De store suv’er og firehjulstrækkere er ikke ligefrem kendt som de mest miljøvenlige biler i verden.
Men efterhånden forsøger mange af bilproducenterne at gøre deres store suv’er mere grønne ved at smide flere elektriske systemer ind i bilerne end tidligere.
Nu vil Land Rover også være med på den trend, og det udmønter sig konkret i, at de har præsenteret mærkets første plug-in hybrid, som bærer navnet Range Rover Sport P400e.
Under motorhjelmen gemmer sig en 2,0-liters benzinmotor med lige under 300 hestekræfter, mens en elmotor på 85 kW giver yderligere 116 hestekræfter til den store brite. I alt råder P400e over knap 400 hestekræfter, som er nok til at sende bilen til 100 fra stilstand på 6,7 sekunder.
Sådan lyder det fra norske Bjørn Brattelid fra elnetselskabet Lyse i Norge til TU.no.
Årsagen er, at elbiler er blevet så populære i Norge, at det presser elnettet, når alle elbilejerne vil have ladet deres bil op. Det fortæller TU.no.
Selvom Norge har meget energi til rådighed fra blandt andet vandkraftværker, så er selve elnetværket ikke bygget til, at så mange nordmænd skal lade deres elbiler op.
I 2010 var der indregistreret 3.347 elbiler i Norge. Ved udgangen af august i år var tallet steget til 123.222.
Omend det kun er fire procent af alle biler i Norge, presser det elnettet.
– Jeg har arbejdet med elnettet siden 1981. De sidste år er elnettet blevet drastisk mere belastet. På den ene side har LED-lys og andre strømbesparende løsninger ført til mindre belastninger. På den anden side har elbiler ført til udfordringer for netejerne, siger Bjørn Brattelid til TU.no.
Slemt i Stavanger Særligt i byen Stavanger kan presset på elnettet mærkes.
Her har det eksempelvis skabt øget pres, at man har omdannet gamle huse, hvor der normalt kun har boet en familie, til flere lejligheder, når elnettet dybest set kun er lavet til, at der skal være plads til en familie.
– Pludselig skal alle beboerne lade elbiler op oven i de mange elektriske apparater, som er kommet, siger Bjørn Brattelid.
I Norge vil man nu løse problemerne med overbelastning af nattet ved at installere batterier i elnettet for at kunne tage toppen af belastningen, ligesom elnettet også skal udbygges med nye kabler og større transformatorer.
– Når folk installerer 22 kilowatt for at lade Teslaen i svage områder, kan det være tungt for det lokale elnetværk. Ved store spændingsvariationer kan det få det resultat, at det enkelte steder blinker i lyset hos folk, siger Bjørn Brattelid til TU.no.
De fleste skiløbere synes, det er sjovt at give den lidt gas ned ad pisterne og få fart under de lange planker.
Sådan har den britiske tidligere olympiske skiløbere Graham Bell det formentligt også.
Ellers skulle han i hvert fald ikke have takket ja, da Jaguar spurgte ham, om han ville være med til et rekordforsøg tæt ved polarcirklen i Sverige.
Men det gjorde han, og nu er Jaguar og Graham Bell tilsammen indehavere af Guinness World Record-titlen som ‘hurtigste fart på ski trukket efter køretøj’.
I det ret vanvittige rekordforsøg nåede Graham Bell en vanvittig fart på hele 189 kilometer i timen på skiene.
– Jeg er meget stolt over at have opnået verdensrekorden, men det var en holdindsats med ingeniørerne hos Jaguar som støtte hele vejen igennem, siger Graham Bell.
Samtidig sender han en roser af sted til bilen, som hjalp ham op på den høje fart.
– XF Sportbrake forblev fuldstændig rolig og gav mig selvtilliden til ikke bare at slå den tidligere rekord, men at smadre den med stor margin, siger han.
Således kørte Bell og Jaguar 76 km/t hurtigere end den tidligere rekord.
– 28 grader Rekordforsøget fandt sted i den nordlige del af Sverige i en by, som hedder Arjeplog, hvor Jaguar har et vintertestcenter.
Temperaturen under rekordforsøget var hele minus 28 grader, hvilket udfordrede både Graham Bells fysik og Jaguarens formåen.
Til at trække Graham Bell op på de 189 kilometer i timen, brugte Jaguar en XF Sportbrake med firehjulstræk og en 3,0-liters V6-motor med over 370 hestekræfter.
0-100 tiden er officielt opgivet til 5,3 sekunder.
Jaguar, som også har Land Rover under sine vinger, har fået smag for at slå bizarre bilrekorder som for eksempel her, hvor de trak et australsk vogntog på over 100 tons i den nye Land Rover Discovery.
Alligevel valgte en ung bulgarsk mand at puste liv i en cigaret, da han stoppede for at tanke i Bulgariens hovedstad Sofia. Det fortæller Mashable.
Som du kan se i videoen fra tankstationens overvågningskamera over artiklen, står han ved sin bil med bildøren åben og ryger.
Tilsyneladende begynder han derefter at diskutere sit foretagende med tankpasseren, der naturligvis gerne vil have den unge mand til at slukke cigaretten.
Det har han dog ingen intentioner om, så derfor vælger tankpasseren at tage mere effektive midler i brug.
Uden at tøve finder han en pulverslukker frem og går så ellers i gang med at sikre, at der ikke er liv i mandens cigaret ved at tømme indholdet af pulverslukkeren direkte ud over den unge mand – og hans bil.
Og fordi bildøren står åben, ender en ganske betragtelig del af pulverslukkerens indhold inde i Opelen, hvorfor passagererne i bilen bliver tvunget til at gå ud af bilen.
Til sidst i videoen kan man se, hvordan tankpasseren og den rygende bilejer står med hovederne få centimeter fra hinanden, i hvad der nok ikke er en helt afslappet diskussion.
Og i baggrunden holder den nu kridhvide Opel.
Mon ikke den unge mand har røget sin sidste cigaret på en tankstation.
Det vil ikke have nævneværdige miljømæssige konsekvenser at sænke registreringsafgifterne på biler.
Det vurderer regeringen i det lovforslag, der blev fremsat tirsdag, og som betyder, at en lang række biler er blevet billigere at købe.
CO2-udledningen fra vejtransporten skønnes med betydelig usikkerhed at blive forøget med 1000 ton CO2. Det viser beregningerne i lovforslagets bemærkninger.
Efterhånden som ændringen slår igennem på den samlede bilpark, vil effekten blive cirka 1300 ton CO2 årligt.
– Hertil kommer, at omlægningen for varebiler tilskynder til øget energieffektivisering og må derigennem forventes at bidrage til en reduktion af CO2-udledningen, står der.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for udledningen af skadelige stoffer, der bidrager til lokal luftforurening.
Den samlede CO2-udledning fra vejtransporten er cirka 11,4 millioner ton om året.
Trafikken glider, og du har god tid til både at hente sønnike i børnehaven og handle, inden ulvetimen melder sig. Men lige pludselig – ud af det blå – sidder du fast i en trafikprop, og du kan se eftermiddagens fredfyldte timer forsvinde som dug for solen.
Det oplever flere østjyder nu end for bare et år siden. For samtidig med at trafikken på de danske motorveje støt er steget siden 2010, er den øgede trængsel nu begyndt at give udslag i en mere uforudsigelig trafikafvikling, hvor der uden varsel kan opstå køer på de store veje. Det skriver Vejdirektoratet.
42 dage om året er rejsetiden fordoblet på E45 mellem Skanderborg og Aarhus i tidsrummet 16-17. Strækningen er en af de travleste herhjemme, og her viser Vejdirektoratets årsrapport, at der er store udsving i den daglige rejsetid. Nogle dage tager det kun 2-5 minutter ekstra i myldretiden, mens det andre dage kan tage helt op mod 20 minutter ekstra.
– Det er naturligvis frustrerende for bilisterne, for det opleves ofte som yderst irriterende, når man skal bruge sin kostbare tid på at vente i en uventet kø på motorvejen, siger trafikdirektør Niels Tørslev fra Vejdirektoratet.
Årsagen er den voldsomme trafikvækst, som den Østjyske Motorvej har oplevet de senere år. Ifølge Vejdirektoratet er der kommet 25 procent flere biler på strækningen siden 2010.
Der er dog håb for de stressede bilister, for Vejdirektoratet udvider den Østjyske Motorvej mellem Skanderborg og Aarhus med et ekstra spor i hver retning.
– Det fjerner dog ikke den generelle udfordring med, at den vedvarende stigende trafik skaber mere uforudsigelige rejsetider på motorvej flere steder i landet, påpeger Niels Tørslev.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Den lave pris skyldes, at der faktisk slet ikke er tale om en Ferrari, men i stedet en replika af en Ferrari.
I annoncen står der, at det er en replika af en Ferrari 360 Modena, men sælgeren fortæller til Ekstra Bladet, at det skyldes, at han var tvunget til at afkrydse et modenavn, da han lagde annoncen ind på Bilbasen.dk, da han ikke bare kunne lægge den ind som ‘Ferrari’.
Replikaen minder mere om en Ferrari F430 Scuderia. En model, der som brugt normalt koster omkring 1,5 millioner kroner uden afgift og moms. Så der er altså en pæn besparelse at hente, hvis du kan nøjes med ‘den falske Ferrari’.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sælgeren fortæller til Ekstra Bladet, at den er bygget i Spanien, hvor den også har været indregistreret.
Hvor en Ferrari F430 normalt ville køre rundt med en otte-cylindret motor, må denne ‘Ferrari’ nøjes med en 2,5 liters V6’er med 170 hestekræfter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Under Ferrari-skallen er replikaen nemlig originalt en Ford Cougar, der er blevet brugt som donorbil.
To motorer Som man også kan se på billederne er bagagerummet, som man normalvis finder i fronten på en Ferrari F430, erstattet med motoren, hvilket naturligvis er tilfældet, fordi motoren fra den originale Ford Cougar stadig fungerer som bilens drivende kraft.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til gengæld er der også blevet plads til, at man kan se skallen fra en Ferrari-motor i bag, så det ser ud, som om bilen faktisk har en ægte Ferrari V8-motor.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til Ekstra Bladet fortæller sælgeren, at han er usikker på, om bilen kan indregistreres på danske plader, til trods for at den har været indregistreret i Spanien.
Det skyldes, at vi i Danmark har strengere regler for at indregistrere den type af biler – replikaer og de såkaldte kitcars – end i eksempelvis Spanien.
Flere og flere europæere vælger en benzinbil, når de skal købe ny bil, mens salget af dieselbiler er gået tilbage. Det er meldingen fra organisationen ACEA ifølge Automotive News Europe.
Salget af benzinbiler har overhalet salget af dieselbiler i første halvdel af 2017 for første gang siden 2009.
Sammenlignet med første halvdel af 2016 er salget af benzinbiler i første halvdel i år steget med 10 procent, mens salget af dieselbiler i samme periode fra første halvår 2016 til første halvår 2017 faldet med godt fire procent.
Således faldt dieselbilernes markedsandele i Europa fra 50,2 procent til 46,3 procent, og i konkrete tal betød det et fald på 152,323 færre dieselbiler.
Til gengæld blev der solgt 328,615 flere benzinbiler, og derfor udgør salget af benzinbiler nu 48,5 procent af det samlede salg mod 45,8 procent tidligere.
Markant stigning Salget af elektriske biler og hybridbiler tegner sig for en væsentlig mere markant stigning fra første halvdel af 2016 sammenlignet med salget for første halvdel af 2017.
Således steg salget af hybridbiler i Europa med 58 procent, mens salget af 100 procent elektriske biler steg med 37 procent.
Men de to forskellige typer af biler udgør kun henholdsvis 2,6 procent og 1,3 procent af det samlede bilsalg.
– Mere skal gøres for at opfordre forbrugerne til at købe biler, som kører på alternativ drivkraft, for eksempel ved få gang i de rigtige initiativer og etablering af infrastrukturen til genopladning på tværs af EU, lyder det fra Erik Jonnaert, generalsekretær i ACEA.
Usikkerheden om de fremtidige bilafgifter satte tilsyneladende sit præg på bilsalget i september, hvor registreringsafgifterne var genstand for politisk forhandling frem til 21. september.
Tal fra De Danske Bilimportører viser, at der blev solgt 14.371 personbiler sidste måned.
Det er en tilbagegang på 22 procent i forhold til samme periode sidste år.
Tallene viser, at der frem til indgåelsen af aftalen først og fremmest blev solgt biler, hvor en eventuel prispåvirkning ville blive minimal.
Samtidig er der efter 21. september solgt mange af de modeller, som stiger i pris 3. oktober, når de nye afgifter træder i kraft.
– Endelig er der skabt ro om afgifterne, hvilket betyder, at vi nu forventer at se en stigning i efterspørgslen igen.
– Vi forventer igen at se et stabilt marked, når de nye og generelt lavere afgifter træder i kraft 3. oktober, siger Gunni Mikkelsen, der er direktør for De Danske Bilimportører.
Det lave salg i september betyder, at bilsalget i år indtil nu ligger på niveau med samme periode sidste år. Igennem det meste af 2017 har salget ellers været højere i år end sidste år.
De nye afgifter betyder i grove træk, at de mindste biler bliver en smule dyrere, mens der til gengæld bliver penge at spare på mellemklassebiler med god brændstoføkonomi.
Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom ved Danske Bank, vil det faldende bilsalg formentlig kunne ses, når privatforbruget for tredje kvartal skal gøres op.
– Det skyldes også, at andre indikatorer for det private forbrug generelt har været sløje i kvartalets løb, skriver hun i en kommentar til tallene.
De tider, hvor de helt små mikrobiler nærmest solgte sig selv, er forbi.
Danskerne vælger nemlig i højere grad biler i den lidt større miniklasse, og det giver mere kamp om pladserne blandt de mindste.
Kias våben er en ny generation af Picanto.
Modellen er blevet bedre udhulet og har fået en diskret designopdatering med mere kantede linjer, mens der under huden er sket meget i modellen, der i soliditet nærmest opleves som en nedskaleret version af den ligeledes nye Kia Rio.
Det sker til priser fra 95.000 kr. for en basismodel med 67 hk motor og automatisk nødbremse, der bremser bilen helt med en hastighed på op til 80 km/ t. Men uden aircondition, så skal vi nemlig købe mellemversionen, Comfort, med tilvalg af aircondition, eller den dyreste Advance, og så ryger vi hurtigt en snes tusinde kr. op.
Vi tester Picanto med Advance-udstyret til en pris af 115.000 kr. plus ekstraudstyr til yderligere 14.000 kr.
Det betyder, at vi befinder os i samme luftlag som klasselederen VW Up og den fine Opel Karl.
