Mange bække små – det er tilsyneladende strategien bag statens indtægter fra
bilisterne. Det mener FDMs politiske chef Torben Lund Kudsk.

Torben Kudsk – og FDM – mener, at regeringen har sneget afgifter ind ad
bagdøren – afgifter, som vi ikke rigtig lægger mærke til – og som ikke er så
tilpas udramatiske, at regeringspartierne ikke sætter stemmer på højkant.

– Sidste år steg den såkaldte dieseludligningsafgift med 52 procent, og selv
om det er drastisk og der bliver lagt mærke til det, er det intet at regne
for, hvad der ville ske, hvis afgiften på en liter diesel blev hævet med 1
kr. ude ved tankstationerne, fortæller Torben Lund Kudsk.

Ifølge FDM har regeringen indført nye indtægtskilder, som har ført til at
afgiftstrykket på bilisterne er steget med knap 4,6 mia. kr. de seneste par
år. Så selvom indtægterne fra registreringsafgift har er faldet, har
bilisterne skulle dybt i lommerne fra nye afgifter.

Og det nager FDM:

– Vi råbte ikke så højt, da regeringen ophævede skattestoppet, selvom vi var
blevet lovet det modsatte. Vores største sten i skoen er
udligningsafgifterne blev indført for at kunne friholde elbilerne for
afgifter. Men da elbilsalget i praksis ikke er eksisterende, er
dieseludligningsafgiften i realiteten bare en pengemaskine, lyder det fra
FDM

Plus på 4,6 mia.
Samlet set fik staten 40 mia i 2012, og siden 2010 har regeringen fået
gennemført seks tiltag, som har kompenseret for de mindre indtægter fra
registreringsafgiften. Og ifølge FDMs beregninger er den varige effekt af de
nye afgifter et plus på 4,6 mia. kroner

Download hele oversigten, som viser hvad vi betaler til staten via
dette link.

1) Partikelfilter-loven fra 2010: Har din dieseldrevne bil ikke
partikelfilter, skal du betale en afgift på kr. 1.000 om året. Du skal
betale afgiften samtidig med, at du betaler vægtafgift eller ejerafgift.
Gevinsten herfra er cirka 200 mio. om året.

2) Ophævelse af skattestoppet: L34 som stammer fra Finansloven fra 2012 – og
er en ophævelse af skattestoppet på grønne ejerafgifter. Det helt store
partytrick i den lov, er at man har hævet skatten med tilbagevirkende kraft
med hhv. 4,6 pct. i 2012 og 4,35 pct. i 2013. Her er gevinsten 750 mio. –
vel at mærke, hvis man forudsætter, at køberne opfører sig som forventet.

3) Leasingindgrebet: Lov L94 skulle give en millard kroner pga. en ændring,
som gjorde det mindre attrativt at lease biler og fjernede muligheden for at
sælge såkaldte demobiler til stærkt reducerede priser. Leasingindgrebet
skulle bidrage med 1,7 mia kroner igen forudsat at køberne gør som forventet
og køber biler. Det skete dog ikke – i realiteten fravalgte køberne de
mellemstore biler og købte i stedet små, billige biler.

4) Dieseludligningsafgiften var et resultat af skattereformen 2012, hvor man
øgede den såkaldte udligningsafgift for dieselbiler med 52 pct. i gennemsnit
for 2013. Dieseludligningsafgiften skulle skæppe i kassen med 660 mio.
kroner årligt. Desuden skal der ske en stigning 1,8 pct. årligt for
udligningsafgiften i 2014 og 2015 hvorefter den reguleres med
nettoprisindekset.

5) Den førnævnte skattereform fra 2012 pålagde også danske bilister en årlig
stigning i vægtafgiften på 1,8 procent i årene 2014 til 2020. Konkret
betyder det en stigning på 7,4 procent i 2015 og 5,5 procent i 2018. Det
giver en merindtægt på 980 mio. kroner årligt – hvis forbrugerne ellers gør,
som forventet.

6) Som et sjette tiltag betød en lovændring L195 i den selvsamme skattereform
fra 2012, at firmabiler skulle beskattes hårdere. En 50 pct. stigning i
miljøtillægget plus en ændring af den høje beskatning i 36 måneder fra bilen
er indregistreret i stedet for tre kalenderår (1/1-31/12). Plus på 130 mio.
kroner.