Mens tjenester som Gomore og andre samkørselsordninger har vokset sig store, har den gode gamle tommelfinger i vejret i en vejkant – bedre kendt som at blaffe – levet en mere anonym tilværelse.
Men fænomenet findes altså endnu.
I København har Blaffernationen tre steder opsat gadekunst, som skal fungere som officielle mødesteder for blaffere og bilister. Det fortæller Magasinet KBH.
Det ene sted ligger placeret lige over for Fisketorvet, hvor en træ-tommelfinger angiver, at her skal man stå, hvis man gerne vil forsøge at blaffe, og sådan bliver stederne indtil videre markeret med gadekunst, så bilister og blaffere ved, hvor de skal mødes.
Blaffernationen forsøger at udbrede blafferi i Danmark, og deres fokus er især fænomenets sociale dimension.
– Vores formål er at udbrede og støtte blafferi i Danmark. Det at blaffe kan skabe en tillid mellem mennesker, fordi man møder folk fra en anden kultur eller med en anden profession, siger Carsten Theede, stifter af Blaffernationen, til Ekstra Bladet.
– Blafferstederne skal facilitere møderne mellem bilisterne og blafferne. Ved at de står der, legitimerer det, at den her rejseform stadig eksisterer. Det kan være, det starter samtaler rundt omkring i bilerne, hvor folk snakker om ‘skal vi ikke lige køre forbi for at se, om der står nogen?’. Desuden har det også det formål, at vi har testet og fundet gode steder til, hvor man kan stå, hvis man er blaffer, siger han til Ekstra Bladet.
Kunsten skiftes ud Lige nu er blafferstederne markeret ved gadekunst, som du kan se på billederne, med blandt andet en stor træhånd med tommelfingeren i vejret, som man kender som det internationale blaffertegn, og en stor figur med kuffert i hånden på en lysmast.
Men sådan bliver det ikke ved med at være.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Gadekunsten skal nemlig skiftes ud, når Københavns Kommune inden årsskiftet udskifter træhænder og blafferfigurer med officielle vejtavler i en to-årig forsøgsperiode.
De tre nye officielle blaffersteder er foruden stedet ved Fisketorvet to yderligere blafferspots længere ude af Ellebjergvej, inden vejen bliver til motorvej.
– Vi håber, at vi kan være med til at skabe mere eventyrlyst, så folk siger ‘lad os hoppe ind i hinandens biler’, og at det kan øge sammenhængskraft og tilliden mellem mennesker, siger Carsten Theede til Ekstra Bladet.
– Foruden det er det også et ressourcespørgsmål. Lad os fylde bilerne op i stedet for, at der ofte kun sidder en person i hver bil, siger han.
Konkret foreslår Frank Jensen i et udspil om luftforurening i hovedstaden at forbyde dieselbiler, der bliver registreret efter 1. januar 2019, at køre ind i miljøzonen i København.
– Det er ikke nogen menneskeret at forurene luften for andre. Derfor skal vi have dieselbilerne udfaset, siger Frank Jensen til Politiken.
Forslaget vil altså ramme folk, som har planer om at købe nye dieselbiler efter januar 2019. Med andre ord vil nuværende dieselbilejere godt kunne køre ind i hovedstaden.
På sin hjemmeside forklarer Frank Jensen, ‘at de, der har allerede har en dieselbil, ikke bliver tvunget til at skifte før nødvendigt. Det vil udfase dieselbiler fra byen i takt med, at de gamle biler skrottes,’ står der på Frank Jensens hjemmeside.
Straf til ejerne Hvis overborgmesterens forslag skal gå igennem, kræver det, at kravene til miljøzonen i København bliver skærpet, og det kan kun ske ved en lovændring, hvorfor Frank Jensen skal have flertallet i Folketinget til at stemme for.
Hvis ikke det lykkes, vil han ifølge Politiken i stedet fordoble prisen på en parkeringslicens til 2.300 kroner til folk, der køber en dieselbil efter 1. januar 2019.
Herhjemme anslås det, at adskillige mennesker hvert år dør for tidligt på grund af dieselforurening.
Ifølge Politiken viser forskning, at der hvert år dør cirka 20 københavnere på grund af udledning af kvælstoffer fra vejtrafik, mens et nyt studie anslår, at 60 danskere hvert år dør for tidligt på grund af forurening fra dieselbiler.
– Jeg gør det, fordi jeg ved, at det kommer til at betyde noget for de mange, mange københavnere, der får luftvejssygdomme, siger Frank Jensen til Politiken.
Natten til fredag d. 22. september blev en cremehvid Mercedes 190SL stjålet fra en garage i Beder ved Aarhus.
I første omgang udlovede ejeren og hans familie en dusør på 10.000 kroner for oplysninger, der kunne få bilen hjem i garagen igen.
Nu har familien så hævet dusøren til 100.000 kroner, for de har endnu ikke fået henvendelser, der har fået bilen tættere på hjemmet.
– Jeg er træt af det. Jeg har haft den bil i 18 år, og pludselig så har jeg den ikke mere. Det er frustrerende, siger Peter Fredsted, som er ejer af den cremehvide Mercedes, til Ekstra Bladet.
– Den er ligesom blevet en del af vores familie. Vi har haft den, mens børnene var små. De er blevet kørt til konfirmation i den og er blevet studenter i den, siger Peter Fredsted til Ekstra Bladet.
– Vi har haft den i så mange år, og vi har kørt meget i den. Den har ikke bare stået i en garage. Hvis vi skulle noget, og vejret var godt, så kørte vi i den, siger han.
Dusør på 100.000 Mercedes-ejeren erkender, at det kan lyde af meget at udlove en dusør på 100.000 kroner for en bil, der ifølge ham har en værdi på omkring 800.000 til 900.000 kroner, men det gør ham ikke noget.
– Jeg har været så dum ikke at have den ordentlig forsikret. Jeg vil med glæde give 100.000 for at få bilen igen, siger Peter Fredsted til Ekstra Bladet.
Nu har vi dog også nået grænsen for dusørens størrelse.
– Hvis det her ikke hjælper, så er det ikke beløbet, det handler om. Så dusøren kommer ikke højere op. Men jeg håber, at de, der har stjålet den, synes, at det er bedre at få 100.000 kroner end at få 5.000 eller 10.000 kroner for at være med til tyveriet. Det er det, jeg appellerer til, fortæller han.
– Hvis der kommer nogen henvendelser, så tror jeg, at det er fra nogen, der har været med til det, eller som kender nogen fra inderkredsen, siger Peter Fredsted.
I facebookopslaget omkring den nye og højere dusør lover Peter Fredsteds datter Line, at der vil blive lovet fuld anonymitet. Det nye opslag er delt over 6.000 gange, mens det oprindelige facebookopslag om den stjålne Mercedes er delt over 22.000 gange.
Hvis du ved noget, vil Peter Fredsted gerne kontaktes på peter@ahs.dk
Straks efter kommer to biler kørende fra vejens modsatte side, og så går det pludselig noget mere vildt for sig.
Da den første bil er helt tæt på ‘rebet’, bremser den hårdt op, fordi den formentlig bliver snydt af spøgen, men det når bilisten bag ved ikke at reagere på, så vedkommende brager ind i den forankørende bil.
Videoen, som er filmet af en af de to unges kammerater, afslører, at bilisten i den hårdtopbremsende bil stiger ud af bilen straks efter uheldet, og så får de tre unge ellers travlt, da det går op for dem, hvad de har været skyld i.
De tager benene på nakken og løber væk fra vejen, mens man i videoen kan høre bilisten råbe; ‘Hvad fanden har I gang i?’ efter de unge.
Straks efter kommer to biler kørende fra vejens modsatte side, og så går det pludselig noget mere vildt for sig.
Da den første bil er helt tæt på ‘rebet’, bremser den hårdt op, fordi den formentlig bliver snydt af spøgen, men det når bilisten bag ved ikke at reagere på, så vedkommende brager ind i den forankørende bil.
Videoen, som er filmet af en af de to unges kammerater, afslører, at bilisten i den hårdtopbremsende bil stiger ud af bilen straks efter uheldet, og så får de tre unge ellers travlt, da det går op for dem, hvad de har været skyld i.
De tager benene på nakken og løber væk fra vejen, mens man i videoen kan høre bilisten råbe; ‘Hvad fanden har I gang i?’ efter de unge.
Hvor mange ekstra meter skal man bruge på at bremse, hvis man kører for hurtigt?
Det har mange bilister ifølge Rådet for Sikker Trafik svært ved at finde ud af, og konsekvensen er, at det kan have fatale konsekvenser, når man overskrider hastighedsgrænsen.
For høj fart er involveret i mere end 50 procent af dødsulykkerne på de danske veje.
Rådet for Sikker Trafik har udviklet en standsetest, så alle kan afprøve, hvor mange ekstra meter det kræver at stoppe, når farten bliver for høj.
– Når man hæver farten med bare 10-20 km/t, skal man bruge overraskende mange flere meter for at standse. Det skyldes især, at bilen kører adskillige meter længere, inden føreren reagerer og træder på bremsen. Samtidig bliver bilens bremselængde større, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
– Vi håber, at bilister får øjnene op for fartens betydning, når de prøver vores standsetest, siger hun.
Vi kører for stærkt Rigtig mange trafikanter trykker lidt for hårdt på speederen, og de små hastighedsoverskridelser er udbredte. 3 ud af 10 bilister svarer, at de ofte eller nogle gange kører 95 km/t, hvor de må køre 80 km/t. Det viser en repræsentativ undersøgelse fra foråret 2017 gennemført af Epinion for Rådet for Sikker Trafik.
Landevejene er stedet, hvor hovedparten af dødsulykkerne med for høj fart sker. To ud af tre trafikdrab sker på landevejene, og for høj fart er en stor faktor.
– For mange bilister virker en fartoverskridelse på 10-20 km/t på landevejen som en bagatel, men det kan være den afgørende forskel på, om der sker en alvorlig ulykke, eller om man slipper med forskrækkelsen. I betragtning af hvor lidt tid man sparer, er den for høje fart slet ikke risikoen værd, siger Liv Kofoed-Jensen.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4216915’,
placement: ‘sponsor1sektions’,
eleId: ‘contain4216915’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4216915’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4216915’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_sponsor1sektions’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘sponsor1sektions’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Biltest: Faceliftet Seat Leon FR med 180 hk og DSG-gear er et køreglad og billigere alternativ til den mere stilige fætter Golf
Designmæssigt er det svært at se, at der er tale om en faceliftet Seat Leon, men bilen er bl.a. blevet mere støjsvag. Foto: Jens Overgaard
Søskende kan være meget ens og alligevel så forskellige på samme tid.
Det gælder også i bilernes verden, hvor VW Golf, Skoda Octavia og Seat Leon er tre alen af ét stykke. Alligevel er der forskelle.
Især efter det seneste midtvejsfacelift, hvor Octavia har fået et markant nyt ansigt af en front, mens de andre modeller har fået mere diskrete opgraderinger med vægt på de indre linjer.
Det gælder i særdeleshed Leon, men ændrer ikke ved, at modellen især i den sportslige FR-version er et særdeles prisstærkt alternativ til Golf.
Du kan dog ikke sammenligne den direkte med Golf GTI, der i den mindste version har 230 hk, mens FR byder på 180 af slagen.
Det er VW-koncernens måde at differentiere modellerne på. Med DSG-gear og fem døre koster FR-modellen da også knap 303.000 kr. mod 494.000 kr. for en Golf GTI med DSG-gear.
Vores testbil havde dog yderligere ekstraudstyr for godt 80.000 kr.
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_bodytext’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Effektiv motor Den 180 hk TSI-motor er både elastisk og hurtig. Her taler værdier som 0-100 km/t. på 7,2 sek. og en topfart på 224 km/t. deres tydelige sprog.
Det er tilstrækkeligt for de fleste, og vi skal ikke mange år tilbage, for at en Golf GTI lå i samme luftlag.
I modsætning til den mere hardcore Leon Cupra med 300 hk, der koster 476.000 kr., har modellen her en undervogn, der nok giver ekstra grip på den i forvejen sportslige Leon, men som samtidig er så komfortabel, at den er behagelig til lange motorvejsstræk.
Det adrætte får et ekstra pift med bl. a. sportstrim, sportssæder, sportslæderrat og 17 tommer fælge.
Let ændret kølergrill Den sekstrins DSG-automatgearkasse med dobbeltkobling skifter fjerlet.
Den kører i sportsmode lidt længere ud i gearene, men den kan lyde anstrengt, og omdrejningerne er egentlig ikke nødvendige, da bilen under alle omstændigheder nok skal flytte sig som en spansk tyr ved gadeløbet i Pamplona.
Versionen med DSG-gearet er 0,3 sek. hurtigere end den manuelle version med seks gear. Vi foretrækker automatgearsudgaven, som spiller optimalt sammen med motoren og giver et flydende flow. Brændstoføkonomien, der ifølge de officielle tal er på 17,2 km/ l, er godkendt.
Let betjening I kabinen kræves et falkeblik for at spotte ændringerne, men elektronisk håndbremse og mulighed for otte tommers touchscreen, mens det tidligere kun var op til 6,5 tommer, giver trods alt et løft. I Leon-serien er nødbremse desværre først standardudstyr fra mellemniveauet, Style.
Til gengæld fås der en bred vifte af sikkerhedsudstyr som f.eks. adaptiv fartpilot og køassistent, der selv kan bremse bilen helt ned ved langsom kørsel og sætte den i gang igen.
Det er en del af en sikkerhedspakke til 13.000 kr, der også omfatter bl.a. genkendelse af trafikskilte samt automatisk linjevogter og bestemt er givet godt ud.
Den nye grafik i det lynhurtige mediasystem Plus Infotainment til 7.000 kroner med mulighed for Apple Car-Play er letlæselig og virker mere moderne med nye symboler.
Opgraderingen omfatter også bedre støjdæmpning, hvilket bestemt klæder mellemklassemodellen.
Selvom c-stolpen er bred og coupéagtig, er der pænt med plads på bagsædet og i det 587 liter store bagagerum.
Så på den praktiske front lever Leon fuldt ud op til de forventninger, du måtte have til en femdørs mellemklasse hatchback.
Tag stationcaren Du kan dog få Leonen som stationcaren, ST, for en snes tusinde kr. mere end den femdørs.
Den er lige så velskåret og vil formentlig holde brugtprisen bedre. Så det anbefaler vi klart herfra.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4216915’,
placement: ‘sponsor1sektions’,
eleId: ‘contain4216915’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4216915’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4216915’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_sponsor1sektions’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘sponsor1sektions’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Køsters Boghandel i Aarhus, som er blandt verdens største motorboghandler med 130.000 bøger, der spænder fra instruktionsbøger over manualer til digre billedværker, skal sælges
Tom Frandsen ved nogle af de historiske bøger i Køsters Boghandel, som er en af verdens største af sin slags og et rent mekka for bilentusiaster. Foto: Jens Overgaard
Var det noget med en billedmættet og kilotung opslagsbog om Audi R8, en super-sjælden instruktionsbog til en Cadillac V16 fra 1932, ditto til en mere jordnær Ford Taunus fra 1982, eller måske en reparationshåndbog til en Vespa scooter Model 53 eller sågar til et Supermarine Spitfire jagerfly fra Anden Verdenskrig?
Det hele findes hos Køsters Motorboghandel, hvor hylderne bugner med lekture, som kan få tænderne til at løbe i vand hos enhver entusiast med bare en smule benzin i blodet.
Faktisk er her mindst 130.000 bøger fordelt på 60-70.000 titler. Det bringer boghandlen, der for to år siden flyttede fra Randers til Aarhusforstaden Risskov, op i eliten blandt verdens tre-fem største af slagsen.
– Alt, hvad der har en motor, lige fra plæneklippere til traktorer har vi lekture på, lyder det fra Tom Frandsen, der overtog boghandelen fra Jens Olesen i 2011.
Boghandlen står dog over for en ny epoke. Ejeren har nemlig besluttet at sætte boghandlen til salg på auktion.
Omfanget virker næsten overvældene, mens vi bevæger os forbi hyldemeter efter hyldemeter, der bugner af motorhistorie i alle afskygninger, hvor 20-25 pct. er på dansk og resten hovedsagelig på engelsk og tysk. Det gælder især de klassiske reparationshåndbøger fra forlaget Haynes, som boghandlen har rettighederne til at genoptrykke, når de udgår af produktion.
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_bodytext’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Ekstremt sjælden bog Internettet betyder nemlig, at bil-og motorentusiaster fra hele verden henvender sig for at finde lige netop det stykke lekture, som de ikke har kunnet opspore andre steder.
Det gælder rariteter som netop instruktionsbogen til den 16-cylindrede Cadillac, der i sin tid kun blev produceret i ganske få eksemplarer. Tom Frandsen har haft kontakt til ‘GM Heritage Centre’ i USA for at få en vurdering af bogen. De ville ikke sætte pris på.
– De sagde kort og godt, at den er ekstremt sjælden og ekstremt kostbar, siger Tom Frandsen.
På samme hylde ligger instruktionsbøger til bl.a. en Alfa Romeo 6C Turismo 1750 CC, De Tomaso Pantera, den originale James Bond bil, Aston Martin DB5, Porsche 356B og mange flere.
Mange henvendelser Henvendelserne er mangeartede. Således fik Tom Frandsen en henvendelse fra en opkøber for en velhavende amerikaner fra Seattle, der efterlyste en instruktionsbog til sin BMW M1 fra 1980’erne.
– Det viste sig, at han havde over 50 biler, som var meget mere eksklusive. Og han kaldte vores boghandel ‘en ren slikbutik’, da han så vores udvalg af lekture, smiler Tom Frandsen
Udvalget omfatter også store afdelinger for motorcykler, lastbiler, knallerter og traktorer.
Motorcyklerne giver også specielle forespørgsler, blandt de mange, som de seneste år er kommet fra 40 lande verden over.
– Vi fik en henvendelse fra en japaner, der til vores store undren søgte en instruktionsbog til en Suzuki-motorcykel. Det viste sig dog, at det var en model, som Suzuki i sin tid kun havde solgt i Europa, og som han så havde hentet et eksemplar hjem af, siger Tom Frandsen.
I den mere overkommelige afdeling er instruktionsbøger til mere folkelige biler som Volvo 164, Audi 100 og Fiat 1500 og ikke mindst helt nye modeller som bl.a. Renault Clio. Dem går der nemlig mange af til både bilforhandlere og private, der står med en bil uden instruktionsbogen. Det er bøger, som typisk koster 250-500 kr.
Værkstedsreparationshåndbøgerne udgør også en stor del. Mange vil dog gerne have lekturen som PDF-fil over nettet. Butikken er klar over, at alt kan kopieres i disse elektroniske tider. Derfor har materialet et vandmærke. Det sikrer til en vis grad, selvom teksterne stadig kan kopieres.
– Men så får vi i det mindste reklame, og det kunne jo være, at nogle var blevet så interesserede, at de gik ind og kiggede på resten af vores udvalg, siger Tom Frandsen.
Samtidig er priserne på instruktionsbøgerne sat så lavt, at Tom Frandsen kan lave et indbundet eksemplar i professionelt format billigere, end det ville koste at kopiere det selv.
Motorglade nørder vil dog også kaste sig over afdelingen for historiske bøger og især de store coffeetable-værker, hvor nogle af de nyeste bl.a. er en stor bog om Rolls-Royce med titlen ’20 Great Ghost’. Ellers kan man fordybe sig med et opslagsværk om historiske amerikanske benzinstandere eller i ældre Matchbox-kataloger med legetøjsbiler.
Et hjørne rummer en afdeling med tekniske specialiteter som for eksempel anvisninger på, hvordan man får bilen til at køre på nitrogen eller sprøjtelakerer den. Og der er efterspørgsel på det mest utrolige. Således er der solgt fire eksemplarer af reparationshåndbogen til Spirfire-flyet, tre af dem til modelbyggere, og en til en dansker, som har et rigtigt fly stående. Vedkommende ønskede dog at holde lav profil.
Køber fortsat op Den store samling blev grundlagt, da Jens Olesen tilbage i starten af 60’erne manglede lekture om sin egen bil. Efter motorboghandel på flere adresser i Randers, rykkede Jens Olesen i midten af 80’erne til lokaler i Østergade i byen. Her lå butikken, indtil Tom Frandsen rykkede til Risskov.
Jens Olesen købte løbende op, og Tom Frandsen har fortsat med at udbygge varelageret. Politikken har nemlig altid været, at man aldrig sælger det sidste eksemplarer af en bog. I givet fald kan interesserede erhverve sig et genoptryk.
Det var i sin tid oplagt at købe virksomheden for den tidligere IT-chef.
– Jeg har altid skruet i knallerter og været i gang, fra jeg var 13 år. Jeg har gennem årene haft 40 forskellige biler og 20 forskellige motorcykler, og derfor var det helt naturligt, at jeg prøvede dette, da chancen bød sig, siger Tom Frandsen.
Det er også med vemod, at han nu sætter virksomheden til salg. 59-årige Tom Frandsen, der gennem mange år har arbejdet med IT og ledelse, døjer dog med eftervirkningerne af 45 år som aktiv håndboldspiller på højt niveau. Han har fået slidgigt, hvilket gør det svært at håndtere de til tider tunge bøger. Derfor har han taget beslutningen.
– Det ville være dejligt, hvis vi kunne bevare boghandlen i Danmark. Også for motormiljøet. Så jeg håber, at der er nogen, som kan føre den videre. Måske endda som et slags bibliotek, siger Tom Frandsen.
Køsters Boghandel
Er specialister i alt med motor biler, motorcykler, traktorer, lastbiler, både, stationære motorer mv.
Det er bl.a. værkstedsmanualet, reservedelskataloger, instruktionsbøger, tekniske bøger, tuningbøger, historiske bøger. En afdeling med salgsbrochurer er solgt fra. Her er mindst 130.000 bøger fordelt på 70.000 titler.
Politikken er, at man aldrig sælger det sidste eksemplar af en bog, men kunden kan købe et genoptryk. Grundlæggeren, Jens Olesen, solgte i 2011 butikken til Tom Frandsen, der senere rykkede fra Randers til Risskov ved Aarhus.
Når man skal nævne, hvor nogle af verdens flotteste kystveje ligger, vil mange nok nævne Highway One i Californien, vejen ved Amalfi-kysten i Italien eller Great Ocean Road i Australien.
Men faktisk behøver man slet ikke tage så langt væk for at få lov at køre på en af verdens måske smukkeste kystveje.
Hos vores nordiske venner i Norge byggede de nemlig tilbage i 1980’erne den såkaldte Atlanterhavsvej, som forbinder Vevang og Kårvåg.
Vejen, der ligger 600 kilometer fra den norske hovedstad Oslo, blev indviet i juli 1989, og selv om selve ruten kun er lige over otte kilometer lang, er der tale om en ganske enestående naturoplevelse. Otte broer udgør tilsammen 891 meter ud af de knap otte kilometer rute.
– Landskabet er fantastisk Den amerikanske bilgigant Ford har lanceret en serie, som de kalder ‘Europe’s Greatest Driving Roads‘, hvor de bedømmer forskellige veje rundt omkring i Europa.
I denne omgang er de, som du kan se i videoen over artiklen, nået til Atlanterhavsvejen.
De har fået motorjournalisten Steve Sutcliffe til at bedømme den norske vej, og han er begejstret.
– Man skal køre på Atlanterhavsvejen for at tro på, at den eksisterer. Kun den mest hærdede kyniker ville ikke blive rørt af en rejse gennem så smukke landskaber, siger Steven Sutcliffe.
Når han skal bedømme vejen, lægger han vægt på historien, udsigten, kulturen og køreoplevelsen.
– Jeg blev nødt til at overgå vores bedømmelsessystem og give turen 11 ud af 10 mulige, fordi landskabet er så fantastisk. Man kan ikke gøre meget andet, når man rent faktisk kan se hvaler ud af sideruden, siger han.
Hvor stor indflydelse det har på selve køreoplevelsen, at Sutcliffe sidder i noget nær det tætteste, du kan komme på en Le Mans-racer til landevejen – den nye Ford GT – skal vi ikke kunne sige, men selve vejen ser ud til at være noget ganske specielt.
Og så gør det nok ikke noget, at han har 647 hestekræfter til rådighed for højrefoden.
Når man skal nævne, hvor nogle af verdens flotteste kystveje ligger, vil mange nok nævne Highway One i Californien, vejen ved Amalfi-kysten i Italien eller Great Ocean Road i Australien.
Men faktisk behøver man slet ikke tage så langt væk for at få lov at køre på en af verdens måske smukkeste kystveje.
Hos vores nordiske venner i Norge byggede de nemlig tilbage i 1980’erne den såkaldte Atlanterhavsvej, som forbinder Vevang og Kårvåg.
Vejen, der ligger 600 kilometer fra den norske hovedstad Oslo, blev indviet i juli 1989, og selv om selve ruten kun er lige over otte kilometer lang, er der tale om en ganske enestående naturoplevelse. Otte broer udgør tilsammen 891 meter ud af de knap otte kilometer rute.
– Landskabet er fantastisk Den amerikanske bilgigant Ford har lanceret en serie, som de kalder ‘Europe’s Greatest Driving Roads‘, hvor de bedømmer forskellige veje rundt omkring i Europa.
I denne omgang er de, som du kan se i videoen over artiklen, nået til Atlanterhavsvejen.
De har fået motorjournalisten Steve Sutcliffe til at bedømme den norske vej, og han er begejstret.
– Man skal køre på Atlanterhavsvejen for at tro på, at den eksisterer. Kun den mest hærdede kyniker ville ikke blive rørt af en rejse gennem så smukke landskaber, siger Steven Sutcliffe.
Når han skal bedømme vejen, lægger han vægt på historien, udsigten, kulturen og køreoplevelsen.
– Jeg blev nødt til at overgå vores bedømmelsessystem og give turen 11 ud af 10 mulige, fordi landskabet er så fantastisk. Man kan ikke gøre meget andet, når man rent faktisk kan se hvaler ud af sideruden, siger han.
Hvor stor indflydelse det har på selve køreoplevelsen, at Sutcliffe sidder i noget nær det tætteste, du kan komme på en Le Mans-racer til landevejen – den nye Ford GT – skal vi ikke kunne sige, men selve vejen ser ud til at være noget ganske specielt.
Og så gør det nok ikke noget, at han har 647 hestekræfter til rådighed for højrefoden.
