Trentemøllers forrige koncert på Orange i 2009 var et veritabelt overflødighedshorn af gæstestjerner fra Ane Trolle til Steen Jørgensen og visuel ekstravagance (kreeret af Henrik Vibskov), der allerede er blevet en del af festivalhistorien. Nå ja, og så var det også et musikalsk triumftog.
Så det forsøger Anders Trentemøller selvfølgelig ikke at gentage igen. Han er om nogen en mand i konstant og konsekvent udvikling. Så denne sene nattetime mens fredag blev til lørdag, fik vi i stedet en langt mere stram affære uden de store falbelader, præget af det stedse mere mørke og hypnotiske udtryk, som man også finder på det seneste udspil ’Lost’.
Se også: Almægtige Albarn på Arena
Besætningen bestod af Trentemøller selv på diverse tangenter og knapper, Jakob Høyer som utrætteligt indpiskende trommeslager, en bassist og så tre væsensforskellige guitarister, der ind i mellem blev reduceret til to, når uforlignelige Marie Fisker overtog vokalen på numre som ’Candy Tongue’, ’Moan’ ’…Even Though You’re with Another Girl’, Gravity’ m.fl.
Store dele af seancen var dog rent instrumental, hvor de fem – nogen gange seks – musikere skabte et stramt, men dog alligevel varieret og ofte nærmest tranceskabende groove, men en bund så tung, at mavesækken indledningsvis lige blev mindet om, hvad man indtog af føde på pladsen et par dage forinden. Oven på dette lå så Trentemøllers elektroniske tryllerier og de tre smukt sammenflettede guitarer, der trak tråde til både postpunk, krautrock, shoegazer og derangeret surf.
Se også: Pussy Riot: Danmark skal turde at kritisere Putin
Det var intet mindre end blændende skruet sammen, og man kunne godt høre, at bandet har en tilsyneladende endeløs række af klubjobs og festivalkoncerter i benene.
Fordi det nu var Orange, havde man åbenbart følt sig forpligtet til lidt lir med nogle syrede balloner og en flok dansere. Det havde man absolut ikke behøvet. Når musikken er så stærk, kan den sagtens tale for sig selv. Og billederne kommer helt automatisk. Trentemøller har simpelthen skabt sin helt egen lyd. Indtil han igen finder på en ny. Imponerende.