17. etape af årets Tour de France er kun 124,5 kilometer lang, til gengæld fører den over tre kategori 1-stigninger og Saint-Lary Pla d’Adet uden for kategori.

Michael Rasmussen kender terrænet, og det er ikke sjovt, afslører han.

– Fra Col du Portillon (den første stigning, red.) er ruten identisk med den etape i 2005, som George Hincapie vandt. Det er en af de hårdeste etaper, jeg husker at have kørt, på grund af den måde, terrænet blev brugt på, fortæller Kyllingen.

Se også: Hårdt slag for Riis: Contador opgiver Vueltaen

– Hvis nogen vil lave det store kup på klassementet, er dette dage, hvor de kan lade sig gøre.

– Idet bjergene ligger meget tæt og uden nævneværdig transport mellem dem, er der chance for, at en klassementrytter angriber langt ude fra.

– Det er en meget kort men til gengæld modbydelig hård etape, hvor mange af feltets tunge ryttere vil frygte at falde for tidsgrænsen. Af løbets sidste 75 kilometer går de 38 kilometer op ad bakke. Især finalebjerget er modbydeligt, siger Kyllingen, der husker, hvordan Team CSC i 2005 brugte etapen til at sætte flere ryttere i angreb hen over stigningerne.

– Hvis nogen i år vil lave en lignende aktion, kræver det stor tiltro til holdkaptajnen. Jeg er overbevist om, at Bjarne Riis også kan huske den etape fra 2005, lyder det fra Kyllingen.

Se også: Fuglsang betvivler fransk forklaring på Tour-succes