er blot en myte, at sidste uges overgang til vintertid udløser særligt mange påkørsler af dyr i trafikken. Til gengæld er der ingen tvivl om, at risikoen for påkørsler generelt er høj om efteråret. Derfor opfordrer Naturstyrelsen til, at man ser sig særligt godt for i morgentrafikken og på vej hjem fra arbejde.

Årsagen til de mange påkørsler om efteråret er, at billister og hjortevildt er ude på vejene på samme tid. Det er i tusmørket morgen og aften, at hjortene bevæger sig mest rundt i landskabet og ofte krydser landevejene, ligesom det også er i tusmørket, at de fleste mennesker kører til og fra arbejde.

Se også: Kom tørskoet gennem vinteren: Fem leasingbiler til lavpris

– Hjorte og biler er en giftig cocktail, som vi desværre støder på hvert efterår. Heldigvis kan man reducere risikoen for påkørsler ved at følge nogle enkle råd. Det handler først og fremmest om at sænke farten og være ekstra opmærksom, siger vildtkonsulent Sven Norup fra Naturstyrelsen i Hovedstaden.

De fleste påkørsler sker, hvor vejen løber langs bugtede skovbryn eller passerer åbne lysninger i skovene. Her er der nemlig særligt mange hjorte.

Naturstyrelsen har lavet et kort, hvor alle registrerede påkørsler af hjorte er markeret. Her kan du se, hvor der i dit nærområde er størst risiko for at ramme en hjort. Se kortet her.

Se også: Italiensk sportsvogn ræser frem på børsen i New York

Her kan du læse mere om, hvad du kan gøre, for at undgå ulykker, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Hold altid øje med skiltningen
For at mindske antallet af påkørte dyr og for at undgå ulykker laver Naturstyrelsen afværgeforanstaltninger i form af oversigtsrydninger, hegning, lokal hastighedsnedsættelse, ændret skiltning, faunapassager mm.

Vær opmærksom på, at fx hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere end ét dyr ud på vejen. Vær ekstra opmærksom i oktober og november, hvor hjortevildt er i brunst og i maj og juni, hvor de får unger.

Se også: Her er bilen til dine tømmermænd – plads til 80 pizzaer

Se efter reflekserne
Vær ekstra opmærksom på veje, hvor bevoksningen står tæt i rabatten.

Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildets øjne, og så er det en god idé at lette foden fra speederen.

Ring 1812
Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Find ud af, hvor du er: Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater. Jo mere præcist du kender stedet, desto lettere er det at finde frem til dyret. Marker gerne stedet hvor ulykken er sket, fx med en klud.

Se også: Brintbil: Kører over 700 km på en tank og udleder kun vand

Lad et såret dyr ligge
Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige. Det er heller ikke en god idé at følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det igen. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden, som sendes ud for at lede efter dyret.

Hvis dyret er dødt
Er dyret dødt, eller finder man et dødt dyr, er det ikke en opgave for Dyrenes Vagtcentral. Man kan hjælpe ved at trække det døde dyr ud i rabatten.

Find flere informationer på naturstyrelsens hjemmeside: naturstyrelsen.dk