Mini har fuld fart på salget som et smalt mærke med en skarp profil, og sådan har det været længe.
Bilerne er ikoniske i designet, og kunderne er villige til at betale høje priser, selv om priserne trods alt er mildnet lidt de senere år. Mini har nemlig al den historie, man kan ønske sig som brand, og de er gode til at udnytte den.
På toppen af Minis modelliste har man altid kunnet finde biler med det lidt underlige og ikke særligt mundrette navn John Cooper Works.
Testbilen var på 18 tommer dæk, hvilket er ekstraudstyr. De store hjul gør bilen for stiv til andet end kørsel for sjov. Hold dig til 17 tommers hjul. Foto: Mini
Seneste version overgår forgængeren på alle punkter. Den er ganske enkelt den hurtigste Mini i mærkets 55-årige historie, men koster så også det samme som en VW Golf GTI (511.000 kr.).
Den tredørs super-gokart er bestykket med sportsudstødning, Brembo-bremser, dynamiske støddæmpere og 17-tommer-racerfælge. John Cooper Works-modellen har samtidig sportssæder, alupedaler og spoilere, som er med til at sætte en fed streg under det sportslige i den lille hidsigprop.
Power og lyd
Det vigtigste i bilen er selvfølgelig motoren, og den slags er i sikre hænder hos BMW, som har ejet Mini siden 1994. Den 2-liters turbomotor, der ligger i John Cooper Works, yder 231 hk.
Her i Cooper Works er der dyb bas og et skrald som fra et tordenvejr, når du skifter gear i dobbeltkoblingsgearkassen manuelt fra skiftepadler bag det lille tykke rat. Det er sjovt og effektivt, og bilen kan køres hårdt, da det er let at mærke, når du er ved at nå grænsen for grebet med forenden.
John Works Cooper bider sig fast i underlaget som en pumpet pitbullterrier, og man skal være indstillet på, at bilen er stenhård i undervognen. Specielt skarpe kanter slår igennem og ender i din ryg, så bilen er for stiv til hverdagsbrug.
Der er masser af fede designdetaljer i Mini Works, som her kombineret omdrejningstæller og speedometer.
Paradedisciplinerne hedder 0-100 km/t. på 6,3 sekunder – 6,1 sekunder med automatgearkassen – og en topfart på 246 km/t.
Så fast og kort affjedring stiller store krav til bilens generelle samlekvalitet, og her imponerer Mini. Uanset hvad du sender den gennem af groteske huller i vejen – ja, så er det umuligt at få en eneste raslelyd ud af interiøret.
Perfekt opsætning
Oplevelsen på vejen krydres med et elektronisk spær, som hjælper med at overføre de mange kræfter til forhjulene, og i sportsmode er der lang snor, før ESC’en griber ind.
Opsætningen af det elektroniske spærredifferentiale sidder lige i skabet, og en eventuel nedbremsning af det inderste forhjul, samtidig med at der sendes kræfter til det yderste, sker helt glidende, uden at man mærker andet end en dejlig villighed til snævre sving i kombination med et direkte styretøj.
Det er aldrig gået så stærkt i en Mini før.
Ekstra Bladet var inviteret til Firenze af Mini.