Læs også: Sådan har økonomerne regnet
Kvinderne skal betale mest i skat. Det giver mening økonomisk.
Sådan lyder en af delkonklusionerne i en ny vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd. Her slår vismændene fast, at mænd vil søge mod at tjene langt flere penge end kvinder, hvis de skal betale mindre i skat.
Vismændene tilføjer dog, at det nok næppe er muligt i praksis.
Men konklusionen forarger flere partier i Folketinget, der på ingen måde vil indføre differentieret skattepolitiik.
– Det vil øge uligheden endnu mere, hvis kvinderne skulle betale mere i skat. Vi ved, at kvinder tjener mindst i det her samfund, og hvis vi differeinterer i skatten, vil det bare øge lønforskellen endnu mere, siger Karina Lorentzen fra Socialistisk Folkeparti.
Læs også: ”Man regner vel heller ikke på skattefordel for bøsser”
Heller ikke hos Venstre er man klar til at skelne mellem køn, når der skal inddrives skatter.
– Det kan godt være, at der er en økonomoisk gevinst ved det her, men vi vil ikke være med til at skabe en diskrimination på arbejdsmarkedet, siger Fatma Øtkem, partiets ligestillingsordfører.
En delt befolkning
I Socialistisk Folkeparti undrer Karina Lorentzen sig over, hvorfor forskellen mellem mænd og kvinder overhovedet er blevet undersøgt af vismændene til at starte med.
– Det er selvfølgelig tilladt at lave de analyser man vil, men det er tosset at lave, når man ikke tager baggrunden med for, hvorfor det vil give mening at hæve skatten for kvinderne. For det er typisk mænd, der tjener flest penge, og det skal man have med i sådanne nogle beregninger, siger hun.
Læs også: Selvfølgelig skal mænd slippe billigere i SKAT
Hun kan desuden ikke se, hvorfor man i en rapport om skat overhovedet deler befolkningen op i grupper.
– Skulle man så også sondre mellem indvandrere og ikke-indvandrere?
Køn er håndgribeligt
Det har ikke været muligt at komme i kontakt med vismændene bag rapporten.
Men økonom Bo Sandemann Rasmussen har et bud på, hvorfor vismændene har taget forholdet med i deres beregninger.
– Den økonomiske teori omkring skattepolitik startede i 70’erne. Og i 90’erne snakkede man om at inddrage andre karakteristia end lige indkomsten. Hvis man nu kunne finde nogle karakteristika hvor det indgik at folk agerede forskelligt, så ville det være relevant at inddrage det, også i forskningsresultater, siger han.
Desuden er en lang række andre økonomiske spørgsmål, hvor kønsforskelle spiller en rolle. Blandt andet spørgsmål om barsel, arbejdstid og forbrudsmønstre. Og her spiller kønsforskelle en væsentlig rolle. Derfor er det en fast bestanddel af den økonomiske forskning generelt.
Sidst men ikke mindst er kønsforskelle nemme at regne på, fordi det er en fast størrelse.
– Der er meget få, der skifter køn. Men hvis man skulle måle på for eksempel folks højde, vil det være langt sværere, fordi mange af os bliver højere med tiden. Derfor er køn et meget håndgribeligt parameter, siger han.
Læs også: Økonomerne kunne også regne på syge og raske danskere