Vi er tre faste journalister på Ekstra Bladet Biler, som i år har kørt tæt ved
100 biler. Langt de fleste biler er gode, jævne biler.
SE testen af en af årets dårligste biler i denne uges udgave af Topfart (i
toppen af artiklen)
I 2013 er der nemlig kortere afstand mellem yderpunkterne – og det er ret
sjældent, at biler stikker ud som fremragende eller decideret dårlige.
Men de er der stadig – yderpunkterne.
Se også: Årets bedste biler ifølge Berner
Se også: Årets yderpunkter på fire hjul ifølge Jens Overgaard
Se også: Årets værste og bedste biler ifølge Christian
Til at begynde med vil jeg gerne understrege, at motorjournalistik på ingen
måde er en objektiv genre. Og det er ikke fordi, vi ikke gør et forsøg – men
mange års erfaring viser bare, at der er stor forskel på, hvad vi
motorskribenter lægger vægt på, når fårene skal skilles fra bukkene.
Lad mig komme med et eksempel på uenighederne:
Mange af mine kolleger mener, at Dacia Sandero er en dårlig bil. I en test
vinder VW Up i en duel mod Sandero. Men for mig at se, er sammenligningen
mellem en VW Up og en Dacia Sandero et elitært tankeeksperiment, der
illustrerer, at dem, der tester biler ikke altid er i øjenhøjde med læserne.
Familien der har brug for en bil på størrelse med en Dacia Sandero ikke kan
nøjes med den meget begrænsede plads – og de blot fire siddepladser – i en
VW Up.
Sandero er ikke en af mine yndlingsbiler, men dårlig i forhold til prisen?
Nej, det er at smørre for tykt på. Men jo, den er uraffineret (især
benzin-modellen) og er ikke mere end hvad den giver sig ud for. En billig
bil, som er mere rummelig end end VW Polo – og endda har længere garanti!
Sammenligner du Sandero med bilerne i samme klasse – er en Kia Rio med
dieselmotor f.eks. 40.000 kr. dyrere!
Jeg er derimod enig med mange af mine kolleger i at den store Dacia Lodgy er
en forældet konstruktion. Den er enormt rummelig, men rummeligheden kan ikke
udnyttes pga. en ufleksibel indretning med sæder, som er så tunge og
uhåndterlige, at det grænser til det håbløse. Desuden kører bilen med et
elektrisk styretøj af første generation. Træk i en elastik – sådan føles
styretøjet i Dacia.
En af årets skuffelser kommer til gengæld fra lidt uventet kant: BMW 435i er
en drømmebil med 306 hk, et smukt karosseri – og som samtidig rummer ret
godt, når man betænker, at bilen er en coupe. Den er sjov på en snoet
landevej. Men nogle grotesk hårde sæder, en stenhård undervogn (M-pakke),
for meget rullestøj og en manglende evne til at køre ligeud, når det gik
stærkt gør, at jeg ville ærgre mig gul og grøn, hvis jeg selv havde smidt en
million kroner efter den. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at køre en
version uden M-undervogn.
Mercedes A-klasse er også en af mine store skuffelser. Den er flot og nydelig
– men problemet er, at en simpel VW Golf kører bedre, støjer mindre, har
bedre motorer og en lavere pris. Og hvis du ikke er villig til at anerkende
en VW Golf som en konkurrent, nævner vi da bare Audi A3 i stedet for.
A-klassen virker som en billig bil med et dyrt badge. Måske skal Mercedes
holde sig til det, Mercedes er bedst til? At bygge biler, der koster mange
penge!
Ford B-max diesel er heller ikke på min favoritliste. Jeg var egentlig ret
vild med bilen, da jeg kørte den i forbindelse med præsentationen, men i en
test af bilen sidste vinter, viste den svaghedstegn. Skydedørene fylder for
meget og er svære at åbne indefra. Dieselmotoren er sløv og støjende og i
bagsædet sidder man decideret dårligt – fordi de yderste 5-10 cm ud mod
døren ikke er der!
Fiat 500 L 1,3 diesel var en enorm skuffelse. Dårlig plads til hovedet
bagsædet, dårlig mekanik og en motor med enorm turbotøven gjorde Fiat 500 L
til en taber. Men, og det er vigtigt det her. Det virker som om Fiat
efterfølgende har fået styr på både teknikken og pladsen i den større
version kaldet 500 XL, som vi netop har testet i en gruppestest. Jeg gætter
på, at Fiat også har fået rettet op på de nye udgaver af 500L (uden X).
Fiat Panda med den mindste motor har samme problem som Fiat 500L. Teknikken
spiller ikke og gør det til en prøvelse at leve med bilen i hverdagen.
Kia Sorento 2,2 CRDI er en sær gammeldags kitchet bil med kedelig plast i
kabinen, en forældet automatgearkasse og en høj pris på 700.000 kr. Underlig
og meget ‘koreansk’ bil, som afslører, at koreanerne kun har haft
USA-markedet i sigtekornet, da man udviklede bilen.
Fra samme koncern er Kia Cee’d 1,6 benzin – som har en forældet motor, der
støjer og ikke når især VW-gruppens motorer til hjulkapslerne. Men den
mindre 1,4’er er en fin bil med en motor, der matcher resten af bilens gode
manerer.