Så er der godt nyt, hvis man drømmer om at komme til at eje en flyvende bil.
For den første model af sin slags er netop sat til salg, men man skal være godt ved muffen.
Den koster ikke mindre end 425.000 pund – hvilket omregnet er omkring 3.680.000 danske kroner.
En eksklusiv elite Det er den hollandske virksomhed PAL-V, der netop har løftet sløret for, hvad deres nye flyvende bilmodel, Liberty, kommer til at koste.
Det er den første kommercielle flyvende bil, der er på markedet, og selvom prisen måske er pebret, så bliver de kommende bilejere til at blive en del af en lille eksklusiv elite.
For der er kun blevet sat 90 styks af dem til salg, og af dem er det kun 45, der bliver solgt på det europæiske marked.
Plads til to PAL-V fremstillede deres første flyvende bil tilbage i 2012 med det ene formål at bevise, at de kunne fremstille en flyvende bil, der både kunne være lovlig på vejene og i luftrummet.
Modellen er en trehjulet sag med plads til to personer.
Ifølge en talsmand fra Peugeot, er det den model, der er kommet bedst fra start, siden modellen 206 blev lanceret i 1998, fortæller FDM.
Brand giver problemer Men nu er bilproducenten løbet ind i problemer, for det kniber med at skaffe en vigtigt komponent til bilerne.
Den underleverandør, der står for at fremstille den højtopløselige skærm til bilens instrumentbræt, har haft en brand på deres fabrik.
Derfor har Peugeot måtte importere skærme fra Kina, hvilket har hjulpet lidt på efterspørgslen, men det betyder alligevel, at bilejere må vente lidt længere på deres nye biler.
Måneders ventetid Derfor må danskere, der gerne vil have fat i en splinterny udgave af 3008’eren, væbne sig med tålmodighed.
Der er et par måneders ventetid, hvis bilen skal have automatgear.
Samtidig har efterspørgslen på 3008’en og den uheldige brand også smittet af på den stort syvsæders version af bilen 5008.
Den skulle have været på markedet herhjemme til april, men nu er lanceringen udskudt til september.
Ford C-MAX 2010-2014 Det er anden generation af Ford’s MPV C-MAX og Grand C-MAX, der er i finalen i Årets Brugtbil for første gang.
C-MAX er bygget på platformen af Focus-modellen, og den har før været med i finalefeltet til Årets Brugtbil.
Det er en populær model på brugtbilmarkedet.
Omtrent 245 eksemplarer er til salg på brugtbilmarkedet, hvilket giver bilkøberne en lang række motor- og udstyrsvarianter.
Omkring 20 procent af modellerne er udstyret med benzinmotor, og de er mere efterspurgte og søgte end dieselmodellerne.
Fra Bilbasens brugere er der anmærkninger på de tidlige udgaver af modelgenerationens dieselmotorer, men ellers får C-MAX fine brugerkommentarer generelt, især i forhold til service og driftsøkonomi.
Stjernerating 1-5 fra Bilbasens brugere (63 anmeldelser): 4,5.
Reservedelsprisindekset er 98 for en 1,6 TDCI Titanium, og serviceprisindekset er på 95 for en 1,6 TDCI Titanium .
TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Ford C-MAX 1,6 TDCi 115 Trend 5d, årgang 2014, 59.000 km, salgspris: 179.900 kr. TCO: 1,82 kr/km.
Nissan Qashqai 2010-2014 Nissan Qashqai er efterhånden en fast deltager i finalerunden af Årets Brugtbil.
Der er meldt om en enkelt gentagende fejl, nemlig tilsodet partikelfilter.
Fejlen kan dog ikke tilskrives en egentlig mekanisk defekt, men tyder i stedet på at forårsaget af forkert kørselsmønster.
Sådan var det også sidste år.
Ellers er Qashqai en velkonstrueret sag, som er billig at servicere og have på værksted.
De firehjulstrukne udgaver har et reservedelsprisindeks på 112.
Til sammenligning er klassegennemsnittet 125.
Der er solgt ca. 9.000 biler i perioden frem til modelgenerationskiftet i marts 2014, og der er omkring 290 til salg på brugtbilmarkedet lige nu.
Stjernerating 1-5 fra Bilbasens brugere (55 anmeldelser): 4,1.
Reservedelsprisindekset er 101 for en 1,6 liters benzinudgave, og serviceprisindekset er på 108 for en 1,6 liters benzinudgave.
TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Nissan Qashqai 1,6 dCi Tekna 5d, årgang 2013, 67.000 km, salgspris: 204.900 kr. TCO: 2,21 kr/km.
Renault Captur 2013-2014 (2013-2016) Renault Captur kom på markedet i 2013 og er en SUV baseret på Clio-platformen.
Første modelgeneration er fortsat i produktion, og i Danmark er der solgt et stort antal, især i de senere årgange.
Der er ikke registreret nogle egentlige typefejl på Captur.
Brugerne er positive – især i forhold til værdi for pengene.
Der er dog også anmærkninger omkring et højt brændstofforbrug, især for den lille 0,9 liters motor. Der er godt 90 til salg i årgangene 2013-2014 og i alt 370 for modellerne op til og med 2017.
Stjernerating 1-5 fra Bilbasens brugere (19 anmeldelser): 4,1.
Reservedelsprisindekset er 96 for en 1,5 liters dieseludgave, og serviceprisindekset er på 97 for en 1,5 liters dieseludgave.
TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Renault Captur 1,5 dCi 90 Expression 5d, årgang 2013, 63.000 km, salgspris: 147.800 kr. TCO: 1,70 kr/km.
Skoda Octavia 2009-2013 Her har vi med den faceliftede udgave af Octavia-modellen, der kom på markedet i 2009 i Danmark.
Det hører med til historien, at Octavia sammen med Kia c’eed er den mest værdifaste størrelse på brugtbilmarkedet med et værditab nede under 40% for en ny bil, der kører 60.000 km på tre år.
Og i det hele taget er Octavia en bil, der gør ejerne glade, når man kigger på feedback fra brugerne på Bilbasen.
Her opnår Octavia den højeste brugerrating på 4,8 på en skala fra 1-5.
Det er også værd at bemærke, at de sodningsproblemer, der har været blandt VW-koncernens mærker, ser ud til at være mindre på Skoda’s TDI-motorer.
En andet interessant feedback fra Skoda-brugerne er, at 96% procent af de tidligere ejere vil købe mærket igen.
Det er væsentligt højere end gennemsnittet for mærkerne generelt på 78%.
Der er ca. 250 eksemplarer til salg på brugtbilmarkedet lige nu.
Stjernerating 1-5 fra Bilbasens brugere (91 anmeldelser): 4,8.
Reservedelsprisindekset er 98 for en 1,6 liters diesel, og serviceprisindekset er på 101 for en 1,6 liters diesel.
TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Skoda Octavia 1,6 TDi 105 Ambiente Combi 5d, årgang 2010, 81.000 km, salgspris: 164.900 kr. TCO: 1,65 kr/km.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘2376188’,
placement: ‘follow’,
eleId: ‘contain2376188’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_2376188’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_2376188’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_right’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘follow’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Politiet har været flittige til at dele bøder ud til bilister, som ikke har haft en chance for at se, de kørte ind i en by
Her kører du ind i en byzone. Det kunne mange bilister bare ikke se, fordi der i et halvt år manglede et skilt i højre side af vejen. Og det er ikke nok, skiltet står i venstre side, for det kan være dækket af en høj modkørende. Resultatet blev, at politiet otte gange på det halve år, skiltet minimum var væk, ventede på den anden side af byen og udskrev bøder til bilister, der troede, de stadig kørte på en landevej. Privatfoto
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘artikelbannerstor’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 4217312 : ‘4217312’
Den 28. oktober 2015 blev 57-årige Lars Frydendal stoppet af en betjent på Slimmingevej uden for den lille by Gørslev, sydvest for Køge. Betjenten gav Lars Frydendal en fartbøde, fordi han kørte med en hastighed på 73 kilometer i timen i et byområde, og hastigheden dermed var 50 km/t.
Lars Frydendal vedkendte, han havde kørt 73 kilometer i timen, men problemet var bare, han ikke mente, at han havde set et byskilt, inden han kørte igennem Gørslev, som ud mod vejen mest består af omkringliggende marker og landbrugsbebyggelse.
Derfor kørte han tilbage for at se, hvordan byskiltene var sat op. Og her opdagede han, der kun var placeret ét byskilt i hans venstre side af vejen, hvilket han tog et billede af.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Og det var en god idé, for billedet endte med at få ham frikendt i Retten i Roskilde over et år senere, den 7. november 2016.
Ekstra Bladet skrev den 1. februar i år om sagen og talte med anklager Karsten Petersen, der førte sagen for politiet i Retten i Roskilde. Han mente, at der ikke var ret mange, der havde fået en bøde den pågældende dag, fordi de fleste, der kører på de kanter, er lokalkendte.
– Hvis folk er lokalkendt og er vant til at køre der hver dag, og skiltet er væk på grund af hærværk, taget ned eller lignende, så bør de vide, det er byzoneområde. I sagen, du taler om, er det ikke en åbenlys byzone, fordi der er en mark. Skiltet var væk, og manden var ikke lokalkendt, så det kan man ikke bebrejde ham. Hvis han nu boede der, skulle han længere ud på landet med undskyldningen, men manden påstår, han har aldrig været der – kender ikke stedet – og det er jo begrundelsen, sagde Karsten Petersen dengang til Ekstra Bladet.
På spørgsmålet om, om Karsten Petersen havde kendskab til, hvor mange, der fik en bøde den pågældende dag, svarede han:
– Nej, det ved jeg ikke. Men situationen er den, at hvis man skal bruge lidt almindelig logik, så vil de fleste være lokalkendte på stedet, og derfor bliver det måske i virkeligheden ikke ret interessant, for de fleste, der kører på den strækning nede ved Køge, vil være lokalkendte folk, påstod Karsten Petersen den 1. februar 2017.
Nu viser en aktindsigt, Ekstra Bladet har fået indsigt i, imidlertid, at Lars Frydendal langt fra var den eneste, der kørte for hurtigt den 28. oktober 2015. Og dermed var det altså ikke kun lokalkendte, der færdtes på den strækning den dag.
Hele 20 bilister – hvoraf Lars Frydendal var den ene – fik et girokort med hjem fra Slimmingevej mellem klokken 14.30 og 18 den 25. oktober 2015. De udskrevne bøder ligger på mellem 1750 kroner, (fordi der blev søgt om nedsættelse fra den oprindelige bøde på 3000 kroner, red.) og 4500 kroner. I alt blev der hevet 67.750 kroner ind i bøder på de tre en halv time, betjenten stod og målte.
To af bilisterne var endda så ‘uheldige’ at blive målt til henholdsvis 84 km/t. og 88 km/t, og det medførte, at de blev betinget frakendt førerretten i tre år, fordi deres fartoverskridelse var mere end 60% over de tilladte 50 km/t.
De to bilister har måttet tage en ny teoriprøve og en køreprøve og er ‘på prøvetid’ i tre år, så forseelser, der normalt ‘kun’ giver betinget frakendelse, nu udløser ubetinget frakendelse i minimum seks måneder.
Ekstra Bladet kan i en aktindsigt ikke se identiteten på de 19 bilister. Men den lille snes bilister kan ligesom i Lars Frydendals tilfælde være blevet snuppet på et forkert grundlag – simpelthen fordi de ikke kunne se, at de kørte i en byzone, fordi der manglede et skilt i højre side af vejen. Et skilt i venstre side af vejen er nemlig ikke nok, for det kan i princippet være dækket af en højmodkørende i det øjeblik, man passerer det.
Mange kontroller på Slimmingevej Aktindsigten viser yderligere, at politiet må mene, at Slimmingevej er en vej, hvor der er meget brug for fartkontrol – på trods af at anklager Karsten Petersen mener, den mest bruges af lokalkendte, der kender fartgrænserne.
Ikke færre end syv gange er der foretaget fartkontrol på Slimmingevej efter den dato, hvor Lars Frydendal blev snuppet – altså den 25. oktober 2015 og frem til den 10. april 2016, hvor kommunen endelig fik sat et fartskilt op i højre side af vejbanen.
Ja, politiet har endda været så ivrige i Gørslev, at der var en ATK-måling (fotovogn, red.) den 17. november 2015 og allerede igen dagen efter den 18. november samt også en manuel lasermåling den 18. november. Altså tre fartkontroller på to dage. Hvor mange bilister, der har fået en fartbøde ved de pågældende syv målinger, fremgår ikke af den aktindsigt, som Ekstra Bladet foreløbig har fået aktindsigt i.
På grund af den ekstra udledning vil 1200 mennesker i Europa dø for tidligt og hver miste op mod et årti af deres liv som resultat af det øgede udslip, lyder det i rapporten.
De 2,6 millioner biler med snydesoftwaren blev solgt mellem 2008 og 2015.
Forskerne regner med, at cirka 60 procent af de personer, der vil blive påvirket af udledningen, er tyskere.
Men også folk i nabolandene er i farezonen. Der er primært tale om Polen, Frankrig og Tjekkiet.
Blev kendt som dieselgate Kæmpevirksomhedens omfattende snyd blev afsløret i september 2015, og skandalen blev kendt som dieselgate.
Volkswagen indrømmede efterfølgende, at i alt 11 millioner biler med dieselmotorer var udstyret med softwaren.
Sagen førte til milliardbøder, fyring af direktøren og et stort fald i aktiekursen.
Senest har Volkswagen i januar indgået forlig med USA på lidt over 30 milliarder danske kroner.
Den tyske producent har dog ikke solgt færre biler efter skandalen. Tværtimod indtog Volkswagen efter en årrække som nummer to eller tre på listen over mest sælgende bilmærker førstepladsen i december sidste år.
Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO dør millioner af mennesker hvert år af luftforening.
De små bilmodeller halter bagefter i årets første større sikkerhedstest, som Euro NCAP netop har gennemført.
Den europæiske testorganisation har haft syv bilmodeller under kærlig behandling i en omfattende test, og her skuffer de tre mindste biler.
Det drejer sig om de populære modeller Fiat 500, Ford Ka+ og Citroën C3.
Skærpede krav Selvom Fiat 500, da den kom på markedet i 2011, scorede fem ud af fem stjerner i sikkerhedstesten, så må den i den nye test nøjes med kun tre.
Det hænger som sådan ikke sammen med, at bilen har slækket på sikkerheden, men derimod at de generelle krav til bilernes sikkerhed gennem de sidste seks år er blevet meget skærpet. Det fortæller FDM.
Særligt er det manglen på automatisk nødbremse og andet moderne sikkerhedsudstyr, der har trukket ned i testen for de tre små bilmodeller.
Mangler nødbremse Når det drejer sig om Ford Ka+, så er den ifølge FDM ikke produceret til de europæiske sikkerhedsstandarder, og det til trods for at den sælges over hele verden. Den sidste lille bil, Citroën C3, mistede også en stjerne, og gik dermed fra fem til fire stjerner på grund af, at bilen ikke har automatisk nødbremse.
Det er noget producenten har taget op til overvejelse, og derfor har nye biler fået det installeret fra efteråret.
Blandt de øvrige biler, der blev testet, fik Audi Q5, Land Rover Discovery, Peugeot 5008 og Toyota C-HR alle fulde huse med fem stjerner.
Biljagten i filmen ‘Bullitt’ bliver ofte fremhævet som en af de bedste, der nogensinde er set på film.
Bare de to biler, der indgår i jagten, vil slå benene væk under de fleste bilelskere – en Dodge Charger R/T fra ’68 og en Ford Mustang 390 GT fra ’68.
Sidstnævnte blev kørt af Steve McQueen, og nu hævder en mand, at han har fundet en af de to Mustangs, der blev brugt under filmningen af Bullitt, i Mexico.
På Vintage Mustang Forum har han lagt flere billeder og en beskrivelse ud af en Mustang, som, han mener at kunne bevise, blev brugt i Bullitt.
I hvert fald har han også lagt et billede af ud af bilens stelnummer, som matcher stelnummeret på én af de to biler, der blev brugt under filmoptagelserne.
Været væk i 20-30 år Det anslås, at bilen har været væk i 20-30 år, så hvis det viser sig at være den ægte, der er fundet, vil det være lidt af en sensation.
Den fundne Mustang har ting, der adskiller den fra andre Mustangs fra samme tid, og det kan pege i retning af, at det reelt er den rigtige McQueen-Mustang.
Blandt andet forstærket affjedring og mærkelige huller i bagagerummet, som kan stamme fra filmudstyr.
Selv om historien lyder overbevisende, er det ikke fastslået, at det er præcis den Mustang, der er tale om.
På forummet er der flere medlemmer, der fastholder, at det kan være en efterligning med et forfalsket stelnummer.
Vi har nok ikke hørt det sidste om lige præcis den Mustang.
Hvilken bil er det bedste køb på brugtbilmarkedet lige nu?
Det er det, som de fem finalister i Årets Brugtbil 2017, kæmper om.
Vinderen afsløres d. 29. marts, efter juryen, hvor Ekstra Bladet blandt andre er repræsenteret, har stemt.
I år er det modeller fra Ford, Nissan, Renault, Skoda og Toyota, der strides om titlen.
Og hvorfor er det overhovedet en god idé at uddele sådan en titel?
– Køb af brugt bil kan hensætte de fleste købere i dyb forvirring. Udvalget er stort, og det kan være meget svært at gennemskue, hvordan man får den bedste bil til pengene. Det giver Årets Brugt Bil et godt svar på, og derfor er jeg med i juryen, siger Christian Schacht, bilredaktør på Jyllands-Posten.
Danskerne køber flere brugte biler end nye De to forgange år har biler fra det såkaldte prestigesegment kørt hjem med titlen som Årets Brugtbil.
Vi kan allerede nu afsløre, at det ikke bliver til et hattrick for prestigebilerne.
Årets finalefelt er nemlig præget af biler med bred, folkelig appel.
Ford C-Max fra 2010-2014, Nissan Qashqai fra 2010-2014, Renault Captur fra 2013-2016, Skoda Octavia fra 2009-2013 og Toyota Avensis fra 2012-2015 udgør feltet.
For at vinde titlen skal bilen skille sig positivt ud på en række områder:
– Danskerne køber rigtig mange nye biler, men faktisk endnu flere brugte biler, og Årets Brugtbil sætter de kvaliteter som en god brugtbil skal indeholde. Den skal være skruet godt sammen, ikke have nogle skavanker, der giver brugtbilkøberne store uforudsete omkostninger, og så skal den generelt have fornuftige driftsomkostninger, siger Jan Lang, repræsentant for Bilbasen i juryen bag Årets Brugtbil.
Jury med bred forstand Ekstra Bladet er som nævnt også repræsenteret i juryen, som tæller alt fra biljournalister fra blandt andet Jysk Fynske Medier og Bilmagasinet til eksperter fra FDM og Applus Bilsyn.
Juryen gennemgår finalebilerne, analyserer totaløkonomien bag dem og trækker på data på bilerne fra såvel ind- som udland, inden de afgiver deres stemme.
Det er fem biler, der er solgt i et stort antal fra ny.
Der er solgt ca. 9.000 Nissan Qashqai i perioden fra modelskiftet i 2010 frem til en ny model kom på markedet i marts 2014, og der er lige nu omkring 300 eksemplarer af modellen til salg på brugtbilmarkedet.
Årets Brugtbil giver altså brugtbilkøberen en klar anbefaling til et godt køb.
De fem finalister i Årets Brugtbil 2017:
Ford C-MAX 2010-2014
Nissan Qashqai 2010-2014
Renault Captur 2013-2016
Skoda Octavia 2009-2013
Toyota Avensis 2012-2015
Sidste fem vindere af Årets Brugtbil:
2016: BMW 3-serie 2008-2012
2015: Mercedes C-klasse i årgangene 2007-2011
2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
Hvis du har lyst til at afgive én stemme, kan du gøre det her på BilBasen, hvor brugerne samlet har én stemme i juryen.
.jpg)
.jpg)
