Da vi fornylig lavede en test, hvor man kunne finde ud af, om man styr på de 16 mest almindelige mærker her i landet, så lod I høre fra jer og fortalte, at I syntes, testen var alt for nem.

Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og derfor er vi gået på jagt efter en række mindre kendte mærker og deres logoer for at give jer den udfordring, I selv bad om.

Er du en ekspert? Det kan du selv teste lige her.

Aston Martin og James Bond hænger uløseligt sammen.

Første gang James Bond satte sig i en Aston Martin var i ‘Goldfinger’ i 1964, hvor han fik nøglerne til den ikoniske DB5.

Siden har der været udfald, hvor 007 blandt andet har kørt BMW, AMC, Lotus og Alfa Romeo, men gennem de seneste film har den britiske gentleman været tilbage i Aston Martin.

Planen er da også, at den britiske agent fremover skal køre Aston Martin, for firmaet nyder godt af den reklame, de får ved at lade 007 ræse rundt i en af deres sportsvogne som firmabil.

Til gengæld kan det godt se ud til, at Bond-fans skal vænne sig til, at sportsvognene lige pludselig ikke længere synger lige så meget ud af udstødningsrørene, som de har været vant til.

Bond kan nemlig hoppe med på elbil-bølgen.

Det fortæller Aston Martin-direktør Andy Palmer til CNBC.

– Elektriske biler vil blive lige så uundgåelige som døden og skat, siger han.

Bedste fra begge verdener
Men inden Bond-fans går helt i chok-tilstand over, at den smukke motorlyd fra Aston Martins V8- eller V12-motorer forsvinder, kan vi berolige jer.

Se også: Av, av, av! Så meget koster det at eje en superbil

For Aston Martin ser en kombination af el- og benzinbil som det umiddelbart næste skridt.

– En kombination af batteri, elektricitet og benzin giver dig det bedste fra begge verdener. Så får du lyden fra en V12- eller V8-motor, men suppleret af kræfterne fra en elektrisk motor, som giver det bedste fra begge, siger Andy Palmer til CNBC.

Direktøren er overbevist om, at elbiler er vejen at gå i fremtiden, og det vil sandsynligvis også ramme den hårdtslående agent 007.

Se også: Pas på! Selvkørende biler gør dig sløv

Der kan gå panik i de fleste, hvis de kører galt.

Det er en stresset situation, og man tænker ikke nødvendigvis helt klart.

For en rumænsk mand, der lørdag kørte galt på motorvejen omkring Vejle, gik det dog helt galt.

Om det var den stressede situation, eller alkoholtågen, der satte ind, står ubesvaret hen.

Lørdag eftermiddag kom han kørende sydpå ad motorvej E45. Uheldigvis strejfede han en tysk personbil, da han ville overhale den i sin varebil.

Sammenstødet chokerede den 40-årige rumæner i så stor grad, at han svingede varevognen direkte mod venstre og ind i autoværnet.

Til sidst endte rumæneren i varebilen og den tyske personbil ude i nødsporet.

Normalvis ville man her udveklse oplysninger og lige tage en lille snak og finde ud af, om alt var okay.

Den procedure ville rumæneren ikke være med til.

Stak af – men glemte noget
Den rumænske mand steg ganske rigtigt ud af sin varevogn, men nøjedes med at tisse i vejkanten, inden han så ellers satte sig ind i varevognen og kørte syd på væk fra stedet.

Desværre for rumæneren havde han lige glemt sin kone i vejkanten, der også var steget ud, da de holdt ind.

– Hun står stadig på stedet, da vi når frem, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands politi Jørn Bystrup til Vejle Amts Folkeblad.

Rumæneren var fortsat sydpå, hvor han var kørt fra en afkørsel ved Kolding Øst.

Se også: Kvinde ville på værksted: Måden hun kørte dertil chokerede politiet

Her var han nok en gang kørt galt.

En politipatrulje fandt den rumænske bilist på Fynsvej, og de vurderede, at han virkede beruset.

En blodprøve bekræftede efterfølgende den mistanke.

Den 40-årige rumæner blev sigtet for spirituskørsel samt for at have forårsaget et færdselsuheld og flygte fra ulykkesstedet.

Men det er nok alligevel ingenting målt i forhold til den verbale overhaling, der formentlig venter fra konen.

Se også: Volvo til kamp mod påkørte dyr

En mørk novemberdag i 2015 blev den dengang 17-årige Mike Bonde kørt ned på sin knallert i et kryds i Tønder.

Manden, der kørte Mike Bonde ned, var en politibetjent ved det lokale politi i Tønder.

Betjenten har nu fået sin straf. En bødestraf.

Det skuffer offeret, der mener, at betjenten slap billigt fra uheldet.

– At det kun er endt med en bøde, er forkert, synes jeg. Betjenten overholdt ikke sin ubetingede vigepligt, blinkede ikke og påkørte mig. Han skulle mindst have været suspenderet fra sit arbejde under sagen, siger Mike Bonde til JydskeVestkysten.

Sagen blev undersøgt af Politiets Uafhængige Politiklagemyndighed, som det er procedure, når en betjent har været involveret. Straffen er udmålt af Statsadvokaten i Viborg.

Lokalpoliti: Uenighed om lyset
Lederen af lokalpolitiet i Tønder fortæller til JydskeVestkysten, at der ifølge politiet har været uenighed om, hvor godt lyset var på Mike Bondes knallert.

Knallertkøreren fastholder, at hans lys fungerede, som det skulle, selv om der var sort tape viklet rundt om forlygten.

Mike Bonde har i sagen fremsat et krav om erstatning på 40.000 kroner for den smadrede knallert, ødelagt tøj samt svie og smerte.

Indtil videre har han ikke fået udbetalt erstatning, ligesom betjenten har arbejdet videre hos politiet under hele forløbet, oplyser JydskeVestkysten.

Se også: Dårlig skiltning på omstridt vej? Kan du se, hvad fartgrænsen er?

Et klip for overtrædelse af vigepligtsreglerne
Normalt får man et klip i kørekortet, hvis man ikke overholder reglerne om vigepligt.

Oven i klippet i kørekortet, får man desuden en bødestraf på 2.000 kroner.

Helt kort fortalt siger vigepligtsreglerne, at man skal holde tilbage for færdsel fra begge sider.

I færdselsloven står også, at bilister har vigepligt for cyklister, knallerter og modkørende færdsel i forbindelse med højre- og venstresving. Overholder man ikke det, får man altså et klip og 2.000 kroner i bøde.

Hvis man glemmer eller undlader at blinke, som Mike Bonde påstår, at betjenten glemte, straffes det med en bøde på 1.000 kroner, fordi det er lovpligtigt at blinke, når man har tænkt sig at dreje.

Hvis man kører på knallert uden korrekt lys, koster det ligeledes 1.000 kroner i bøde.

Se også: Kvinde ville på værksted: Måden hun kørte dertil chokerede politiet

Nogle gange betaler det sig at være stædig.

En 41-årig mand blev tilbage i august 2015 stoppet på Gl. Strandvej i Faxe. En politibetjent fortalte manden, at han var blevet målt til at køre med 74 kilometer i timen, hvor man måtte køre 40 km/t.

Se også: Tog Ekstra Bladets artikel med i retten: Slap for fartbøde

Manden var slet ikke i tvivl om, han havde kørt for hurtigt – men han var noget forbløffet over, han var blevet målt til 74 km/t. Det var skudt helt over målet. Han havde højst kørt 50 kilometer i timen. Så derfor tog han sagen i Byretten i Næstved.

Se også: Dårlig skiltning på omstridt vej? Kan du se, hvad fartgrænsen er?

Her blev han den 15. juni 2016 dømt for kørsel med 74 km/t. (reduceret til 71 km/t. på grund af politiets regler om fratrækkelse af 3 km, red.), og han fik en betinget frakendelse af kørekortet samt skulle betale en bøde på 4.000 kroner.

Men dermed stoppede sagen ikke. Bilisten ville nemlig stadig ikke acceptere den hurtige fart.

Se også: Betjent talte usandt i retten: Fældet af bilists mobilfoto

Så da sagen blev ført i Landsretten den 27. januar 2017, vandt bilisten, fordi det ikke kunne bevises, at politiets måleudstyr var indstillet korrekt.

– Politiets hastighedsmåling med laser blev tilsidesat af Østre Landsret, siger bilistens advokat, Martin Andersen, der opdagede, at politiet havde glemt at udføre den sigtekontrol på vejen, som betjentene skal lave, før de begynder at bruge udstyret.

– Kontrolrapporten så fin ud på overfladen. Politiet havde foretaget en sigtekontrol på politistationen klokken 6.30 og igen klokken 13, da de sluttede med målingen. Ude på stedet har de også foretaget, det de skal – en displaykontrol hver halve time, men det fremgår af forskrifterne, at der skal foretages en kontrol også ude på selve stedet, når man har sat udstyret op. Og det var det, jeg så, man ikke havde gjort, fortæller Martin Andersen til Ekstra Bladet.

– Da jeg slog ned på det, sagde Landsretten, at forskrifterne ikke er fulgt, og der ikke er grundlag for at dømme bilsten for andet, end det han havde erkendt. Han havde erkendt at køre 50 km/t., hvor han må køre 40 km/t., siger Martin Andersen.

Bilisten ‘slap’ dermed med en bøde på 1.500 kroner.

Se også: Bilist taget i omstridt fartfælde: Bøden er urimelig

Se også: Politimand: Flere skilte hjalp ikke på hurtige bilister

Renault Scenic er ny, fyldt op med finurligheder, kører bedre end forgængeren og ser først og fremmest godt ud.

At de første årgange af Renault Scenic blev revet væk, er ikke så mærkeligt. For da modellen åbenbarede sig i 1996, var den helt unik. Ing-en andre havde fundet på at sætte fem separate udsigtsstole med tilhørende klapborde i så lille en bil. Det er 20 år og flere generationer Scenic siden, og i dag er en klassisk MPV ikke længere nogen synderligt trendy biltype, for køberne vil i stig-ende grad have crossovere eller SUV’er i stedet.

Hvad gør Renault så? Jo, de gentænker fjerde generation Scenic med stiltræk fra de moderigtige biler og sætter nogle enorme 20-tommer hjul på som standard.

Se også: Ignis er som taget fra en tegneserie

Interessant design
Scenic tager sig godt ud i forhold til mere klassiske konkurrenter som Ford Grand C-Max, Opel Zafira og Volkswagen Touran. Renault har givet bilen en helt særlig udstråling med et stænk af offroader, takket være bl.a. en stor frihøjde, der også gør, at man stiger ind i en Scenic og ikke ned.

Vi tester den korte Scenic med 1,5 liters dieselmotor og 110 hk i udstyrsversionen ZEN, der koster 285.900 kr., men den har også automatgear, som bringer prisen op på 314.900 kr. Der fås også en Grand Scenic med plads til syv ombord, men den er ikke endeligt prissat endnu.

Da udstyrsniveauet generelt er pænt i Scenic, kan man med fordel overveje basismodellen LIFE til 255.900 kr.

I modsætning til Megane, hvor skærmen står lodret, er den monteret vandret her i Scenic. I topversionen Bose er skærmen dog større og vender lodret. Foto: Christian Schacht

Se også: Toyotas nye cityjeep: Sportslig crossover som er sjov at køre

Udsyn med hindringer
Udsigten både instrumentbræt og trafikken er strålende.

Den brede stolpe mellem forruden og fordørene og de store sidespejle tager dog noget af udsigten skråt fremad, og bagud kan der gemme sig en hel cykelklub i den blinde vinkel, når nakkestøtterne på bageste række er oppe.

Med et snuptag kan bagsædet køres frem eller tilbage, så selv de mindste har klapbordene inden for rækkevidde. Ved den manøvre vokser bagagerummet, og hvis det ikke er nok, kan bagsædet foldes frem i flere trin, så Scenic nærmest forvandles til en lille varevogn.

Der bliver rigtig meget plads i bagagerummet, hvis man rykker bagsædet frem Foto: Christian Schacht  

Med til historien hører, at styretøjet er betydeligt bedre end i forgængeren, så det er ingen sag at styre Scenic- en rundt, selvom man har travlt, men sjov bliver en Scenic aldrig. Det er også tydeligt, at undervognen er strammet op. Renault hævder, at det er sket uden komfortmæssige kompromisser – men vi synes nu, at komforten lider under de hårdere fjedre.

Se også: Forvandlet Volkswagen

Sikkerhedsmæssigt har bilen lige fået fem stjerner i Euro NCAP-crashtesten, og alle Scenic har automatisk nødbremse som standard.

Hvis du går og drømmer om at få en krog på din VW Up eller den første generation af Toyota Aygo, skal du snart slå til. Færdselsstyrelsen lukker nemlig om kort tid et hul, der har givet muligheden og stået åbent i omkring fire år.

Det betyder, at det fra 30. juni i år er slut med at montere anhængertrækket på modellerne, der også omfatter Skoda Citigo, Seat Mii samt Peugeot 107 og den første Citroën C1-generation.

Det kan for en Up gøres for 8.500 kr. hos en autoriseret forhandler inklusive montering og ny synsattest. For en ældre Aygo kan det nemt koste 5.000 kr. at få træk på.

Til sammenligning er der ingen restriktioner for trækkene til for eksempel Fiat Panda samt Fiat 500, Hyundai i10 i den første generation – den nye model klarer udelukkende træk til cykelholdere, og Kia Picanto. Mens træk slet ikke findes til den nye Aygo fra 2014.

Biler – 27. jan. 2017 Autopilot frikendt: Så sikker er en Tesla

Tilbage i 2012 åbnede myndighederne for muligheden, efter, at anhængertræk fra flere underleverandører havde fået en såkaldt ECE-godkendelse i Tyskland, og Danmark ifølge EU-reglerne skulle følge trop.

Det skete under store protester fra de danske importører af VW, Toyota og Peugeot.

Importørerne pegede på, at de helt små biler ikke var godkendt til anhængertræk fra fabrikkens side, og de frygtede, at folk ville fristes til at overlæsse og dermed overbelaste bilerne. Samtidig var der risiko for tvister i eventuelle garanti-sager.

En Up med en vægt på omkring 800 kilo og en totalvægt på cirka 1.300 kilo for vogntoget ville nemlig hurtigt ramme muren med fire voksne ombord, så der måske kun er lovmæssigt plads til et par hundrede kilo i traileren, der ellers på papiret må laste 500 kilo.

Til sommer er det slut med muligheden for at køre med trailer efter din VW Up (billedet), Skoda Citigo eller Seat Mii. Mange Up-ejere bruger dog anhængertrækket til en cykelholder, og her er der alternativer. Foto: Mr Dot Com  

Trækker tilladelsen
Men styrelsen holdt fast. Det fik hurtigt VW-importøren til at sadle om. Så fra at afvise at montere træk på nogle af de titusindvis af Upper, som er på vejene, var man nu klar til at gøre det selv til en specialpris. Men stadig med en advarsel, og hvor kunden skulle skrive under på en erklæring om, at det var på eget ansvar.

I mellemtiden er det så nu kommet frem, at de tyske godkendelser hvilede på et forkert grundlag, fordi de var udstedt uden, at bilfabrikkerne havde oplyst, hvor tungt et påhængskøretøj, bilerne i givet fald måtte have på krogen. Derfor trækker Færdselsstyrelsen nu tilladelsen tilbage, mens biler, som har fået træk på før fristen til sommer, kører fuldt lovligt.

Se også: Sådan finder du den rigtige kørestilling

Hverken importørerne af VW og Toyota eller FDM har hørt om sager med biler, som er blevet overbelastede, eller om andre problemer med trækkene.

– Vi har ikke oplevet problemer på grund af overbelastning, så importørernes frygt var ubegrundet. Men det er jo også typisk biler, der ikke kører med ret meget på krogen, siger Jørgen Jørgensen, der er teknisk rådgiver hos FDM.

De to importører kan ikke sige, hvor mange, som har fået trækket på. Men Søs Righolt, der er pressechef hos VW, vurderer, det er beskedent.

– Det er ganske få, og det er mest folk, der bruger trækket til en cykelholder, siger Søs Righolt.

– Men vi gør stadig meget ud af at fortælle, at man ikke må udsætte bilen for overbelastning. Man skal jo gøre sig klart, at en mikrobil ikke er beregnet til at køre med et ton haveaffald til genbrugspladsen, siger hun.

Tiden rinder også ud for træk til Peugeot 107 (billedet) samt første generation af Toyota Aygo og Citroën C1. Foto: Christian Schacht  

Holder fast
Hos Toyota fraråder man stadig på det kraftigste at montere trækket.

– Vi har altid anbefalet, at man ikke monterer anhæng-ertræk på sin Toyota Aygo, da bilen ikke er testet og godkendt til dette. Derfor har vi af samme årsager heller ikke tilbudt et anhængertræk til Aygo, og heller ikke registreret, at nogle Aygo’er skulle have fået monteret dette. Hvad der så er blevet monteret uoriginalt, har vi desværre ingen mulighed for at registrere, siger And-ers Tystrup, der er pressechef hos Toyota.

– Aygo er godkendt til montering af en cykelanhænger, men ikke anhængertræk til trailer eller det, der er tungere. Selvom Aygo muligvis ville kunne klare at trække en lille trailer, er bilen ikke bygget med fokus på, at den skal kunne det. Derfor fastholder vi vores anbefaling om, at man ikke monterer anhængertræk, siger And-ers Tystrup.

Hvis du kun skal køre med en cykel, kan du med fordel vælge en cykelholder. Holdere, der forankres i bunden, og er bedre, når der er tale om mere end én cykel, kan fås fra et par tusinde kroner.

Se også: Har du styr på reglerne? Sådan undgår du en parkeringsbøde

Vær opmærksom
Jørgen Jørgensen fra FDM mener ikke, man skal have betænkeligheder ved at montere trækket, så længe det er godkendt af myndighederne, hvilket det altså er frem til sommerferien.

– Hvis man har gået og pønset på anhængertrækket er det nu, at man skal slå til. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at der er begrænsninger i lasteevnen, når det er en lille bil, siger Jørgen Jørgensen.

Han peger på, at der findes en mellemløsning, hvis man gerne vil have et træk til en cykelholder. Så kan det nemlig gøres ubrugbart ved at svejse en møtrik ovenpå kuglens. Det betyder, at man ikke skal omkring synshallen og kan spare ledningsnettet. Trækket vil kunne tilpasses en cykelholder, men ikke bruges til en trailer.

Ét er at have råd til at investere i en af verdens mest eftertragtede biler.

Et andet er også at have luft i budgettet til at holde den kørende.

For det kræver en del luft, kan vi roligt sige.

Bugatti Veyron er en af den slags biler, der går over i historien, på linje med biler som Lamborghini Miura, McLaren F1 og Ferrari 250 GTO.

Den rendyrkede jagt på topfart og hestekræfter trak overskrifter gennem 00’erne.

Men prisen for at eje et stykke bilhistorie er vild.

Service efter få tusind kilometer
En 28-årig engelsk rigmandssøn besluttede sig for at købe en brugt Bugatti Veyron.

Det eksemplar, han købte, havde gået 4.000 kilometer, da han fik nøglerne til den.

4.000 kilometer er ikke alverden i en almindelig bil, og da slet ikke nok til, at et stort serviceeftersyn er påkrævet.

Men nu er Bugatti Veyron heller ikke nogen almindelig bil.

Derfor måtte Carl Hartley også straks have sin nye superbil til service hos Bugatti, fortæller han til Road and Track.

Hos Bugatti koster det alene omtrent 300.000 kroner at få skiftet de fire dæk på superbilen.

De skal skiftes for hver 5.000 kilometer, og selve hjulene skal skiftes for hver 15.000 kilometer. Sidstnævnte koster i omegnen af 350.000 kroner. 

Det er nemlig sådan, at Veyron kører på specialfremstillede dæk fra Michelin, som kan klare de ekstreme kræfter, som gemmer sig under hjelmen.

1001 hestekræfter, W16-motor og en topfart på over 400 kilometer i timen udfordrer ikke alene de fysiske love, men altså også det gummi, der udgør kontaktfladen til vejen.

Se også: Se prisen! Rockstjernes ikoniske superbil til salg

Forsikringen svarer til en ny bil
Jo ynge man er, desto dyrere er ens forsikring som udgangspunkt. Det er de fleste med på.

Sådan var det også for 28-årige Carl Hartley, da han skulle have forsikring på Bugattien. Selv om han har været hos det samme forsikringsselskab i 11 år.

Ifølge hans eget udsagn betaler han så meget i årlig forsikring, at han ville kunne købe en fed bil hvert år for den samme pris.

Så det kan godt være, at Carl Hartley kan køre fra de fleste andre på vejen – til gengæld kan andre bilister fortsætte ufortrødent, når han må holde ind for at få nye dæk på.

Se også: Fra truckernosser til plysrat: Her er de store biltrends du måske har glemt

Det er særligt et problem i foråret og efteråret.

Man kommer kørende ned af en landevej, og pludselig ud af det blå springer et rådyr ud på vejen og bliver fanget i bilens forlygter.

Kollisionen er uundgåelig og kan være fatal – ikke bare for dyret, men også for bilisten, hvis en 20-kilos buk ryger gennem forruden.

Men det problem vil den svenske bilfabrikant Volvo til livs. Deres nyeste sikkerhedssystem kan nemlig opdage, hvis der skulle springe et dyr ud på vejen længere fremme og afværge en ellers uundgåelig ulykke.

Scanner vejen
Systemet fungerer sådan, at sensorer via en radar og et kamera monteret foran på bilen scanner, om bilen længere fremme risikerer at ramme noget.

Det kan ifølge Volvo både opfatte, om dyret bare står på vejen, eller om dyret er ved at krydse vejen.

Biler – 2. jan. 2017 Vild video: Bilist sender elg ud i salto

Hvis systemet opdager, at bilen er på vej mod en hjort eller et andet større dyr som en elg, advarer det føreren, og hvis føreren ikke reagerer, hugger det automatisk bremserne i for på den måde at undgå en kollision.

Se også: Kvinde ville på værksted: Måden hun kørte dertil chokerede politiet

Ingen skal dø i en Volvo
I bund og grund er det samme system, der bliver aktiveret, om der så er tale om et rådyr, en fodgænger eller en cyklist.

Systemets kamera kan nemlig se forskel på objekter, da det hele tiden sammenligner billeder fra en database.

Siden 2014 har der været nødbremsesystemer i alle nye Volvoer, men den sidste nye tilføjelse er en del af Volvos overordnede og storstilede plan om, at ingen skal kunne dø eller blive alvorligt kvæstet i en ny Volvo, når vi når 2020.

Hvis man påkører et dyr, skal man ringe til Dyrenes Beskyttelses døgnåbne vagttelefon på 1812.

Se også: Drabelig læsning: Så mange mistede livet i trafikken

Du læner dig godt tilbage i sædet. Automatpiloten i din bil klarer motorvejskørslen selv – den ved, hvor hurtigt du vil køre og er selv i stand til at skifte vejbane, holde afstand til den forankørende bil og tilpasse farten til den øvrige trafik.

Men så.

Systemet vil have dig til at overtage kørslen, fordi en farlig situation er opstået. Er du overhovedet klar til det? Og når du at reagere, inden det er for sent?

Et nyt studie fra Southampton University med det mundrette navn ‘Takeover Time in Highly Automated Vehicles: Noncritical Transitions to and From Manual Control’ har undersøgt netop den risiko.

Se også: Selvkørende biler vil øge trængslen med 15 procent

Når personer bag rattet af en bil med en automatpilot, der selv kan klare meget af kørslen, overhovedet at reagere hurtigt nok til at overtage styringen, hvis bilen vil have det?

Det kan nemlig meget vel være et reelt scenarie. Moderne biler med automatiske køresystemer forventer, at du kan overtage kørslen, hvis det er nødvendigt i farlige situationer. Og så er det om at være klar.

Tog næsten halvt minut om at reagere
I forsøget fra Southampton University skulle 26 mænd og kvinder i alderen 20 til 52 år køre med 112 kilometer i timen. Chaufførerne blev bedt om at overlade kørslen til bilen, mens de i første omgang kun skulle koncentrere sig om selve kørslen. I anden omgang skulle de læse avis.

På et tidspunkt under turen på den computersimulerede motorvej bad bilen chaufførerne om at overtage rattet.

Ikke overraskende tog det længst tid at reagere, hvis chaufførerne var optaget af at læse avis eller lave andre forstyrrende ting imens.

Mere overraskende var, at også under kørslen, hvor chaufførerne ikke var distraheret af andre ting, tog det flere sekunder at reagere på, at bilen ville have dem til at overtage kørslen.

En enkelt deltager tog hele 25 sekunder om at overtage rollen som chauffør. I gennemsnit tog det næsten fem sekunder for chaufførerne at reagere, selv om de ikke var forstyrret af andre ting.

Se også: Drabelig læsning: Så mange mistede livet i trafikken

Reagerer for sent – og forkert
Men det var ikke kun den lange responstid med at overtage styringen, der var foruroligenden. Studiet viste også, at chaufførerne havde en tendens til at panikke, når de skulle overtage styringen. Dermed foretog de manøvrer, som gjorde de farlige situationer ekstra farlige, ved at trække pludseligt over i en anden vognbane eller bremse unødigt hårdt op.

Folkene bag forsøget håber, at det kan få bilproducenterne til at se, at vi er lang tid om at opdage, hvis vores selvkørende bil ikke længere er netop det.

Biler – 27. jan. 2017 Autopilot frikendt: Så sikker er en Tesla