Er stationcar’en for lille, kan svaret være en mellemstor multibil – også
kaldet en MPV. Sådan én er Kia Carens.

Carens er tredje generation af den koreanske familieflytter. Efter at have
hængt lidt i bremsen med de to foregående versioner af Carens fra hhv. 1999
og 2006, har Carens årgang 2013 fået en modenhed, som gør, at den bør kunne
matche konkurrenterne.

Den nye Carens er kortere og endda også smallere og lavere end forgængeren (2
cm, 1,5 cm og 4 cm respektive). Men en fem cm større akselafstand og et
kortere motorrum gør at Carens stadig er en rummelig bil – og samtidig ikke
ser så kassevognsagtig ud som forgængeren.

Den fås enten med fem eller syv sæder. Sæderne i anden række er separate, og
kan skydes frem og tilbage, vinkles i ryglænet og selvfølgelig også lægges
ned. Ikke nogle hokus-pokus-magi her – men til gengæld til at finde ud af
for selv den mest fumlefingrede svigermor.

Bil anmeldelserSe også: Kia Carens – Se flere billeder og læs om forgængerne

God i anden række
Anden sæderække har separat ventilation, og varme i sæderne er standard.
Det er altså rigtig rart. Tredje sæderække er nærmest en joke – og absolut
kun til nødbrug. Det samme er bagagerummet, når sæderne er rejst. Men de
10.000 kr. som sæderne koster ekstra er alligevel givet godt ud. En
syvsæders bil er nem at sælge som brugt – og endnu nemmere at sælge, når der
står Kia og ‘7 års garanti’ på bagsmækken.

Lugter syntetisk
Indretningen er nydelig, pænt forarbejdet – og lidt for forudsigelig. Og
man kan mærke, at bilen i modsætning til Cee’d er bygget i Korea. Den er
anonym – og en pudsig detalje: da jeg steg ind i den, kom minderne fra den
første og anden Carens væltende: Bilen lugter simpelthen syntetisk, og sært
nok er det nøjagtig samme odeur som jeg husker fra de to foregående
modeller. Det gør lillebror Cee’d altså ikke!

Flot udstyr
Udstyret fejler heldigvis ingenting, og der er masser af det. Den
billigste Style har som skrevet sædevarme for og bag, læderrat (som føles
glat og syntetisk). Der er fartpilot, bluetooth og 6 airbags, og basisprisen
er 260.000 kr. for den 1,6 liters 1,6’er. Testbilen var udstyret med low
power udgaven af koncernens 1,7 liters diesel og 115 hk – prisen er yderst
rimelige 280.000 kr. Dertil kommer 10.000 ekstra for de to ekstra sæder, så
bilen bliver syvsæders.

Støjsvag motor
Men de 115 hk er altså lige i underkanten, når der læs på slæden –
heldigvis er motoren støjsvag og kultiveret. Udgaven med 136 hk fås desværre
ikke sammen laveste udstyr. Vil du have den store motor, er der ingen vej
uden om den store udstyrspakke i Premium-modellen – og en slutpris på
380.000 kr. for den syvsæders version. Dét er måske ikke dyrt, men det er
mange penge for en bil.

Heldigvis er der ikke sparet på udstyret i den dyre model: 17 tommer alu, Kias
elektroniske p-bremse (som driver mig til vanvid, fordi den ikke slipper af
sig selv, når du sætter i gang), nøgleløs betjening, xenonlys, varme i
rattet og ikke mindst: et lækrere instrumentbord med sort pianolak, blink i
spejle og en del andet gejl.

De basale egenskaber er sådan set i orden – bilen er let at køre og let at
overskue. Den kører som du forventer det. Tilbagelænet med god krængning og
med fornuftig fjederkomfort. Støjniveauet er godkendt. Du sidder højt og har
godt overblik over instrumenter og bilen i det hele taget.

Mekanisk set er Kia Carens, som du forventer det af en bil fra Korea:
letbetjent og nem at køre. Men jeg har et par ret store men’er:

Upræcist styretøj
Styretøjet for letgående og upræcist omkring midterstillingen – der skal
korrigeres en del, når man kører stærkt. Men hvad værre er: Gearkassen ender
ret ofte i det forkerte gear – det skete for mig tre gange – og hver gang
var jeg på vej op i forruden – mens omdrejningstælleren kom faretruende tæt
på det røde område! Utroligt nok kunne synkromeshen godt være med. Men lur
mig, om ikke Kia får nogle reklamationer den mekaniske skævert, hvis ejerne
er lidt mere uheldige end jeg var.

Samlet set er Kia Carens en bil på det jævne med en god garanti og masser af
udstyr. For tre år siden havde Kia Carens været en fremragende bil – men
konkurrencen fra især den enorme og yderst velkørende Citroën C4 Grand
Picasso får Kia Carens til at fremstå som et reelt, sikkert køb, men også
uopfindsom og uden kant og finesse.

Den er efter min mening heller ikke så helstøbt en bil som Toyota Verso, som
på mange måder minder om Carens men bare gør det meste en smule bedre. Til
gengæld matcher Kia Carens fint Renault Scenic, som er den anden billige bil
i klassen (vi regner ikke Dacia Lodgy med her).