Det kan være svært at køre med manuelt gear, hvis man først har vænnet sig til automatgear.
Og noget tyder på, at de amerikanske bilejere, der stadig kører i modeller af ældre karakter, hvor gearet skiftes manuelt, kan føle sig rimelig sikre på, at deres biler ikke bliver stjålet.
Der har nemlig været flere episoder i USA, hvor biltyve har måtte opgive deres planer, simpelthen fordi de ikke har kunnet finde ud af at køre bilerne.
Seneste tilfælde fandt sted i Cleveland, hvor den 18-årig biltyv Damari Wayne og hans medskyldige den 21. februar forsøgte at røve en bil.
Den ellers erfarne biltyv havde ugen forinden lykkes med at true sig til en bil med automatgear, han uden problemer stak af med, men ugen efter gik den altså ikke.
Hvor sidder koblingspunktet? De to biltyve truede chaufføren med at dræbe ham, hvis han ikke udleverede sin telefon og bilnøgler, men da røverne ville stikke af med bilen, løb de ind i problemer. De kunne nemlig ikke finde ud af at starte bilen, der havde manuelt gear.
Med en pistol for tindingen forsøgte offeret at forklare sine overfaldsmænd, hvordan koblingspedalen virker, men til sidst opgav de deres forehavende og stak af fra åstedet uden bil.
Politiet sporede efterfølgende telefonen og arresterede de to biltyve, der nu kan se frem til at få deres straf.
Det har transportminister Ole Birk Olesen (LA) besluttet.
Og den idé giver god mening, mener Forenede Danske Motorejere (FDM).
FDM er dog bekymret for, at nogle kommuner vil bruge muligheden for at træde på bremsen de steder, hvor andre greb som bump og cykelstier er mere effektive, siger juridisk konsulent Dennis Lange.
– Visse kommuner såsom København kan bruge det til at sætte hastigheden ned i hele bydele eller hele kommunen. Det vil være forkert, mener vi, siger han.
– Når man sætter hastigheden ned, hvor der ikke er behov for det, så bliver der mindre fremkommelighed.
Grundlæggende mener FDM dog, at det en god idé at sætte hastigheden ned visse steder – såsom ved skoler.
Tidligere skulle kommunerne spørge politiet om lov til at sænke hastigheden fra 50 til 40 kilometer i timen.
Men transportministeren gør det nu nemmere ved at fjerne et krav til kommunerne om at kunne dokumentere ulykker på strækningen.
Fremover skal alene risikoen for ulykker være nok til at sænke hastigheden.
Lav hastighed ikke altid den bedte løsning Men en lavere hastighed er ikke altid den bedste løsning, mener Dennis Lange. I stedet bør kommunerne have et åbent sind over for andre løsninger, siger han.
– Det kan være ved at skille færdselsarterne ad. Altså lave en cykelsti. Man kan også lave bump eller lignende.
Ifølge Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, har erfaringer vist, at bump har den klart mest hastighedssænkende effekt. Løsningen har dog ulemper.
– De giver en relativt stor diskomfort for bilisterne. Plus at du skal etablere dem og vedligeholde dem, og det koster penge. Så vil kommunerne hellere sætte et skilt op, siger han med henvisning til den billigere løsning at sænke hastigheden.
I den anledning kigger vi på et af de emner, hvor fordommene om kvinder florerer i bedste velgående – nemlig om kvinder er dårligere til at køre bil end mænd.
Men er det nu også nødvendigvis sådan?
Vi har dykket ned i undersøgelser, statistikker og taget en snak med en rutineret kørelærer.
Fordom: ‘Kvinder er dårligere til at parkere end mænd’
Én af de ting, som mænd ofte siger, er, at de er bedre til at parkere.
Flere forskningsprojekter har kigget på den fordom, men der er ikke et entydigt bevis på, at kvinder parkerer dårligere end mænd.
Parallelparkering skulle mænd beviseligt være bedre til end kvinder, men generelt er kvinder lige så gode til at parkere som mænd. Ofte er kvinder faktisk bedre, viser det sig, fordi de er mere tålmodige.
En konklusion, som Bent Snitgaard, kørelærer gennem 25 år og indehaver af køreskolen Down Town i Esbjerg, godt kan følge.
– Sådan umiddelbart har kvinderne lidt sværere ved parkering – men det er kun, fordi de er lidt mere forsigtige. Mændene har nok lidt mere gå-på-mod, men i sidste ende har jeg ikke oplevet forskelle i, hvor gode de er til at parkere. Kvinderne er bare mere grundige, siger han.
Ja, det er der noget, der tyder på. Det har ikke været muligt at finde nyere tal, men tal fra Rigspolitiet fra 2014 viser, at 30.7 procent af mænd dumpede den praktiske del af køreprøven, mens tallet for kvinderne var 38.8 procent.
I forhold til teoriprøven var forskellen mindre. Her dumpede 23.8 procent af mændene, mens 25.8 procent af kvinderne dumpede.
Men kørelærer Bent Snitgaard oplever ikke, at kvinder skulle have sværere ved at bestå end mændene.
– Kvinderne har ikke sværere ved at bestå deres kørekort. Der er ingen forskel, oplever jeg ikke, fortæller han.
Selv om kørelæreren ikke oplever, at kvinder har sværere ved det, fortæller statistikkerne, at de dumper marginalt oftere end mænd.
Fordom: ‘Kvindelige bilister er farligere i trafikken’
Det korte svar: Nej
Den holder slet ikke. Kvindelige bilister er langt mere sikre i trafikken end mænd.
Det viser statistikkerne, som blandt andet peger på, at mænd langt oftere er involveret i alvorlige ulykker – også selv om der bliver korrigeret for, at mænd kører flere kilometer i bil end kvinder.
Mænd får også flere fartbøder end kvinderne, ligesom mændene sidder tungt på statistikkerne over, hvem der bliver stoppet med alkohol og stoffer i blodet.
Ulykkerne, som kvinder er involveret i, er også langt oftere ulykker, hvor de ikke har kørt ulovligt. Mændene har modsat tendens til at tage større chancer i trafikken.
Det kan hænge sammen med, at mandlige bilister oftere end kvinderne overvurderer deres egne evner bag rattet.
En tanke, som heller ikke ligger kørelærer Bent Snitgaard fjern.
– Det kan godt være, kvinderne er lidt mere forsigtige, hvor mændene bare kaster sig ud i det. Men generelt oplever jeg, at kvinderne er bedre bilister, fordi de bruger hjernen mere og knap så meget macho-musklerne, siger han.
Fordom: ‘Kvinder har sværere ved den tekniske forståelse’
Det er ikke til at sige noget helt bestemt om, at mænd nødvendigvis er bedre til bilens teknik end kvinder.
Formentlig er der flere mænd, der bruger mere tid på den tekniske del i forhold til kvinder.
I hvert fald viser tal fra Danmarks Statistik, at langt flere mænd end kvinder tager uddannelsen som auto-mekaniker.
Tidligere undersøgelser har også vist, at mænd og kvinder bliver usikre ved forskellige ting ved en bilhandel. Mænd bliver usikre, når de skal forhandle prisen, mens kvinder især bliver usikre, når de skal inspicere selve bilen.
Men der kan altså ikke endegyldigt peges på, at kvinder er dårligere til mekanikken bag vores firehjulede venner sammenlignet med mændene.
Status: Hverken eller
Oplever du, at der er forskelle i, hvordan mænd og kvinder er bag rattet?
Selvom regeringen vil arbejde for et Danmark, der er uafhængig af fossile brændstoffer, når vi når 2050, er der umiddelbart ikke udsigt til et egentligt forbud mod benzinslugere.
Det har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) meldt ud ifølge Ingeniøren.
Intet forbud Det på trods af, at der i regeringsgrundlaget står, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, der er uafhængig af fossile brændstoffer.
Forslaget om at forbyde salget af biler, der kører på benzin, diesel og andre fossile brændstoffer har ellers været oppe at vende flere gange.
Men under en spørgerunde i Folketinget kom det frem, at ministeren ikke går ind for et forbud, skriver Ingeniøren.
– Jeg tror, at vi fra politisk hold selvfølgelig skal stille krav til bilproducenterne og skabe nogle rammer og nogle muligheder for, at der også kan udvikles alternative biobrændstoffer osv. Men regeringen er imod at gå ind og sætte en bestemt dato for, hvornår alle fossildrevne biler skal være udfaset, sagde Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.
Forbud i andre lande I stedet satser regeringen på, at redningen ligger i udviklingen af nye, renere teknologier og skrappere krav til bilfabrikanterne i EU-regi.
Oppositionen har ellers af flere omgange presset på for at få et egentligt forbud på bordet, så Danmark kan følge i fodsporet på andre lande.
I Norge barsler de med et forslag om at forbyde salget af biler, der kører på benzin og diesel allerede fra 2025, mens de i Tyskland vil stoppe salget i 2030.
Tidligere har vi skrevet om, at rød blok vil have forbud, men det afviser blå blok med ministeren i spidsen altså nu.
Men nu viser det sig, at et overset problem kan spænde ben for en selvkørende fremtid.
Vi gider nemlig ikke de selvkørende biler.
Vi vil meget hellere køre bilen selv.
Det viser en ny undersøgelse fra Auto Trader, som er Englands største online bilmarked.
I undersøgelsen svarer 45 procent af de adspurgte bilister, at de ikke har nogen interesse i selvkørende biler, fordi de nyder det at køre for meget til at finde dem interessant.
Frihed og nydelse Når bilisterne i undersøgelsen skal pege på, hvilke faktorer der er afgørende for at eje og køre bil, siger 73 procent, at ‘frihed’ er afgørende, mens også 33 procent har krydset ‘nydelse’ som en grund til at eje en bil.
Hvad der desuden er bekymrende for udviklerne af selvkørende biler er, at 44 procent af bilister mellem 17 og 44 år ikke tror på, at fuldstændig selvkørende biler bliver aktuelle i deres levetid.
Men som det er i den slags situationer, skal politiet lige nå at komme ud til stedet, så de kan overtage sagen.
Lastbilchaufføren ville ikke lade ventetiden gå til spilde, så i stedet for at sidde og tænke på, om det nu også var en god idé at køre lastbil i den tilstand, valgte han at drikke mere alkohol, indtil politiet kom frem og anholdt chaufføren.
Chaufførens fortsatte alkoholindtag tvang også politiet til at forlange to blodprøveudtagninger fra manden med to timers mellemrum, så de kunne konstatere den rigtige promille i forbindelse med spirituskørslen.
– At præsentere denne bil på Geneva Motor Show og at fejre vores 10-års jubilæum gør mig meget stolt og ydmyg, siger Troels Vollertsen, teknisk direktør og grundlægger af Zenvo Automotive.
Bilen er blevet døbt Sleipnir efter Odins ottebenede hest fra nordisk mytologi, og i det hele taget er specialmodellen præget af sin nordiske oprindelse.
Trods det, at vi netop er gået ind i forårsmånederne, virker det ikke til, at vejrguderne har opdaget det endnu – i hvert fald er der bidende koldt og snefald flere steder i landet.
Derfor skal du også beholde vinterdækkene på, indtil temperaturen ligger stabilt over syv grader.
– Vinterdæk er fremstillet af blødere gummi end sommerdæk. Derfor kan vinterdæk bedre stå fast på vejbanen, når temperaturen kommer ned på syv grader og derunder, siger Georg Nielsen, administrerende direktør for Continental Dæk Danmark A/S.
Desuden er vinterdækket også designet specifikt til, når der ligger sne på vejen.
– Under kolde forhold bliver et sommerdæk hårdt og har ikke samme vejgreb som vinterdækket. Og så har vinterdækket flere lameller og et mønster, der giver dækket et solidt vejgreb, når der er is eller sne på vejen, siger han.
Så det er altså først, når temperaturen sniger sig over syv grader og ligger stabilt der, at det anbefales, at du skifter til sommerdækkene.
Næsten 300.000 bilister på sommerdæk Fra flere steder anbefales det at køre på vinterdæk hen over vinteren.
Alligevel vælger mange danske bilister at køre på sommerdæk hele året rundt.
En undersøgelse fra Dækbranchen Danmark viser, at næsten 300.000 bilister kører på sommerdæk hen over vinterperioden.
Og det er en dårlig idé ifølge dæk-direktøren.
– Nogle tvivler jo på, om det er nødvendigt at køre på vinterdæk herhjemme, når nu vejene oftere er våde end hvide. Men uanset, om der er vådt eller snedækket, er det mest sikkert at køre på vinterdæk om vinteren, siger Georg Nielsen.
PSA Group, der fremstiller Peugeot og Citroën, er gået med til at købe Opel fra rivalen General Motors.
Det sker i en handel, der sætter værdien af Opel til 2,2 milliarder euro (cirka 16 milliarder kroner, red.).
Det skriver de to firmaer i en fælles meddelelse mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Salget af Opel til PSA Group skaber en ny europæisk bilgigant, der skal udfordre markedsførende Volkswagen.
Det er især Opels avancerede elbil-teknologi, som har været tiltrækkende for PSA-gruppen, vurderer digital redaktør på danske Bilmagasinet, Esben Skrumsager, over for Ekstra Bladet.
Kan matche Tesla – Med handlen får franskmændene nu adgang til Opels avancerede el-bilteknik, som er et af de områder de faktisk har rykket meget på i de seneste år. Opels Ampera-E model, som snart kommer på markedet, er en af de mindre, nye elbiler, som faktisk kan matche Tesla på rækkevidde og køre omkring 500 kilometer på en opladning. Teknologien handler om optimal udnyttelse af batteriets kapacitet, og alene den teknologi er mange milliarder værd, siger Esben Skrumsager.
Han spår, at handlen vil give PSA-gruppen langt mere indflydelse på det europæiske marked, da de fremover vil være den næststørste bilproducent i Europa efter Volkswagen.
PSA køber Opel for 1,3 milliarder euro (9,7 milliarder kroner). Hele handlen, som også omfatter GM’s finansafdeling i Europa, løber op i 2,2 milliarder euro. Det svarer til 16 milliarder danske kroner.
Med købet overtager PSA Group seks fabrikker til samling af biler og fem fabrikker til fremstilling af bildele. De beskæftiger 40.000 medarbejdere.
Planerne om at overtage Opel blev luftet af PSA i februar, og det skabte straks uro på højeste politiske niveau i Tyskland, da man frygter tab af arbejdspladser.
Vauxhall har 5000 ansatte i Storbritannien. Opel driver ti fabrikker i seks europæiske lande med 35.000 ansatte.
Milliard-underskud Tyskland har langt flest af disse arbejdspladser med i alt 18.250.
Opkøbet kommer efter endnu et dårligt år for GM, som i 2016 kom ud med et underskud på over en milliard danske kroner på aktiviteterne i Europa.
Det store tab i 2016 skyldes blandt andet Brexit i Storbritannien og den efterfølgende svækkelse af det britiske pund, hed det i regnskabet.
GM har udtrykt håb om, at regnskabet kan gå i nul i 2018.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘2376188’,
placement: ‘follow’,
eleId: ‘contain2376188’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_2376188’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_2376188’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_right’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘follow’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Test: Ford S-Max vinder med den bedste kørestilling, mens Jaguar XE ender i bunden, viser en gennemgang af, hvor godt du sidder i en halv snes af tidens nye firmabiler
Den store Ford S-Max mpv, forrest til højre, byder på den bedste kørestilling, mens Jaguar XE, der nummer tre fra højre i bagerste række, har den ringeste i vores test. Fotos: Jonas Ahlstrøm
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘artikelbannerstor’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 4217312 : ‘4217312’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Danske firmabilister sidder godt i det. Det viser en gennemgang af sæder og kørestilling i 11 af tidens mest aktuelle firmabiler.
Alligevel er der store forskelle på, hvor ergonomisk rigtige de er, både når vi taler om biltype og indretning.
I vores test vinder en mpv, nemlig tredje generation af den store Ford S-Max, der både byder på god kørestilling og fine sæder.
Taberen bliver den nye Jaguar XE, som nok er sportslig, men også er svær at komme ind i og har en kørestilling med sæder, der har få muligheder for indstilling.
Det er Stig Holm, fysioterapeut og afdelingsleder i Arbejdsmiljøcentret i Kolding, der laver gennemgangen af bilernes ergonomi.
Efter S-Max finder vi i nævnte rækkefølge BMW 3-serie, Audi A4, VW Passat, Audi A4, Renault Talisman, Ford Mondeo, Kia Optima, VW Tiguan, Skoda Superb, Alfa Romeo Giulia og Jaguar XE.
Flere forskelle – Generelt er sæderne gode. Men der er forskel på, hvordan de indstilles, og hvordan den intuitive betjening er.
I nogle af bilerne fungerer betjeningen, uden at man skal tænke over det.
F.eks. med en skærm, der er oppe foran næsen på føreren og en instrumentering, der er drejet mod denne, så man ikke skal have øjnene fra vejen, konstaterer Stig Holm, som i sin test lægger vægt på ubesværet betjening af instrumenter og multimedieanlæg.
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
– Ford S-Max har de bedste standardsæder med en god komfort, en række indstillingsmuligheder og den bedste kørestilling. Den er nem at komme ind i. Du sætter dig lige ind, og kørestillingen er høj, siger Stig Holm.
– Sæderne støtter de rigtige steder og har en blød vulst, som er let at komme over, men holder benene på plads de rigtige steder. Og så er de nemme at indstille, lændestøtten er god, og alt kan justeres mekanisk, siger han.
Svær indstigning I den anden ende finder vi Jaguar XE.
Den tager pladsen som den ringeste i feltet.
– Jaguar XE dumper som firmabil. Pladsen er trang, og indstigningen er besværlig, så man nærmest falder ned i sæderne, som er vanskelige at justere. Det manuelle gearskifte er knoklet, mens instrumenteringen ikke fungerer intuitivt, siger Stig Holm.
Den også ret sportslige Alfa Romeo Giulia får et bedre skudsmål, mens BMW-3 serie, som også må siges at være en atlet, bliver vurderet helt i toppen som den næstbedste.
– BMW 3-serie har nogle af de bedste sæder, som er lette at tilpasse den enkelte. Bunden kan trækkes ud, så de kan justeres til forskellige benlængder, mens siderne støtter, så du sidder som i en skruestik. Eneste ankepunkt er, at man måske sidder lidt lavt i bilen, men man sidder også godt, siger Stig Holm.
Kedelig – men funktionel Han har også roser for indretningen til Audi A4, som lander på en tredjeplads.
– Den er lidt kedelig, men på den gode måde. Tingene fungerer, og så er instrumenteringen drejet mod føreren, som i BMW’en. Samtidig styres multimedie anlægget med et drejehjul, ligeledes som i BMW’en, det fungerer rigtig godt og intuitivt. Audien er den bedst støjisolerede, og så har den det absolut bedste rat, hvor hænderne falder naturligt ned i et par hak, siger Stig Holm.
Plusser og minusser På fjerdepladsen finder vi VW Passat.
– Overordnet fungerer tingene fint i Passat. Førersædet har god støtte i bunden, men ikke så godt i ryggen. Her er ikke drejehjul som i BMW og Audi, men berøringsskærm.
– Der er dog et display i instrumenthuset ved speedometer og omdrejningstæller, der er i den rigtige højde, siger fysioterapeuten, som dog hæfter sig ved, at man skal strække sig langt for at lukke fordøren, siger Stig Holm.
Herefter følger Renault Talisman.
– Renault Talisman er en god stor bil med sæder, der har mange muligheder for indstillinger, og støtter godt i lænden. Det er dog svært at komme til håndtaget for indstilling af rygstøtten, og sædet er for bredt og støtter ikke optimalt. Instrumenteringen fungerer godt, men det flade instrumentpanel, som er ikke drejet mod føreren, er ikke særligt intuitivt, siger Stig Holm.
Lige efter kommer Ford Mondeo.
– Det er en god, rummelig bil med fin funktionalitet i betjeningen, siger han.
Stig Holm roser sæderne i testbilen, der dog har en elektrisk funktion, der koster ekstra, men som gør, at førersædet selv kører tilbage, når man sætter sig ind i bilen.
Det burde alle biler have, for det letter indstigningen, lyder kommentaren.
Mondeo’en følges af Kia Optima, som er det koreanske mærkes mest seriøse bud på en firmaklassebil til dato.
Bilen er regulær i sin brug, men ellers er der ikke megen ros.
– Sæderne har en række funktioner. Men det virker, som om at man ikke har gennemprøvet det rigtigt. Lændestøtten virker som en fodbold i ryggen, frem for at støtte, og så larmer bilen meget, siger han.
VW Tiguan lander på en 9. plads, fordi sæderne har få indstillingsmuligheder, mens Stig Holm er direkte skuffet over Skoda Superb.
– Her er en god indstigningshøjde og godt udsyn. Men sæderne har ikke mange indstillingsmuligheder, siger eksperten.
– Skoda Superb er en skuffelse. Instrumenteringen og sæderne fungerer bare ikke. Her er det især en for kort sædedybde, der kan medføre for meget tryk på underbenene, som springer i øjnene. En høj læssekant i bagagerummet kan give uhensigtsmæssigt foroverbøjede løft, som er en belastning for ryggen, siger han.
Den sportslige Alfa Romeo Giulia følger.
– Den er svær at komme ind og ud af. Men når du først sidder der, så fungerer sæder og instrumentering intuitivt og godt, siger Stig Holm, der altså placerer Jaguar XE på sidstepladsen.
Sådan finder du bilen, som passer bedst til dig
Rådene er klare, når du skal finde den bil, som passer bedst til dig og din anatomi.
Du skal have godt udsyn, rattet skal kunne indstilles til dig, mens ind- og udstigning skal kunne foregå ubesværet.
Din højde og drøjde skal passe til bilen.
Og den skal have et sæde, der har så tilstrækkelig mange indstillingsmuligheder, at det kan indstilles direkte til dig.
Testbiler og placering
1. Ford S-Max – God indstigning, gode sæder og god ergonomi.
2. BMW 320d – Gode sæder og god indretning.
3. Audi A4 – Ergonomisk god indretning.
4. VW Passat – God indretning, men ikke optimal.
5. Renault Talisman – Rimelig indretning, sæder ikke optimale.
6. Ford Mondeo – God funktionalitet, sæder rimelige.
7. VW Tiguan – God indstigning, men sæder uden indstillingsmuligheder.
8. Kia Optima – Regulær, men lændestøtte dårlig.
9. Skoda Superb – Sæder uden støtte, instrumentering fungerer ikke særlig godt.
10. Alfa Romeo Giulia – Svær indstigning, men rimelig kørestilling.
11. Jaguar XE – Svær indstigning, sæder og instrumentering fungerer ikke optimalt.
