Færre skal kunne snyde sig fra fartforseelser. Det er essensen i et lovforslag,
som er fremsat af regeringen med Justitsmininister Morten Bødskov i spidsen.
Låner hr. Andersen sin bil ud til hr. Madsen, som kører for stærkt og ryger i
en fotofælde – er det altså Andersen, der er ansvarlig. Det er herefter op
til Andersen at få Madsen til at indrømme sin skyld. For at ejeren skal
slippe for straf, vil det nemlig kræve, at ejeren kan udpege den, som har
kørt bilen, og at føreren erkender at være den egentlige fartsynder. Først
da slipper ejeren for bøden.
Argumentet, som både SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet fremfører, er
hensynet til trafiksikkerheden og et argument om at at lette politiets
administrative opgaver. Politiet har bestilt, men ikke modtaget – 100 nye
fotovogne til erstatning for de 25 nuværende – og det forventes derfor at de
36.000 bøder, som politiet i dag må opgive, stiger voldsomt.
For nemt at snyde
Og det er for nemt at snyde for bøden, mener man i Socialdemokratiet.
– Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at fartsyndere slipper for at blive
stillet til regnskab for deres farlige kørsel, fordi køretøjets ejer nægter
kendskab til hvem der har siddet bag rattet, siger Tine Bramsen fra
Socialdemokratiet under førstebehandlingen af lovforslaget her til
formiddag.
Og hun bakkes fuldt op af Radikale Venstre:
– Det er i dag en ret tung proces med billeddokumentation – og vi lader os
inspirere at andre lande, hvor vi går over til nummerpladedokumentation,
siger Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre.
36.700 bøder går tabt
I dag har man som ejer oplysningspligt i den slags situationer, men hvis
man f.eks. siger, at man ikke kan huske hvem, der sad bag rattet – er der
ikke noget at stille op, og politiet må henlægge sagen. I 2012 blev ca.
36.700 billeder – svarende til ca. 12 pct. af alle billeder – på den
baggrund henlagt, uanset at nummerpladen var læselig. Og det vil regeringen
til livs.
Modstanden mod loven er massiv: Både Konservative, Venstre, Liberal Alliance,
Konservative og DF mener at loven er uheldig.
Venstres trafikpolitiske ordfører. Karsten Styrbæk Lauritzen mener, at det er
en fundamentalt brud på borgernes rettigheder og kalder det ‘kollektivt
justitsmord’.
– Vi er imod lovforslaget, lyder det fra Karsten Styrbæk Lauritzen. Det er et
nybrud i dansk retspoliti, hvor man lægger bevisbyrden over på ejeren af
bilen og går på kompromis med principet om at man er uskyldig, indtil det
modsatte er bevist.
– Selvfølgelig skal vi ikke drive klapjagt på bilejerne, og selvfølglig skal
vi ikke stemme ja til det her lovforslag, lyder det fra Ole Birk Olesen fra
Liberal Alliance
Problemdag for folkestyret
Retspolitisk ordfører for det Konservative Folkeparti Tom Behnke er også
lodret imod den del af lovforslaget:
– Vi kan ikke støtte det, for det er retsikkerhedsmæssigt bekymrende. Det er
virkelig en problematisk dag for folkestyret i Danmark. Vi er dybt imod fra
konservativ side. Det kan da ikke være ejerens opgave at agere
politimyndighed, anklagemyndighed og foged, lyder det fra Tom Behnke, der er
næstformand for Folketingets retsudvalg.
Henning Hyllested fra Enhedslisten mener, at retsikkerhed vejer tungt, men at
36.000 bøder, der ikke kunne opkræves i 2012, må vægtes højere her.
– Enhedslisten har været meget betænkelig, og har også udvist en betydelig
skepsis. Men vi synes også, at det nødvendigt, når 10-12 procent af bøderne
ikke indrives, fordi billedet er for dårligt. Vi synes, det er betænkelig
hvis mange, mange mensker slipper for at betale deres bøder.
På vej videre …
Lovforlaget (L74) er netop førstebehandlet i Folketinget og vedtaget med et
enkelt mandat i Folketingssalen.
Hermed er lovforslaget nået det første stykke vej – men dog endnu ikke
vedtaget. Der kan nemlig gå måneder inden Folketinget vedtager en endelig
beslutning om loven. Men lige nu er der flertal for lovforslag, som
justitsministeren netop har fået ændret efter at have modtaget hård kritik
blandt høringsinstanserne.
– Det gør selvfølgelig indtryk på mig, når der gives udtryk for bekymring
over, om der er balance i forslaget. I lyset af kritikken har vi derfor
lavet en række præciseringer i det endelige lovforslag, siger Morten Bødskov
i en pressemeddelelse.
Med det ændrede lovforslag vil Morten Bødskov give bilejerne mulighed for at
gennemse de billeder, som fotofælderne tager af fartforseelsen. Ifølge
justitsministeren kan det hjælpe bilejeren, hvis:
– Han for eksempel er i tvivl om, hvorvidt han på gerningstidspunktet har kørt
på den pågældende strækning, eller er i tvivl om, hvem der kan have ført
køretøjet, siger Morten Bødskov.
I det justerede lovforslag vil det også være præciseret, hvordan en bilejer
vil kunne gøre indsigelser mod bøden.
Lovforslaget har været sendt i høring – og er i det store hele blevet kritisk
modtaget: