Henry Johansen tager imod i slidte shorts og en kortærmet bluse.
Manden, der blev trecifret millionær på at sælge møbelkæden Biva, er særdeles afslappet klædt på denne lune sommerdag. Han er dog forberedt på, at det kan være nødvendigt at skifte tøj.
»Jeg har et par lange cowboybukser med, så jeg kan skifte, når fotografen kommer.«
Henry Johansen ringer efter datteren Millie Rafn.
De to arbejder igen sammen i Henry Johansens ejendomsfirma, Boka Holding, som ejer og driver et halvt hundrede ejendomme i det meste af landet.
Millie Rafn ligner stadig den lyshårede pige, der blev landskendt for tv-reklamen med den strittende pegefinger og sætningen ”Vi ses i Biva”.
[fakta-1]
De fortryder ikke
Det var dengang i første halvdel af 00’erne. I dag er Biva-butikkerne forsvundet fra gadebilledet.
Livsværket, som de brugte et par årtier på at bygge op, kunne ikke bære, da kapitalfonde og siden bankerne tog over. De sidste forretninger lukkede i eftersommeren 2013.
Men Henry Johansen og Millie Rafn har i dag ikke fortrudt, at de valgte at sælge Biva i 2006.
»Det var en god tid, og vi har gode minder. Det er naturligvis ærgerligt, at Biva ikke overlevede, men vi sidder ikke tilbage og tænker, at vi skulle have beholdt virksomheden,« siger Henry Johansen.
Han får et nik fra Millie Rafn, men de understreger, at det var en vanskelig beslutning at sælge den virksomhed, som de med egne evner og midler havde banket op til en kæde med 37 butikker over hele landet.
Fødslen ændrede alt
Sammen husker de tilbage til tiden op til salget, som skete i 2006.
Biva havde udviklet sig til en rigtig god forretning, og de var enige om, at kæden stod ved en skillevej. Det næste skridt var at etablere sig i udlandet, og det ville kræve masser af arbejde.
På det tidspunkt var Henry Johansen fyldt 60 år, og datteren var blevet mor for første gang. Fødslen og livet som mor satte en masse tanker i gang hos Millie Rafn, som fik andre prioriteter end virksomheden.
»Før jeg fik børn, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle få tiden til at gå med efter kl. 16, så jeg arbejdede. Pludselig var det dejligt at kunne tage fri kl. 14 og have tid sammen med familien,« fortæller Millie Rafn.
Det tog lidt tid at erkende, at det var svært at forene jobbet som chef og ejer i Biva med familielivet. Da hun fik det første barn, mødte hun op i virksomheden efter blot halvanden uge på barsel. Det fungerede imidlertid ikke, og de begyndte at overveje fremtiden.
»Jeg kunne se, at det ville være for meget for Millie at køre virksomheden videre og tage forretningen til udlandet, så vi besluttede at undersøge mulighederne for at sælge,« fortæller Henry Johansen.
Sælger brugte alle kneb
Gennem årene havde flere mæglere tilbudt at sælge Biva, men de blev smidt ud, før de fik afleveret salgstalen. Nu begyndte Henry Johansen og Millie Rafn at lytte. Efter mange overvejelser besluttede de at indlede en egentlig salgsproces. 10-15 købere var interesserede, men feltet blev indsnævret til fire investorer, som blev indbudt til et møde.
Far og datter husker tilbage på den hektiske tid med blandede følelser.
»Vi brød os ærligt talt ikke om den mægler, som stod for salget, og vi var tæt på at trække os. Han var en dygtig sælger, der brugte alle kneb, og det lykkedes ham at presse prisen i vejret. Eksempelvis blev det i den afgørende fase lækket til medierne, at Biva var til salg. Oplysningen kom ikke fra os, for vi var kede af, at medarbejderne skulle læse om det,« siger Henry Johansen.
Køberne lyttede ikke
Handlen blev afsluttet kl. 2 natten efter en søndag og en weekend, hvor revisorer havde arbejdet i døgndrift for at kulegrave forholdene i Biva. Prisen endte på 560 mio. kr., så med et var Henry Johansen, som ejede 75 pct., og Millie Rafn med 25 pct. ualmindeligt velhavende. Køberne var de to kapitalfonde Odin Equity Partners og Dania Capital.
»Vi havde en god fornemmelse og var sikre på, at vi havde solgt til de rigtige,« husker Millie Rafn.
De beholdt 10 pct. af aktierne og fik plads i bestyrelsen. Henry Johansen fortsatte i virksomheden, men det holdt kun et halvt år, for samarbejdet begyndte at knirke.
»Vi fornemmede hurtigt, at der ikke rigtigt blev lyttet til os. De nye ejere ville sætte fart på væksten, og de åbnede flere nye butikker, hvor kundeunderlaget var for dårligt,« siger Henry Johansen.
Siden kom finanskrisen, som slog bunden ud af møbelmarkedet, og det begyndte at gå hastigt ned ad bakke for Biva. I 2008 går selskabet i betalingsstandsning, og året efter overtages kæden af den islandske investeringsbank ALMC. I 2011 overtager Biva det kriseramte Tæppeland for et symbolsk beløb, men operationen lykkes ikke. I sommeren 2013 går selskabet konkurs.
»Det er nemt at sidde her bagefter og sige, at de skiftende ejere gjorde det dårligt. I hvert fald greb de tingene an på en anden måde, end vi gjorde,« siger Henry Johansen.
Han tilføjer, at kapitalfondene i årene før finanskrisen var alt for ivrige efter at investere i forventning om hurtige gevinster. Mange købte for dyrt og for lånte penge, og det blev kostbart, da krisen kom.
[citat-1]
Succes med ejendomme
Stifterne af Biva solgte på det rigtige tidspunkt, og Henry Johansen, der i dag er 69 år, skød gevinsten ind i ejendomsselskab Boka Holding. Virksomheden ejer og driver et halvt hundrede ejendomme, som tilsammen har en værdi på 1,7 mia. kr. Senest har selskabet opført et kontorbyggeri på 35.000 kvm i Herlev. I øjeblikket arbejder firmaet med ni ansatte på at bygge 25.000 kvm kontorer og ejerlejligheder i midtbyen i Viborg.
Med godt købmandskab har Boka Holding undgået de økonomiske skrammer, som mange andre selskaber har fået på ejendomsmarkedet i løbet af den økonomiske krise.
»Det handler om beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed,« konstaterer Henry Johansen, der ikke har planer om at gå på pension.
Og Millie Rafn?
Hun arbejder også i Boka Holding, hvor hun efterhånden har overtaget mere og mere af ansvaret. Selvom hun er blevet bedre til at gå tidligt hjem for at pleje familielivet.
»Men man kan jo også arbejde et par timer om aftenen,« som hun siger.
Dette er en Premium-artikel, der normalt kræver abonnement. Hvis du ikke allerede er Premium-abonnent, kan du få en måneds gratis prøveabonnement helt uden binding.
Læs også de øvrige fire artikler i artikelserien om succesfulde danske erhvervsfolk, der solgte deres livsværk:
Vandkongen søger igen efter nye kilder