Det var året 1994, da svenskerne tog røven på resten af det britiske standardvognsmesterskab, BTCC, med en racerbil, der var baseret på svenskernes nationalklenodie nummer 1 – herregårdsvognen.

Glem Dalahesten, Surstrømning og Wasaskibet – Volvos stationcar er landets vigtigste øjeblik, og i 1994 blev den sat ind i kampen mod konkurrenter som BMW 320, Ford Mondeo og Audi A4 – alle sedaner. BTCC er en racerserie, som var ekstremt populær i starten af 90’erne, blandt andet fordi kørerne ikke var bange for at køre (meget) aggressivt, og et oplagt sted at hente ekstra credit til en stationcars image.

Stationcar ved en fejl
Historien går, at Volvo ville booste salget af deres nye store satsning 850-modellen med deltagelse i motorsport. Men dagen hvor racerfirmaet, Steffanson Automotive (SAM), som skulle stå for forvandling fra familiebil til racerbil, skulle hente karrosseriet til ombygning, var der kun stationcars på fabrikken i Gøteborg. I stedet for at forsinke projektet, tog man så en stationcar. Et rygte siger også, at stationcar-designet faktisk gav bedre downforce.

Se også: Voldsom Volvo – 450 hk fra 2 liter

Med i udviklingen kom også TWR og Richard Owen, som tidligere havde bygget Jaguar XJ220. I racerversionen af 850, blev motoren flyttet længere ned og tilbage, det samme gjorde føreren for at give bilen en bedre vægtfordeling.

Efter et år var det hele dog ovre, for den ekstra vægt over bagenden gjorde, at den forhjulstrukne 850 havde svært ved at sætte kræfterne i langsomme sving, og således skiftede man til en mere konventionel sedan-variant. Bedste placering blev desværre kun en 5. plads. Se et youtube-klip fra sæsonen her.

Volvo 850 T-5R i den helt rigtige gule farve, kaldet cream yellow. (Foto: Volvo) Volvo 850 T-5R i den helt rigtige gule farve, kaldet cream yellow. (Foto: Volvo)

Citrongul og hidsig
Det har dog ikke afholdt Volvo fra at bruge 850 BTCC i reklameøjemed. BTCC blev nemlig starten på 20 år med hidsige, men anonyme stationcars fra det svenske mærke. Samme år viste Volvo nemlig den civile model T-5R, som kendes for den unikke citrongule farve.

Se også: Volvos skæbnedag

Den hidsige farve var et klart tegn på, hvad der var i vente. T-5R var nemlig vanvittig set med samtidens øjne. En ting var de 240 hk, som dog ikke kunne slå samtidens Audi RS2 med 315 hk. Næ, forskellen lå i, at Audien havde firehjulstræk, mens Volvoen kun trak på forhjulene. På det tidspunkt var der en generel opfattelse af, at 240 hk og 330 Nm gennem forhjulene var næsten selvmord.

T-5R var kendt som en rigtig ‘sleeper’, for på trods af den kraftige farve og store alufælge med Pirelli P-Zero sportsdæk, lignede den ikke en bil, som var elektronisk begrænset til 250 km/t.

Et sæt hidsige brødre. Polestar-biler kendes på den særlige lyseblå farve. Under hjelmen gemmer sig 350 hk på denne V60 Polestar. (Foto: Polestar) Et sæt hidsige brødre. Polestar-biler kendes på den særlige lyseblå farve. Under hjelmen gemmer sig 350 hk på denne V60 Polestar. (Foto: Polestar)

Polestar
Siden da har Volvo produceret flere hidsige stationcars, blandt andet efterfølgeren 850 R og V70 R med mellem 265 hk og 300 hk. Siden 2008 har det svenske firma Polestar Racing rumsteret i kælderen under Volvo med først racerbilerne, og så på særlige hidsige modeller, som C30 Polestar Perfomance Concept Prototype fra 2010 og S60 Polestar Concept med 508 hk, som er hurtigere rundt på en racerbane end en Audi R8.

Se også: Volvo bruger milliarder på ny platform

I dag leverer Polestar tuning til din Volvo med fabriksgaranti. V60 Polestar har eksempelvis 350 hk og runder 0 til 100 km/t på 4,9 sekunder, men som en rigtig Volvo er den selvfølgelig ganske anonym at se på.