Jack White blev kaldt til Roskilde som afløser for sygdomsramte Drake, der nok var teenagernes hovednavn, og rapperen kunne formentlig havde fået de unge til først at ringe efter forældrenes hjemtransport på den anden side af midnat.
Samme tiltrækningskraft havde White ikke, og det var en relativ beskeden publikumsskare, der klokken 23 tog imod Oranges sidste musikant og hans velklædte følge.
Garagerockens kransekagefigur var ikke helt værd at holde sig vågen for, men en lystig countryudgave af ’Hotel Yorba’ samt en funky ’Three Women’ lunede, da solen for længst var afløst af en lavthængende måne.
Hidsig æstetik
Gennemgående havde multitalentet fra Detroit dog problemer med at få sit sitrende lydbillede til at virke vedkommende, og der var for lidt musikalitet i de flossede grooves, som gik i ring under flere lange instrumentale passager.
Se også: Bleg Jack White på Orange
Trods den hidsige æstetik var effekten underligt mat akkurat som under Whites koncerter i Roskilde og København i 2012, og for ofte fremstod amerikanerens attituder opblæste i forhold til hans mere beskedne evner som sangskriver.
Kendingsmelodien ’Seven Nation Army’ klemte de sidste kræfter ud af festivalfolket klokken 00.30, og traditionen tro lignede arealet efterfølgende en blanding af campingplads, slagmark og minefelt.
Lad os så komme hjem.