Det er sagt på jysk ikke så ringe endda. At eje en bil som færdes lige så
hjemmevant til vands som til lands er måske slet ikke det værste, taget i
betragtning hvor ofte himlen åbner sig, hvor mange skybrud vi har været
vidne til i år og på den længere bane smeltende polar-is og truslen om
højvande i verdenshavene.

Svømmebil
Peter Lindner fra Viborg-egnen, har en sådan bil. Enkelte andre heldige er
også indehaver af en såkaldt amfibiebil, der både kan køre og sejle, men
Peter Lindners er noget helt særligt. Der er nemlig tale om en sjælden,
historisk bil, en prototype af en såkaldt VW Schwimmwagen, der blev
produceret til den tyske hær under Anden Verdenskrig.

Kun fem klarede pynten
Peter Lindners bil er et af fem eksisterende eksemplarer af prototypen på en
legendarisk militær firehjulstrækker, der var effektiv både til lands og til
vands. Hans amfibil VW type 128 betragtes i dag som det mest eftertragtede
køretøj fra nazi-tysklands militære bilbyggere.

De udstyrede en Folkevogn, opfundet af dr. Ferdinand Porsche, med den sjældne
evne også at kunne færdes til søs. Bilen var beregnet til opklaringsopgaver
for panserdivisioner, og netop dette køretøj har gjort tjeneste under det
tyske felttog i øst for det nazistiske elitekrops Waffen-SS.

Skudhuller
To røde cirkler et godt stykke under vandlinjen i førersiden markerer,
hvor to skudhuller blev repareret i forbindelse med totalrestaureringen af
køretøjet. Men det er også eneste hentydning til, at svømmebilen har gjort
felttjeneste. Nu fremstår den totalrestaureret med originalt udstyr, lige
fra slæbetov, fendere og årer til agterlanterne og hånddrevet lænsepumpe.

Den sjældne bil er kun fremstillet i 150 eksemplarer, og produktionen ophørte
i 1942, fordi svømmebilen optog for megen plads i de tyske transportfly.
Typen blev efterfulgt af en 40 centimeter kortere model 166, som blev
produceret i 15.000 eksemplarer.

Så til søs
Med firehjulstræk, et specielt terrængear og to automatiske
differentialspærrer slået til, klarer militær-Folkevognen stigninger på 65
procent med tre kilometer i timen, og er ellers kvik nok på landjorden med
op til 85 kilometer i timen.

Når kursen sættes ud i det våde element, er det en anden sag. Så snart hjulene
slippet bunden, stoppes motoren, og skruen ude agter sænkes ved hjælp af et
håndtag, og går i indgreb med motoren. Denne er placeret på ægte
Folkevogns-maner ude bagest, her i et vandtæt aflukke. Så startes motoren,
skruen pisker rundt, og den svømmende bil styres med forhjulene.

Ved landgang foregår proceduren i omvendt rækkefølge, og på det tørre er der
bestemt ingen grund til at spule skærmene. Det skulle da lige være for at
fjerne søgræs eller tang fra ophæng og undervogn. Resten af landevejsstøvet
er så rigeligt skyllet af.