Gad vide hvad de over 100.000 mennesker på Roskilde Festival egentlig laver sådan en fredag aften i primetime? De hører i hvert fald ikke musik på hovedscenen Orange.

Efter Deftones optrådte for et beskæmmende lille publikum, var det Rob Zombies tur til at spejde udover en plads, hvor der var næsten ligeså langt mellem folk, som der er mellem årets regnbyger.    

Se også: Malplaceret eufori på Roskilde

Til forskel fra Deftones havde Rob Zombie alias 49-årige Robert Bartleh Cummings dog mørket på sin side, da han spjættede løjerligt omkring fra klokken 22.30 til 23.45.

Bortset fra den adrætte yogadans lignede horror-entusiasten noget, der var gravet frem fra campingområdet, efter han var faldet i søvn i en affaldsbunke i 1982.

Utrættelig indpisker
I afdelingen for spøg og skæmt var det ellers et ualmindeligt skrabet sceneshow bøhmanden præsterede, og et par balloner og lidt fyrværkeri fyldte ikke meget i forhold til det totalteater, han boltrede sig i for et par år siden i Valby Hallen.

Se også: Afsporet freakshow med Rob Zombie

Musikalsk fremstod Rob Zombies monotont stampende blanding af Ministry og Alice Cooper også ret tyndt, men som overamerikansk entertainer formåede fantasten at skabe en ganske underholdende seance.   

– Get your feet in the air! beordrede den utrættelige indpisker, og det peppede sættet gevaldigt op, da han spillede effektive coverversioner af Diamond Heads’ ’Am I Evil?’, Grand Funk Railroads ’We’re an American Band’ og idolet Alice Coopers ’School’s Out’.

Det sagde dog også bekymrende meget om mangelen på selvstændighed og substans i Rob Zombies groteske univers, at han fungerede bedst, når han var mindst sig selv.