Hvis én af de biler, hans firma har bygget, er udstyret med GPS, kan Christian von Koenigsegg følge bilens og chaufførens færden på sin mobiltelefon.
– Jeg kunne se dem via kamera Selv om det kan lyde lidt mystisk, forsikrer hr. Koenigsegg, at det er for alles bedste.
I et interview med Car Buzz bekræfter han, at appen eksisterer, og at han kan kommunikere direkte med alle sine kunder med det formål at udvikle bilernes hardware og software, hvis bilerne har problemer og generelt at gøre ejerskabet bedre.
– Teknisk er det muligt at placere et kamera inde i bilen, og så ville jeg kunne se kørerne, men det ville være ‘creepy’, siger han til Car Buzz.
Ejerne skal håbe på, at politimyndigheder rundt omkring i verden ikke kan tvinge hr. Koenigsegg til at aflevere de data, han får fra sin app, for hans biler er kendt for at kunne lege med 400 km/t-grænsen.
– Den har mange modifikationer, som han har lavet – sikkert som kompensering for, hvad han manglede på andre områder, skriver Lauren Mason blandt andet i sin bilannonce på Ebay, som er gået viralt.
Den kommende sygeplejerske sælger sin eksmands Skoda Fabia 19.TDI VRS – Limited Edition, der ifølge hende er i fantastisk stand, ‘fordi det var det eneste, han brugte tid på at tage sig af’, som hun skriver.
The Sun fortæller historien om Lauren Mason og hendes salgsannonce, hvor hun gør grin med hans parkeringsevner og kalder bilen for en ‘drenge-racer’.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Politiet stoppede i går Kasper Herbst i sin bil i Næstved.
Betjenten mente, at Kasper Herbst talte i håndholdt mobil, og stak ham derfor en bøde på 1500 kroner.
Men det vil Kasper Herbst ikke acceptere, da han hævder, at han under ingen omstændigheder havde en mobil for øret.
– Jeg er skuffet over det danske politi, der kan tage så meget fejl. Jeg har bluetooth headset i mit anlæg i bilen, og mobilen connecter til den hver gang, jeg tænder min bil, siger Kasper Herbst og fortæller, hvad der skete.
– Betjenten kommer over til bilen og siger til mig; ‘Du har talt i mobiltelefon i Havnegade i krydset ved tankstationen’.
– Jeg fortæller ham, at det kan ikke passe, og min telefon ligger ved mit anlæg, fortæller Kasper Herbst og fortsætter:
– Betjenten siger; ‘Du har haft en hånd oppe ved øret’.
– Men det er da ikke et tegn på, jeg sidder med en telefon, siger en frustreret Kasper Herbst, der ofte hviler hovedet på hånden, når han kører.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Kasper Herbst talte med sin mor over bluetooth headsettet få minutter forinden, han blev stoppet, hvilket han også forsøger at vise betjenten.
– Jeg viser min opkaldsliste til ham, og så ringer jeg op, så han kan høre, samtalen kører over mit anlæg. Men betjenten siger, det er han ligeglad med, for han har set mig sidde med en mobil for øret.
(Artiklen fortsætter under billedet)
– Jeg synes, det er for dårligt, en betjent kan tage så meget fejl. Han holder 100 meter væk fra mig, og han kan ikke se, hvad jeg har i min hånd. Men jeg havde ikke noget i min hånd, siger Kasper Herbst, der har tænkt sig at tage sagen i retten.
– Hvem har besvisbyrden i sådan en sag?
– Generelt har politiet bevisbyrden. Det er os, der skal kunne godtgøre, at der har været en mobiltelefon i hånden, siger vicepolitiinspektør Erik Mather fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, der ikke kender den konkrete sag.
– Vores bevisbyrde vil være vidneudsagn fra den pågældende betjent, men det er ikke sådan, at vi har fotodokumentation eller anden håndgribelig bevisførelse, for det findes ikke i den her slags sager, siger Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
– Bilisten i denne sag mener, at han beviste over for betjenten, at telefonen sprang over på headsettet. Hvorfor skrev betjenten så en bøde?
– Jeg hører ofte, at bilister siger; ‘Du kan se, jeg ikke har ringet. Du kan se, jeg ikke har foretaget opkald, og der ikke har været indgående opkald’. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke har siddet med en håndholdt mobil. Der står ikke i loven, at man skal have talt i en mobil. Smartphones har alle mulige andre formål; Man kan tjekke mails, være på Facebook, sms’er – mulighederne er utallige, siger Erik Mather.
– Men når man sidder med den mod øret, skulle man antage, der kommer lyd ind?
– Måske hører man musik, men der er en lang række anvendelser på telefonen i dag, som ligger ud over, hvad et bluetooth headset kan klare. Så det er ikke kun det, at den går på bluetooth. Der findes apps til alt mellem himmel og jord, som gør, at man også kan sidde med mobilen i hånden, og det er lige så ulovligt som at tale i telefonen, forklarer Erik Mather.
Efter Jeremy Clarkson blev fyret fra Topgear og tog sine to kompaner Richard Hammond og James May med til The Grand Tour, har BBC kæmpet med seertallene på det ellers så populære program.
I sidste sæson af Topgear, hvor Chris Evans var vært, var seertallene nede under to millioner – og det er det laveste nogensinde for Topgear.
Siden stoppede Chris Evans og BBC samarbejdet.
Nu fortæller en anden Chris – Chris Harris – som til den nye sæson har overtaget rollen som én af de mere ledende værter, at seertallene er på vej op igen, fordi Evans er ude, og programmet igen handler mere om biler.
– Det er mere bil-orienteret, så folk med benzin i blodet nyder det. Det kommer aldrig til fuldstændigt at tilfredsstille bilnørderne, men nu er bilerne tilbage i centrum i showet, siger Chris Harris til The Sun.
Får selv kritik Senest fik Chris Harris selv en del kritik fra seerne, da han tog hul på den nyeste sæson af Topgear.
Men en vis kendis står klar til at hjælpe Harris, når seerne er ude med riven.
Ved sin side har han nemlig Matt LeBlanc, som alle kender som Joey Tribbiani fra tv-serien ‘Venner’.
– Jeg vil stadig være ham gutten, der kører bilerne og demonstrerer, hvad de kan. Men nu skal jeg i lige så høj grad lave tv. Jeg arbejder ved siden af en af de bedste tv-komikere fra min generation, og det kan være rimelig skræmmende. Men han er super givende og meget hjælpsom.
– Det er som at være i skole hver dag, fordi Matt konstant fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Forhåbentlig bliver jeg bedre med tiden, siger Chris Harris til The Sun.
Foruden de to består vært-trioen af den unge Rory Reid.
Hvis den logik skal holde, så må britiske Christian Whiteley-Mason være mester i at gå til køreprøve.
Men noget tyder på, at den ikke helt holder.
I hvert har det ifølge Mirror taget ham 33 forsøg at bestå køreprøven.
Og de absurde tal stopper ikke der.
14 forskellige kørelærere har han haft, som alt i alt har kostet 10.000 pund (86.000 kroner), mens det har taget hele 25 år for ham at få kørekortet.
Grunden til, at det tog 25 år, var, at Christian i 2003 efter sit 32. forsøg opgav tanken om at bestå køreprøven, inden han så for nylig besluttede sig for at give det et ekstra skud.
– Jeg kan slet ikke forstå, at jeg faktisk har bestået efter alle disse år. Jeg er stadig i chok, fortæller han til Mirror.
Har allerede købt bil Briten har ventet ganske mange år på at få sit kørekort, så han har haft god tid til at planlægge, hvilken bil han så gerne ville have.
Valget faldt på en brugt Smart, som han allerede har købt, og da han kun har taget kørekort til at køre med automatgear, er Smarten udstyret med det.
Bilen skal bruges til at køre på arbejde, som han ellers har gjort med enten taxa eller kolleger, og det har kostet ham en formue.
– Jeg er så stolt af mig selv. Det har ændret mit liv for at være helt ærlig. Jeg føler, at jeg har opnået alt det, jeg gerne ville, undtagen det at få kørekort, som jeg bare manglede, siger han til Mirror.
Christian Whiteley-Mason tog sin første kørekprøve – og dumpede – i 1992.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Regeringen har nedtrappet blitzkrigen mod de danske bilister.
Mandag blev det besluttet, at et flertal i Folketinget vil afskaffe 20 ud af politiets 100 fotovogne på de danske veje.
Til gengæld erstattes de af fastmonterede stærekasser, hvor bilisterne bliver mødt med advarselsskifte på forhånd, så de kan nå at lette foden fra speederen.
– Vi får mere fokus på trafiksikkerhed og på at redde menneskeliv frem for at skrabe penge i statskassen, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til DR Nyheder.
Men ifølge trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, er stærekassernes effekt til at overse. Det fortæller han til Ekstra Bladet.
– Jeg synes, at det er et tilbageskridt i forhold til den viden, og de teknologiske muligheder, som vi har i dag. Stærekasserne står jo et fast sted, og det betyder, at trafikanterne på forhånd ved, at de står der.
– Lidt populært sagt kan det jo betyde, at bilisterne bare kan sætte hastigheden ned få sekunder, før de rammer den strækning, og så kan de gasser op igen, når de er kørt forbi. Derfor får stærekasserne hastigheden ned på meget korte strækninger, men ikke over det hele, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Dækker lille område Ifølge eksperten er der i Danmark 72.000 kilometer vej, men stærekasserne kan kun dække et par hundrede meter.
– Så vil den samlede effekt jo være begrænset. I forhold til fotovogne vil effekten være langt mindre, fordi så er der 20 steder, hvor vi får hastigheden ned. Det er jo ikke så meget, når vi har 72.000 kilometer.
– Så kan man så spørge, om vi kun har 20 steder, hvor det er særligt farligt her i landet. Der er svaret nej. Der er rigtig mange steder, hvor det er farligt, og der er mange steder, hvor vi skal have hastigheden ned, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.
Men Ifølge Venstres transportordfører er der gode erfaringer med stærekasserne i Sverige, men den køber Harry Lahrmann ikke nødvendigvis.
– Jeg ved selvfølgelig ikke helt præcist, hvad regeringen har af reference Sverige, men det jeg har set er noget meget gammelt noget, fra før GPS’er blev meget udbredt. Når du har en GPS i bilen, så får du at vide, at du nok lige skal lette foden fra gassen, inden du møder en stærekasse.
Artiklen fortsætter under billedet
– Før GPS’er blev udbredte, så kunne du i højere grad blive overrasket. I hvert fald for turister, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.
Ekspert: Her er løsningen Ifølge Harry Lahrmann kan regeringen med fordel kigge mod udlandet, hvor de ifølge ham har fundet et langt mere effektivt middel mod fartsyndere.
Et middel, der tilmed er langt mere holdbart og gør sig gældende over flere strækninger.
– Hvis man skal have noget fast, så skal vi have det, der hedder strækningshastighedskontrol. Det betyder, at man fotograferer bilernes nummerplader med en nogle kilometers mellemrum, og så regner man gennemsnitshastigheden ud. Hvis den er for høj, så får man en bøde.
– Jeg har faktisk lavet en undersøgelse af effekten i England, og det har en rigtig god i effekt. Samtidig får man sat hastigheden ned på en strækning på flere kilometer i stedet for bare et punkt, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.
Netop den løsning er ifølge Harry Lahrmann udbredt i flere andre lande.
Også Sikker Trafik har været på banen, og de foreslår, at de 20 fotovogne erstattes af 50 stærekasser fremfor 20. Det fortæller Mogens Kjærsgaard Møller til TV2.
– Faste stærekasser kan give rigtig god mening, men man bør sikre, at der også er en vis grad af fleksibilitet, siger Mogens Kjærgaard Møller.
Blå blok jubler Dansk Folkeparti jubler over udsigten til færre fotovogne.
– Det har længe været et ønske for os, at vi får skåret ned på antallet af fotovogne, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, til DR Nyheder.
Artiklen fortsætter under billedet
Det var Thorning-regeringen, der i 2015 firedoblede antallet af fotovogne fra 25 til 100.
Siden har de 100 bemandede fotovogne været en torn i øjet på politikerne fra blå blok.
Både De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har kaldt fotovogne for “rene pengemaskiner”, der mest af alt havde til formål at tjene penge hjem til statskassen.
Afskaffelsen af de 20 fotovogne er kun første skridt, fastslår Venstres transportordfører.
Sidste år blev 563.755 bilister blitzet, og der blev udskrevet bøder for i alt 701 millioner kroner. Det er cirka syv millioner kroner pr. fotovogn.
Bødeindtægterne er meget mindre ved stærekasser, fordi bilisterne bliver advaret med skilte om fartkontrol forude.
Fotovognene har cirka kostet 500.000 kroner stykket at indkøbe.
Kina er berygtet for at holde godt øje med deres befolknings gøren og laden, og nu har de taget det et skridt videre.
Myndighederne i den vestlige region Xinjiang har nemlig påbudt alle chauffører, at de skal installere et kinesisk satellitnavigationssystem i deres biler.
Frist til sommer Ifølge en rapport udsendt af officielle embedsmænd fra politiet skal bilisterne have systemet installeret inden den 30. juni i år, hvor de derfor forventer, at samtlige biler i regionen kan trackes vis GPS.
Det nye krav kan måske virke lidt offensivt, men meningen er, at det skal hjælpe myndighederne med at spore folk, hvis der udbryder uroligheder.
Voldelige uroligheder Xinjiang-regionen grænser op mod en lang række lande som Tibet, Mongoliet og Rusland.
Derfor er området præget af etniske spændinger mellem områdets sunni-musilmer og etniske kinesere, der undertiden bryder ud i direkte voldelige uroligheder.
Det værste tilfælde af uroligheder fandt sted i 2009 i regionens hovedstad Urumqi, hvor 200 mennesker mistede livet.
Og i 2014 mistede seks mennesker livet under en række bilbombeangreb, fortæller New York Times.
Myndighederne mener derfor, at det er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af den indenlandske terror i regionen at kunne overvåge områdets biler, da biler bliver brugt til at placere bomber i.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘2376188’,
placement: ‘follow’,
eleId: ‘contain2376188’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_2376188’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_2376188’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_right’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘follow’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Ugens Søndagsbilist: Den tidligere fodboldproff dumpede køreprøven og måtte ikke køre i sponsorbilen – en Opel Kadett
Jakob Kjeldbjerg foran sin Porsche Cayenne Gemballa: – Den har 550 heste, så den har det jo bedst på 180 kilometer i timen op opefter. Det tør jeg jo ikke. Privatfoto
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘artikelbannerstor’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 4217312 : ‘4217312’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Tv-vært Jakob Kjeldbjerg, der lige nu er aktuel i TV3-programmet ‘Danmarks Modigste’, har i 11 år boet i en villa i bjergene en halv times kørsel fra Nice i Frankrig. Med i hushandlen fulgte en Ford Galaxy fra 2001.
– Den gamle Galaxy, som har kørt 160.000 kilometer, er bulet og skrammet. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvordan den ser ud, og den kan jeg smide hunde, kvinder og børn ind i, siger Jakob Kjeldbjerg, der har bilen helt for sig selv.
– Min kone nægter at køre i den. Hun er engang gået i stå i en rundkørsel i den, og så sidder hun der – en lækker blondine, og franskmændene dytter, griner tv-værten, der til gengæld heller ikke får lov at låne sin hustrus bil – en Golf Cabriolet.
– Det er hendes, og den må jeg ikke køre alt for meget i. Hun mener, jeg kører fransk, fortæller Jakob Kjeldbjerg og bekræfter, at han kører aggressivt.
– Jeg har lært efter 11 år hernede, at hvis man vil frem, så kan det ikke nytte noget, at man er for sød og rar, for det er franskmændene generelt ikke i trafikken. Så hvis man vil nogen steder, så er man nødt til at være ligesom dem.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Faldt pladask for blærebil Galaxyen er dog ikke den tidligere fodboldspillers eneste bil.
– Jeg har også blærebilen – russerbilen, som han konsekvent omtaler sin Porsche Cayenne Gemballa.
– Porschen købte jeg i 2011. Jeg var ude efter en Porsche Cayenne-lignende-ting, og så havde han den her brugte Gemballa. Jeg fik det der wow chok, da jeg så den, og jeg faldt pladask for den, siger Jakob Kjeldbjerg, der ikke er i tvivl om, hvilken af sine to biler, han sætter størst pris på.
Ender med at hade Porschen – Min Ford Galaxy er virkelig min favoritbil, fordi jeg er lidt ligeglad med den. Det er sådan et had/kærlighedsforhold. Det er næsten umuligt at undgå en kantsten eller noget på bjergvejene hernede, og der er den sgu så rar, for det gør ikke så meget. Den diametrale modsætning er Porschen, som jeg ofte ender med at hade, for den har nogle enormt brede hjul. Det gør, at jeg snitter kantstenene med den, fordi jeg ikke er så skidegod til at køre. Og så koster det, når man skal have nye hjul på sådan en skide Porsche-ting. Så Ford’en kan det hele. Den er bare ikke så pæn, medgiver Jakob Kjeldbjerg.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Dumpede køreprøven – og måtte vente på sin Kadett – Hvad var din første bil?
– Det var en Opel Kadett. Jeg var professionel fodboldspiller i Viborg. Jeg var lige blevet 18 år, og så fik jeg den her sponsorbil, som var en Opel Kadett, siger Jakob Kjeldbjerg og mindes en pinlig episode.
– Der blev taget billeder af mig ved siden af min Opel Kadett og skrevet i den lokale presse, at jeg bare lige skulle bestå køreprøven, inden jeg kunne overtage den. Så dumpede jeg selvfølgelig!
– Det var simpelthen så pinligt; En proff fodboldspiller, der måtte køres af far, fordi jeg havde dumpet køreprøven, griner Jakob Kjeldbjerg, der fik pappet et par uger senere og kunne komme omkring i Midtjylland – dog knap så ubemærket.
– Mit navn stod på døren. Det, syntes jeg, var vildt sejt. Jeg kan godt se i dag, at det var helt til grin. Men det var sgu en anden tid, og jeg var 18 år, siger Jakob Kjeldbjerg og bryder ud i et stort latteranfald.
– Kunne du se mig køre rundt i min Gemballa i København med ‘Kjeldbjerg, TV3’ på døren, spørger han retorisk og svarer selv.
– Der ville ikke gå mange nanosekunder, inden den var ridset godt til.
– Hvor mange biler har du ejet?
– Der har ikke været så mange. I Chelsea havde jeg en gammel Mercedes. Det var ikke en sponsorbil. Det eksisterede ikke dengang. Jeg vil tro, jeg har haft en seks-syv biler i alt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
– Når der skal laves nogle ting på bilen, går du så selv og sysler med det?
– Nej, sådan noget kan jeg overhovedet ikke finde ud af. Jeg har en lokal fyr, som kan hjælpe mig, og som kan lide at rode med de her prestigebiler. Så tager han Ford Galaxyen med også, fordi han vil holde sig på god fod med mig, så jeg kommer igen med Porschen. Jeg tror ikke, Ford’en inspirerer ham ret meget, griner Jakob Kjeldbjerg.
– Har du nogensinde købt en bil og fortrudt?
– Nej, jeg har aldrig fortrudt købet af en bil. Jeg har altid beholdt mine biler for længe, og det er nok en fejl. Jeg kører i dem for mange år, og så ender det med at være for sent, for så kan jeg ikke få noget for dem. Både Ford Galaxyen og Porsche Gemballaen er gode eksempler, for det er for sent at sælge dem nu – også i forhold til det økonomiske.
Siger ja tak til skrammer – Når du engang bliver nødt til at pensionere Galaxyen, hvad bliver din næste bil så?
– Jeg vil nok tage ud og prøve at finde noget lignende, og står der en Galaxy fra 2006-2007-stykker, så hopper jeg nok på den. Og er der nogle skrammer, som gør, at jeg får den for en bedre pris, så siger jeg mange tak for det. Det vil være værre med Gemballaen, når den på et tidspunkt ikke kan mere. Der vil jeg sgu have det lidt svært med, hvad jeg lige skal finde på.
Vil ikke køre i en fimset blærebil – Er der nogen biler, hvor du tænker; ‘Den vil jeg ikke komme kørende i?’
– Jeg ville have det skidt med at sidde i en Ferrari eller Maserati, fordi jeg synes, det er så flashy, fortæller Jakob Kjeldbjerg og fortsætter eftertænksomt:
– Siger jeg, som kører rundt i den der Gemballa-blære-russerbil. Men det er trods alt en firehjulstrækker, hvor der er noget plads. Sådan en lille fimset blærebil – Lotus og sådan noget – det ville jeg ikke kunne holde ud. Der skal være volumen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
– Hvad med en Berlingo. Kunne du køre i sådan én. Eller ville du synes, det er flovt?
– Det er jeg sgu ligeglad med. Hvis den er praktisk som min Galaxy, så ville jeg klart være interesseret. I Danmark havde min kone en Kia med en enliters motor, som, jeg syntes, var fremragende – og så til 100.000 kroner, siger tv-værten og vender igen tilbage til modsætningsforholdet – Porschen.
Porschen spildt på mig – Gemballaen – skal man kunne køre ordentligt, for at det giver mening. Den har jo 550 heste, så den har det jo bedst på 180 kilometer i timen op opefter. Det tør jeg jo ikke. Jeg kører jo aldrig mere end 120 kilometer i timen. Den er totalt spildt på mig. Det, i sig selv er lidt grinagtigt, siger Jakob Kjeldbjerg, der dog har prøvet at teste nålen i fartmåleren.
– Én gang på den italienske motorvej var jeg lige oppe og snuse til et par hundrede kilometer i timen. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men det skulle simpelthen prøves. Der er et kæmpe stræk op til Milano nede fra Genova med en 10-sporet vej, og det går ligeud. Det fik jeg ikke det store sus ud af, fortæller Jakob Kjeldbjerg, der testede bilens fart, kort efter han fik den.
– Det første forår, hvor jeg havde fået fat i Gemballaen, fik jeg syv fartbøder. Jeg blev flashet, for jeg kunne sgu ikke ramme de der 110 kilometer i timen. Jeg ramte 120 i stedet, fortæller Kjeldbjerg, der i dag er glad for, at der er radarer overalt langs de franske veje.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hundene har gnavet i Porschen – Er du øm omkring din bil – må dine børn for eksempel spise kiks i den?
– I starten ville jeg ikke have hundene i Gemballaen. Pigerne måtte godt være i den, men de måtte ikke spise noget i den. Men så når vi tilbage til mit forhold til biler. Der gik sgu ikke så lang tid, så smed jeg hundene om bagi også, og så har de gnavet lidt af bagagerummet i stykker. Og det er fuldstændig til grin – den der flotte prestige russerbil – hvis jeg skulle sælge den i morgen – køberen ville jo bare stå og kigge på den og sige ‘What happened to the bagagerum’. Det er jo min egen skyld – men mine hunde har jo smadret alle muligheder for at lave en trade på den. Ja og nu spiser pigerne jo også bare løs.
– Har du nogensinde haft en ulykke i en bil?
– Ja, det havde jeg i min Opel Kadett. Jeg havde lånt min fars trailer, da jeg skulle flytte fra Holstebro til Viborg. Jeg fik nogle lænestole af mine forældre, som jeg placerede på den der trailer. Jeg må have været lidt distræt, og jeg fik aldrig rigtig surret de der lænestole fast. Så på hovedvej A16 fløj de altså af, fortæller Jakob Kjeldbjerg og fortsætter:
– Der lå tre lænestole midt på hovedvejen. En taxa, der kørte bagved, kunne ikke undgå at brage ind i dem, så hans køler fik en skade. Han havde en ældre dame med som medpassager. Hun var sgu rystet, men det er heller ikke fedt at se tre lænestole komme flyvende imod én. Det var helt åndssvagt. Min far var sgu sur på mig, og det er fair nok.
Nu er det slut med at skulle ringe og aftale tid ved bilforhandleren, hvis der er knas med bremser eller aircondition i bilen.
For Ford tester lige nu en fuldautomatisk servicestation i Michigan i USA. Det skriver Motortrend.
Ideen er, at bilejerne døgnet rundt har mulighed for at aflevere deres biler til reparation og servicetjek og hente den igen, blot ved et tryk på en skærm.
Alt ved et klik Fords Smart Service Kiosk er skabt med hjælp fra Panasonic og har til at starte med 90 dage til at bevise, at Ford fremadrettet skal oprette flere af dem.
Meningen er, at det skal blive endnu lettere for kunderne at aflevere deres biler uden at være begrænset af åbningstider eller blive prakket andre reparationstilbud på af en ihærdig mekaniker.
Når man afleverer sin bil, bliver man bedt om at scanne en QR-kode på ens kørekort og opgive ens e-mail og telefonnummer på en skærm.
Derefter indtaster man oplysningerne på sin bil, og hvad man ønsker lavet på den, opretter en sikkerhedspinkode, og så ser man først bilen, når den er klar til afhentning.
QR-kode Servicestationen er programmeret til at behandle anmodninger relateret til problemer med kølesystemet, olie, gearsystem, motorproblemer og dæk, samt en lang række andre ting.
Og den kan endda udlevere nøglerne til en lånebil, hvis der er meget, der skal laves ved ens egen.
Når ens bil er lavet, modtager ejeren en e-mail med en QR-kode, der skal scannes, før nøglerne bliver udleveret.
Den automatiske kiosk tager mod betalingskort og er åben døgnet rundt, hvilket også betyder, at kunderne kan hente deres biler, lige så snart den er færdig.
