Det var uhyggeligt kedeligt, og vi skulle slæbes igennem 120 trælse minutter og en straffesparkskonkurrence før Argentina slog Holland og nåede frem til finalen på søndag på Maracana i Rio mod Tyskland. Vi får altså en gentagelse af finalen fra 1986 i Mexico, hvor Argentina anført af Diego Maradona trak det længste strå. Det gør de ikke denne gang. Tyskland er kæmpe favoritter, og de har noget at have det i.

Som frygtet blev opgøret mellem Argentina og Holland en uhyre taktisk præget semifinale, hvor det var vigtigere at forsvare end at satse alt for meget fremad.  Argentina forsøgte at sætte sig på spillet, men de hårdtarbejdende forsvarere hos Holland var utrolig opmærksomme. Og meget kontante. Desværre gjorde den tyrkiske dommer, Cuneyt Cakir, heller ikke livet lettere for teknikere som Messi og Sneijder. De fik ikke lov til at folde sig ud.

Igen var der en tendens til, at dommeren ikke beskytter spillerne. Martin Demichelis fik lov til brutalt at sparke Sneijder ned, uden at det udløste et gult kort. Hollands Martins Indi fjernede med en albue Messi fra banen, længe efter at den lille argentiner havde sluppet bolden. Heller ikke den voldsomme handling fik Cakir til at trække kortet. Som den erfarne dommer han er, ved Cakir udmærket godt, at spillerne søger grænserne. Igen i dag var de alt for løst tegnede op. Først i første halvlegs sidste minutter fandt han det på sin plads at give Indi et fortjent gult kort.

Atter viste Van Gaal sig som en resolut og handlekraftig træner. Han tog Indi ud i pausen, for at undgå at den uortodokse og kluntede forsvarer skulle trække endnu et kort i anden halvleg. Indi har gennem hele turneringen været det svage led i Hollands forsvarskæde.

På forhånd var der talt om hævnen fra 1978, hvor de hold mødtes i finalen ved VM i Argentina. Det var under militærdiktaturet, og det blev et VM med mange politiske undertoner. Efter forlænget spilletid endte Argentina med at vinde 3-1 over et ellers meget veloplagt hollandsk hold, som i øvrigt mødte op uden datidens store stjerne, Johan Cruyff.

Han afbud var et mysterium, og han forklarede først 30 år efter, at han ikke turde stille op, fordi hans familie havde været udsat for et kidnapningsforsøg i Barcelona. Mange kommentatorer mente dengang, at Holland ville have vundet VM med Cruyff på holdet. 

VM i Argentina er stadig en af de slutrunder, hvor der er blevet talt mest om aftalt spil. Der var mange der hævdede, at Argentina skulle vinde for enhver pris og særligt var der opmærksomhed om Argentinas sejr på 6-0 over Peru, for den skaffede hjemmeholdet videre avancement.

Det er nok begrænset, hvor længe vi husker semifinalen fra i dag. Nu var det ikke Cruyff, men Robben, er skulle løbe med opmærksomheden hos hollænderne, men han blev mandsopdækket ud af det meste af opgøret. Først i den forlængende spilletid, viste han, at han stadig var i live. I kampens første del havde han meget få aktioner, hvor han blev retvendt mod målet og med bolden for fødderne. Han var usynlig, og så er der altså ikke meget bid i den hollandske maskine. På samme måde så vi også kun Messi i glimt. Han fik en mulighed på frispark, men blev grebet ud. Resten var småspil på stedet. Det blev aldrig Messis kamp. I stedet var det Lavezzi, der stod for udfordringerne og løbene mod baglinien.

Jeg husker fra tidligere turneringer, og i øvrigt og fra denne, at hollænderne har været ganske effektive med skud på mål, også fra distancen. Det var ikke et våben de tog i anvendelse i dag. Heller ikke selv om den regnvåde bane indbød til det. Holland havde ikke et eneste skud inden for målrammen i den ordinære kamp. Så skal det blive kedeligt.  Argentina havde heller ikke det våben i deres arsenal, så det blev ved trilleriet og forsøg med indlæg. Meget stereotypt.

Til gengæld kunne man glæde sig over gode forsvarspræstationer. Således var kampens to bedste spillere Argentinas defensive midtbaneterrier, Javier Mascherano, og Hollands forsvarsklippe, Ron Vlaard. Det siger så ikke så lidt om kampens mangel på angrebsmæssige højdepunkter. De kunne tælles på en savværksarbejders venstre hånd.

Om ikke andet så må tyskerne have haft en dejlig aften foran fjernsynet i deres lejr. Det ligner en ny VM-titel til vores sydlige naboer. I hvert fald har de ikke set noget, der bør skræmme dem. Hvis de altså har kunnet holde sig vågne.