En kvinde var selv årsag til, at anklagemyndigheden tog fejl af paragrafferne og rejste en forkert tiltale mod hende.

Sådan lyder Rigsadvokatens begrundelse for ikke at ville give kompensation til kvinden.

Hun har krævet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, tort og for tab af arbejdsevne, fordi hun fejlagtigt blev kørt gennem straffesystemet.

Sagen endte sidste efterår i Højesteret med, at den 44-årige Helle K. Andersen fra Fyn blev frifundet for anklagen om, at hun ville fuppe sig til penge fra Lønmodtagernes Garantifond (LG)

Over for dommerne i landets øverste domstol havde Rigsadvokaten selv bedt om, at Helle K. Andersen skulle frifindes.

Forinden var hun blevet anklaget og to gange dømt for at have overtrådt en særlig bestemmelse i straffeloven.

Den drejer sig om at give en myndighed forkerte oplysninger for at score en uberettiget vinding.

Til sidst erkendte Rigsadvokaten, at den paragraf, som Helle K. Andersen var blevet tiltalt for at have overtrådt, ikke duer.

Paragraffen drejer sig om offentlige myndigheder, men Lønmodtagernes Garantifond er ikke en offentlig myndighed. Såvel anklagere som by- og landsret havde taget fejl.

Heller ikke den almindelige bedrageriparagraf var relevant, erkendte anklagemyndigheden.

Med til historien hører, at LG har fastslået, at hun ikke uberettiget fik penge. LG har ikke noget krav om tilbagebetaling.

Sagen er enestående. Ingen andre personer er nogensinde blevet dømt efter den særlige paragraf for at have ført LG bag lyset, har en anklager oplyst til Ritzau.

Men i efterspillet om erstatning hævder Rigsadvokaten altså, at det var Helle K. Andersens egen skyld, at anklagemyndigheden rejste den forkerte tiltale.

Hun udviste en ‘sådan uforsigtig adfærd, der må kunne påregnes at kunne medføre risiko for sigtelse’, står der i afslaget.

Kvindens advokat er Karsten Nøhr, og han afviser argumentet:

– Min klient gjorde præcist det, enhver borger skal gøre i den situation. Hun har intet gjort forkert. Men ved at dømme hende for noget, der ikke er ulovligt, overtræder man Menneskerettighedskonventionens art 7. Og det er alvorligt.

– Det er uheldigt, at man ikke vil anerkende fejlen. Man kunne godt ønske sig en større forståelse for, at det er nødvendigt at rette op efter fejlen, siger advokaten.

Nu indbringer Helle K. Andersen spørgsmålet om erstatning for domstolene.