Ratstammer, som spidder eller knækker halsen på føreren, midterspejle, der kløver panden og biler, der krøller sammen som øldåser. Sådan var det i ‘De gode gamle dage’.
Få tænker over, hvilke kræfter, de har med at gøre, når de i deres bil ruller ud ad indkørslen mandag morgen.
Airbags, seler med strammere, ABS-bremser, ESC-antiskrid en række elektroniske støtteprogrammer, som automatisk nødbremse og stadig mere stabile karrosserier gør bilerne sikrere for hver generation.
Se også: Får du heller ikke skiftet? Her er de bedste helårsdæk
Farligt at hente rundstykker
Men vi glemmer ofte, at det kun er en menneskealder siden, at det helt bogstaveligt var med livet som indsats at hente rundstykker i bil en søndag formiddag.
Det viser de tørre tal. Mens der i 1950 blev dræbt godt 400 i trafikken herhjemme, var tallet i 2015 nede på 178 – selv om mængden af trafik er steget voldsomt – og faktisk var antallet af omkomne i 1970 sørgelige 1200 personer om året.
Uanset hvad, bør tallet ideelt set være et rundt nul.
Sikkerhedskabinen, som den tjekkiske ingeniør Béla Barényi, udviklede til Mercedes i 1950’erne er det første og største gennembrud inden for sikkerhed i biler. Her rammer en 170 S’er muren i 1959. Foto: Mercedes-Benz
Rene dødsfæller
Men det var først i 1960’erne, at der for alvor kom fokus på sikkerheden i biler.
Det skete, efter at den unge amerikanske advokat Ralph Nader udgav bogen ‘Unsafe at any speed’ (usikker ved enhver hastighed). Her dokumenterede han, hvordan en række bilmodeller fra de amerikanske fabrikker var rene dødsfælder.
Det gjaldt blandt andre Chevrolet Corvair, hvis pendulaksler klappede sammen som lommeknive, når sving blev taget for hurtigt. Og på trods af modstand fra ‘The big three’ – GM, Ford og Chrysler – kom sikkerhed nu mere på dagsordenen.
Svensk gennembrud
I årtiet forinden havde den innovative ingeniør Béla Barényi udviklet den første egentlige revolution inden for bilsikkerhed: Nemlig sikkerhedskabinen, der med sine absorberende zoner ledte de voldsomme kræfter ved et sammenstød uden om fører og passagerer.
Se også: Her er dommen: Sådan virker ny skilteaflæser
Den fik sin debut i de første modeller fra Mercedes i starten af 1950’erne.
I samme årti havde amerikanerne Griswold og Dehaven udviklet de første egentlige trepunktssikkerhedsseler.
Men det blev den svenske ingeniør Nils Bohlin som fik gennembruddet i en serieproduceret bil Volvo fra 1959. Og siden har sikkerhed for alvor været en del af det svenske mærke.
Små skridt
Men tingene er under en kam ikke sket fra den ene dag til den anden. De første ABS-bremser blev således beskrevet af Lockheed flyfabrikkerne i 1963.
Men først i midten af 1980’erne blev de herhjemme standard på en dansk familiebil – det var Ford Escort med de mekaniske ALB-bremser, som i dag er overhalet med mange generationer af mere fintfølende elektroniske antiblokerbare bremser.
Siden er udstyr som flere airbags, selehuskere, ESC antiskrid og nakkestøtter mod piskesmæld kommet til.
Se også: Advarsel: Her er Danmarks farligste brugtbiler
Så køberne af selv minibiler i dag forventer den fulde sikkerhedspakke herhjemme. Historien viser dog, at der ofte er gået 20 år fra en opfindelse blev præsenteret til den var i almindelige biler.
Udviklingen går langt hurtigere i dag, hvor for eksempel Tesla kan opdatere sikkerhedssystemerne i bilerne med nye funktioner inden for måneders mellemrum.
Renault Laguna var den første model, som fik topkarakteren fem stjerner i Euro NCAP-testen. Det skete i 2001. Foto: Renault
Tungere og mere sikker
Bilerne er dog gennem tiden blevet tungere og samtidig mere sikre.
En test, som FDM lavede for en halv snes år siden sammen med søster-organisationer som det tyske ADAC, viste, at en ny Ford Fiesta allerede dengang klarede sig bedre end en 20 år gammel Ford Sierra, som ellers er en større bil.
Fiestaen har nemlig udviklet sig så meget, at den i dag har meget mere gods i sig end tidligere generationer. Hvis sammenstødet havde været mod en ny Ford Mondeo, ville den store dog være kommet bedst ud af mødet.
En stor bil vil alt andet lige være mere sikker end en mindre. Biler fra især midten af sidste årti er blevet meget mere sikre, og meget af sikkerheden hentes i dag på de elektroniske hjælpesystemer, som er med til at forebygge, at ulykkerne sker.
Således kræves det fra i år, at nye bilmodeller helst skal have automatisk nødbremse, der også kan reagere på fodgængere og cyklister, hvis de skal have en chance for at få de maksimale fem stjerner ved Euro NCAP-sikkerhedstesten.
Mercedes vilde fremtidsdrøm: Her er computeren din chauffør
Ulykker skal slet ikke ske
Næste skridt kommer til at handle om teknologier, der kan forebygge, at ulykkerne sker, vurderer Søren W. Rasmussen, som er teknisk redaktør på FDM’s blad, Motor og dansk repræsentant i Euro NCAP.
– Der er sket en stor udvikling med bilernes indbyggede passive sikkerhed op gennem 1990’erne. Nu handler det om den aktive sikkerhed, som altså er med til at hindre ulykkerne. Det sker med elektroniske hjælpesystemer som for eksempel automatisk nødbremse, vejstribealarm, alarm for blinde vinkler, siger Søren W. Rasmussen.
– Men det kan også ske med for eksempel bedre lygter, bremser, dæk eller køreegenskaber. Det er jo også sikkerhedsudstyr, siger han.
Alle de elektroniske styresystemer er dog kun skridt hen mod selvkørende biler, som i princippet aldrig kører galt. De ventes snart at være klar i de mest simple udgaver om et par år, men måske først mere funktionsdygtige om fem år.
Volvo har dog som en af de første bilfabrikker meldt ud, at ingen må omkomme i en Volvo, når vi skriver 2020. Det bliver interessant at følge.