Da den vestsjællandske planteavler Finn Christensen forlod landbrugets delegeretmøde den 6. november sidste år, var humøret højt.

Endelig var det lykkedes for branchen at trænge igennem til politikerne, tænkte han.

Forinden havde den daværende socialdemokratiske fødevareminister Karen Hækkerup holdt en flammende tale for de cirka 1.000 tilhørere i Herning Kongrescenter.

Hækkerup talte om »verdens bedste landmænd«, der »tjener milliarder hjem til os alle«, og som »skal have de bedst mulige betingelser for at gøre Danmark og resten af verden rigere med jeres produkter«.

Landbrugets formand, Martin Merrild, fortalte bagefter, at han nærmest var målløs, mens andre tænkte: Det er spin!

Men Finn Christensen var oprigtigt glad:

»Jeg gik derfra med en fornemmelse af, at nu har politikerne endelig fundet ud af, hvilken betydning vores erhverv har for samfundet. De har fundet ud af, at vi har at gøre med virksomheder, som skaber både arbejde og valuta til landet,« siger den 52-årige landmand, der driver et landbrug ved Slagelse på 350 hektar med sukkerroer, raps, hvede og byg.

Politikere har skiftet kurs

Mens politikere, økonomer og topchefer i årevis har talt om, at Danmark skal leve af viden og teknologi i en globaliseret og postindustriel verden, oplever den danske fødevarebranche i disse år et bemærkelsesværdigt stemningsskifte.

[fakta-1]

Branchen håber på en gylden fremtid, og på Christiansborg har politikerne fuldstændig skiftet kurs over for landbruget og fødevareindustrien, hvilket også er blevet bemærket i miljøorganisationen Danmarks Naturfredningsforening.

»Regeringen sælger ud af miljøet for at skaffe arbejdspladser,« skælder foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 hedder det bl.a., at »den intensive landbrugspraksis fylder alt for meget i det danske landskab«, men siden er landbruget blevet mødt med helt nye signaler.

F.eks. lancerede regeringen i april en vækstplan, der var direkte dedikeret til fødevaresektoren.

Planen indeholdt en række overraskende indrømmelser til landbruget, herunder en halvering af de omstridte randzoner.

Krisen har ændret fokus

Senest kastede erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) sig ind i kampen for at bevare Danish Crowns slagteri på Bornholm.

»Der er ingen tvivl om, at vi har fået nemmere ved at komme i dialog med politikerne i dag end for år tilbage,« siger Søren Gade, direktør i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Han mener, at den økonomiske krise har fået politikerne til at skifte fokus fra viden og innovation, når det handler om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

»Hvis man før krisen kom og fortalte politikerne, at noget ville koste arbejdspladser, så sagde de: Det håber vi, for vi har et overophedet arbejdsmarked,« siger Søren Gade.

Der gik noget tid, inden stemningsskiftet for alvor slog igennem, påpeger han.

Da regeringen i 2011 besluttede at femdoble den omstridte forureningsafgift, NOx, lød der store protester fra erhvervslivet, herunder landbruget.

Svaret fra den daværende skatteminister, Thor Möger Pedersen (SF), var, at virksomhederne jo selv bestemmer, om de vil producere i Danmark eller ej.

»Den dagsorden er lavet helt om i dag, for man ved godt, at man ikke kan forske og udvikle i Danmark og producere i udlandet. Sådan hænger verden ikke sammen,« siger Søren Gade.

I Venstre er fødevarepolitisk ordfører Erling Bonnesen enig i den analyse.

»Da krisen slog igennem, blev det pludselig meget vigtigt for alle politiske partier at sige, at det handler om arbejdspladser. Og når så mange arbejdspladser forsvandt ud af Danmark, kunne alle se, at det var nødvendigt at stoppe op,« siger han.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det ikke kun politikerne, der har fået et mere positivt syn på landbruget. Brancheorganisationen har de seneste tre år brugt 60 mio. kr. på en reklamekampagne med deltagelse af digteren og filmmanden Jørgen Leth.

Organisationen har løbende målt på danskernes holdning til landbruget, og ifølge målingerne er den entydigt forbedret under kampagnen.

Da Landbrug & Fødevarer tog temperaturen på danskernes holdning i januar 2011, kategoriserede 41 pct. af de 1.500 adspurgte sig som positive over for landbruget.

Den andel er nu steget til 57 pct. ifølge målingen.