Mini 3-dørs, Mini Coupe, Mini Cabrio, Mini Roadster, Mini Countryman, Mini Paceman, Mini John Cooper Works … og nu også en Mini 5-dørs. Er du med? Kan du se dem for dig? Næppe – der er nemlig så mange varianter af Mini at selv Porsche, som ellers går for at være uofficiel verdensmester i varianter kommer til at blegne ved siden af Mini.
Pointen er selvfølgelig klar: jo flere biler, man som bilfabrik kan bygge på en eksisterende platform og teknik, des flere penge kan der tjenes.
Nogle af dem er lidt sære, men skidt med det, for der er købere til dem, og når motorer, transmissioner osv. er genbrug gør det ikke så meget.
Og nu er der altså også en 5-dørs Mini i programmet … jo, det var der sådan set i forvejen, for Mini Countryman er også en femdørs bil, men den er baseret på den forrige udgave af den 3-dørs Mini, og vi har stadig en ny Countryman i vente. Indtil da kan de familier, som har svært ved at få plads i en tredørs Mini, passende kaste sin kærlighed på den 5-dørs.
Topfart Se også: TV: Det var bedre, Hyundai
Den femdørs Mini er 16 cm længere end den 3-dørs, og akselakstanden er forlænget 7 cm, som er sendt direkte ind i kabinen til glæde for bagsædepassagerernes fordel. Resten af de 16 cm er sendt om i bagagerummet, som er 67 liter større end lillebror. Og med 278 liter i bagagerummet og lidt ekstra benplads er Mini 5-dørs lige pludselige nogenlunde lige så praktisk som en Polo eller noget i den retning.
Bagdørene er ret små, så du skal vride dig ind i bagsædet – men når du først er deromme er der fin plads.
Hvordan kører den? Tja, jo større en bil er, des mindre sportslig er den. Mini 5-dørs er heldigvis blot 30 kg tungere end den tredørs, så det er ikke så slemt, som man kunne frygte. Men for at fastholde den klassiske Minifeeling, har Mini strammet styretøjet lidt op og ændret fjeder/støddæmpere, så den større akselafstand og mervægt ikke handikapper køreglæden.
Den femdørs Mini er ret uanfægtet af de ekstra 30 kg og 16 cm. Bilen er som alle andre Mini’er sjov at køre ved alle hastigheder. Hurtig indstyring, masser af greb og god balance, og hele tiden med den der klassiske Mini-feeling, som stammer fra en lav kørestilling og et tættere kontakt til hjul, vej og mekanik end nogen andre biler i klassen. Den støjer mindre end den gamle Mini, et kæmpe plus og en flot bedrift, netop fordi støj og køreglæde følges ad.
Den lille 1,5’er med 136 hk og tre cylindre er min personlige favorit blandt alle Mini-motorerne. Motoren er mere karismatisk end den store 2,0’er, der ligger i Cooper S-modellen, og de færre kræfter betyder faktisk mindre. Samtidig er affjedringen i mere tilgivende end i de mere hardcore modeller i hvert fald til bybrug.
Skal jeg vælge et alternativ, bliver det diesel for mit vedkommende, og gerne den mindste med 90 hk. Jeg er ret vild med Minis ekstremt lange gearing kombineret med deres momentstærke motorer, som betyder, at du kan køre dovent og hurtigt på samme tid. Og så skal sådan en nærmest aldrig tankes, vel?
Se også: Test: Vi øver baghjuls-ballet i Nissan’s fede sportsvogn
Og priserne? De er egentlig ikke så skræmmende, som man måske skulle tro – i hvert fald ikke, hvis man som jeg – har det fint med de mindst motorstærke modeller. En Mini Cooper, som den du ser på billederne med 136 hk og en topfart på 207 km i timen står f.eks. i 270.000 kr., og hvis du ikke kan låne pengene eller har lyst til at finansiere den selv, kan du ved at lægge 20.000 kr. i udbetaling og 3.100 kr. om måneden få den i privatleasing.