Er du en af de boligejere, der snyder sig selv?

Det er der nemlig op mod 55.000 boligejere, der gør. Det er boligejere med et fastforrentet lån med en rente på mindst 5 pct.

[citat1]

De kan med fordel lægge lånet om til eksempelvis et 30-årigt fastforrentet lån med en rente på kun 3 pct. Fordelen ved at lægge om er så står, at det kan give et pænt tilskud til den næste ferie.

Økonom: Det er uforståeligt

Derfor kalder boligøkonom og chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann fra Nordea det ubegribeligt, at boligejerne holder fast i de gamle lån. Hun har analyseret situationen på landsplan.

“Der findes godt 77.000 fastforrentede lån med en rente på 5 pct. eller derover. Heraf har næsten 55.000 lån en størrelse på mindst 500.000 kr., der er tommelfingerreglen for, hvornår det kan betale sig at konvertere. Og op mod 23.000 af lånene er endda på mere end 1 mio. kr.,” siger Lise Nytoft Bergmann.

“Uanset om boligejeren har et lån med eller uden afdrag, vil der være tale om kort tid, før det nye lån er billigere end det gamle. Derfor overrasker det, at der stadig er så mange, der holder fast i deres gamle lån,” tilføjer hun.

Boligejerne får brev

Hun henviser til, at realkreditinstitutterne typisk sender boligejerne et brev med besked på, at det kan være fordelagtigt at omlægge boliglånet.

“Det gør vi i Nordea, og jeg kan ikke forestille mig, at det skulle være anderledes andre steder,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Boligejerne har endnu et par dage til at kontakte deres realkreditinstitut, da næste opsigelsesfrist er 31. juli. Ved at opsige det gamle lån umiddelbart før en opsigelsesfrist, bliver differencerenterne mindre. Læs om differencerente hos Realkredit Danmark.

“Vi kan stadig nå at oplægge lån, men dog ikke, hvis der er tale om tillægslån. Så kræves der en ny vurdering af boligen,” siger hun.

Lån for 45 mia. kr.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann er det først og fremmest 5 pct. lån, som boligejerne med fordel kan omlægge, fordi 6 og 7 pct. lånene er ved at være sjældne.

“På det samlede realkreditmarked er der stadig udstedt lange fastforrentede 5 pct. lån for 41 mia. kr., mens tallene for 6 og 7 pct. lån er 3,9 og 0,3 mia. kr. Sammenlagt er der således tale om lån for 45,2 mia. kr., og mange af de lån kan med fordel lægges om,” forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Hun tilføjer, at det gennemsnitlige 5 pct. lån er på cirka 632.000 kr.

“Da 73 pct. af alle 5 pct. lån er på mindst 500.000 kr., må vi konstatere, at der er rigtig mange boligejere, der snyder sig selv for en gevinst,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Restgælden stiger

Ulempen ved at lægge lånet om er, at restgælden i hvert fald i en periode vil være højere end den gamle restgæld. Således vil restgælden for et 5 pct. lån med afdrag på 1 mio. kr. stige med 31.000 kr., hvis man lægger lånet om til et 3 pct. lån.

“Men fordelen er, at den månedlige ydelse vil falde. Hvor meget den falder, afhænger af lånets restløbetid. Hvis restløbetiden eksempelvis er 26 år, og man lægger om til samme restløbetid, vil den månedlige ydelse efter skat falde fra 4.700 kr. til 4.280 kr. Det vil sige 420 kr. efter skat hver måned. Samtidig vil afdraget på lånet stige med 610 kr. om måneden,” fortæller Lise Nytoft Bergmann.

Dermed vil der typisk kun gå et par år, før boligejeren vil være bedre stillet med det nye lån.

“I det værst tænkelige eksempel, hvis renten skulle falde yderligere, vil boligejeren først efter 2,5 år være bedre stillet med et nyt 3 pct. lån end med det nuværende 5 pct. lån,” siger Lise Nytoft Bergmann.

Ikke styr på obligationerne

Hun har også nogle bud på, hvorfor boligejerne ikke får omlagt til et billigere lån, og et af dem er måske lidt overraskende, at boligejerne ikke er klar over, hvilken obligation, der ligger til grund for deres lån.

“Boligejerne har måske forlagt brevet, og så er det måske ikke noget, der spekuleres så meget over, når man har et langt og fastforrentet lån, hvorimod boligejere med flekslån i langt højere grad er bevidste om renten,” forklarer hun.

Som mulige andre grunde angiver hun, at boligejerne kan have en tro på, at rente vil falde yderligere, at boligejeren måske står over for at flytte fra boligen eller at boliglånet er for lille til en konvertering.