Tilbage i august slog Bugatti verdensrekorden for serieproducerede biler i en fartdisciplin, hvor kun bilkonger med særdeles blåt benzin i slangerne kan være med.
42 sekunder.
Så lang tid skulle tidligere F1-kører Juan Pablo Montoya bruge på at bringe en Bugatti Chiron fra stilstand til en fart på 400 km/t og tilbage til stilstand igen – en disciplin bedre kendt som 0-400-km/t.
Men 1. oktober blev Bugatti henvist til andenpladsen af en svensker.
Koenigsegg er et svensk bilfirma, der mest af alt beskæftiger sig med at bygge ufatteligt hurtige hyperbiler til især rigmænd i Mellemøsten.
Deres Agera RS er ingen undtagelse, og det er netop sådan en, der altså 1. oktober smadrede verdensrekorden i 0-400-0 km/t-discplinen. Og så endda på dansk grund.
Rekordforsøget fandt nemlig sted på Vandel Flyveplads i Midtjylland.
Bugattien med 1.500 hestekræfter skulle bruge 41,96 sekunder, men så lang tid havde svenskeren ikke sat af til den lille omgang.
Efter 33 sekunder og 44 tiendedele var det hele overstået, og chaufføren Niklas Lilja holdt igen stille på den danske flyveplads.
Mere urolig affære Hvis man sammenligner de to videoer, er det tydeligt, at Bugattien opfører sig langt mere roligt ved den høje fart og desuden er mere rolig under nedbremsningen.
Det samme kan ikke siges om Koenigsegg Agera RS, som man kan høre, spinner baghjulene helt op i tredje gear.
Mens Bugattien kører med en W16 motor med 1.500 hestekræfter, må Koenigsegg Agera RS tage til takke med ‘kun’ 1.160 hestekræfter fra en 5.0-liters V8-motor.
Transmissionen er en 7-trins automatgearkasse med paddle-skiftere.
En del af forklaringen på, hvorfor Agera RS er så meget hurtigere end den ellers vanvittige Bugatti Chiron skal formentlig findes i, at Agera RS er adskillige hundrede kilo lettere end Bugattien.
Agera RS vejer kun 1.295 kg, mens Chiron vejer lige omkring to tons.
Hos Midt- og Vestjyllands Politi havde man torsdag eftermiddag taget opstilling på landevejen rute 18 ved Holstebro. Det fortæller Dagbladet Holstebro-Struer.
På tre timers razzia snuppede de 32 bilister, der alle havde gang i deres mobiltelefon, mens de kørte bil.
– De 32 bilister giver ikke det fulde billede. Vi kunne sagtens have stoppet endnu flere, men vi havde så travlt med at sagsbehandle og vinke folk ind, at der er folk, som vi ikke fik fat i, siger Henrik Glintborg, leder af færdselspolitiet i Midt- og Vestjyllands Politi.
Mobil-razziaen ved Holstebro er et led i en større kontrol, som hele det danske politi har foretaget i denne uge.
Årsagen er, at uopmærksomhed bag rattet fylder meget i ulykkesstatistikkerne.
– Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol, siger Tove Hels, chefkonsulent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
– Sindssygt uansvarligt Hos Midt- og Vestjyllands Politi deler man opfattelsen af, at uopmærksomhed i trafikken er et stort problem.
Til avisen fortæller politilederen, at han er af den overbevisning, at det største problem i trafikken er netop uopmærksomheden.
– Vi kan se, at bilisterne sidder med deres telefoner i skødet og sender sms’er eller laver noget andet med dem og derfor ikke har opmærksomheden på trafikken. Det er sindssygt uansvarligt, siger Henrik Glintborg til Dagbladet Holstebro-Struer.
Bliver du snuppet i at bruge mobilen bag rattet, koster det en bøde på 1.500 kroner.
Hvis du kører 80 km/t. på en landevej og kigger på din mobil i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.
I Danmark er det ikke lovpligtigt at skifte sommerdækkene ud med vinterdæk, der er beregnet til at stå bedre fast, når temperaturen falder, og frosten sætter ind.
Selv om det måske kan være fristende at spare pengene og beholde sommerdækkene på, fordi der alligevel sjældent er sne på de danske veje, så viser FDMs nyeste test af vinterdæk, at vinterdæk er som skabt til det danske vintervejr med regn og glatte veje.
Og i videoen, som du kan se over artiklen, testede FDM sidste år forskellen på, hvordan vinterdæk og sommerdæk opfører sig på glatte veje.
To ens biler med henholdsvis sommerdæk og vinterdæk skal bremse på en glat vej, hvor underlaget, der køres på, tilsvarer, at der ligger to centimeter nyfalden sne.
Stor forskel Begge biler kører 50 km/t i testen, inden de skal bremse, og som du kan se i videoen, standser bilen med vinterdæk efter cirka 28 meter på den glatte vej.
Noget mere bremselængde skal bilen på sommerdæk bruge.
Den standser nemlig først, da den har rundet de 70 meter. En forskel på over 40 meter med præcis samme hastighed.
– Vi kan se, at der er nogle enorme forskelle i, hvordan bilerne opfører sig, siger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør hos FDM, i videoen.
– Vinterdækkene er med til at mindske de her forskelle, så bilen faktisk har et relativt godt vejgreb i vinterføre. Og det betyder, at man kan bremse, styre og undgå de her ulykker, som vi alle sammen helst vil undgå, siger han.
Hos FDM anbefaler man derfor, at bilister får sat vinterdæk på deres bil.
– Der er to muligheder, når det er vintervej. Få sat vinterdæk på, eller lad bilen stå, siger Søren W. Rasmussen i videoen.
I FDMs dækguide kan du blandt andet læse mere om vinterdæk, sommerdæk og de såkaldte helårsdæk.
Fodgængerfelter findes, fordi man gerne vil have bilister til at standse, så fodgængere kan krydse vejen.
Det lykkedes bare ikke altid at få bilister eller andre trafikanter til at stoppe op.
I den islandske by Ísafjörður har de forsøgt at løse det problem ved at lave fodgængerfeltet i et tredimensionelt design, så det ser ud, som om at feltet svæver hen over jorden.
Og flere internationale medier har fortalt historien om det alternative fodgængerfelt. Således er historien både nået til blandt andet tyske Kleine Zeitung og spanske El Pais.
Manden bag det tredimensionelle design hedder Gautur Ívar Halldórsson, og til det islande medie Visir fortæller han, at fodgængerfeltet er designet sådan for at få flere bilister til at standse op.
Idé fra Indien Ifølge BT fik Gautur Halldórsson idéen fra New Delhi i Indien, hvor den type fodgængerfelter benyttes hyppigt.
Over for den spanske avis El Pais fortæller han, at meningen er, at man som bilist i et kort sekund kan tro, at man kan ramme ind i noget, og at man derfor sænker farten.
– Illusionen virker kun fra en bestemt vinkel og kun i få sekunder, forklarer han til avisen.
Forslaget om det anderledes fodgængerfelt blev ifølge BT godkendt hos de islandske transportmyndigheder for nyligt, og nu er det altså blevet en realitet.
Hvad siger du? God idé eller farligt for bilister?
Fodgængerfelter findes, fordi man gerne vil have bilister til at standse, så fodgængere kan krydse vejen.
Det lykkedes bare ikke altid at få bilister eller andre trafikanter til at stoppe op.
I den islandske by Ísafjörður har de forsøgt at løse det problem ved at lave fodgængerfeltet i et tredimensionelt design, så det ligner, at feltet svæver hen over jorden.
Og flere internationale medier har fortalt historien om det alternative fodgængerfelt. Således er historien både nået til blandt andet tyske Kleine Zeitung og spanske El Pais.
Manden bag det tredimensionelle design hedder Gautur Ívar Halldórsson, og til det islande medie Visir fortæller han, at fodgængerfeltet er designet sådan for at få flere bilister til at standse op.
Idé fra Indien Ifølge BT fik Gautur Halldórsson idéen fra New Delhi i Indien, hvor den type fodgængerfelter benyttes hyppigt.
Over for den spanske avis El Pais fortæller han, at meningen er, at man som bilist i et kort sekund kan tro, at man kan ramme ind i noget, og at man derfor sænker farten.
– Illusionen virker kun fra en bestemt vinkel og kun i få sekunder, forklarer han til avisen.
Forslaget om det anderledes fodgængerfelt blev ifølge BT godkendt hos de islandske transportmyndigheder for nyligt, og nu er det altså blevet en realitet.
Hvad siger du? God idé eller farligt for bilister?
Indrømmet: En parallelparkering kan give de fleste bilister – heriblandt undertegnede – sved på panden, man sætter bilen i bakgear, begynder at trille og koordinere fart og retning som en galning, for at få sit køretøj parkeret.
Men kvinden i videoen oven for havde mere end 9 meters fri plads at få sin Citroën C1, en mikrobil, klemt ind på.
Dean Leggett fra Essex sad og så tv, da han kunne høre en bil beklage sig foran sit vindue. De næste to minutter stod han med underkæben nede ved navlen, mens han filmede det pinlige parkeringsforsøg.
– Jeg havde lyst til at gå ud at banke på ruden og sige ‘Ud. Jeg skal nok parkere for dig’, fortæller Leggett til mediet Caters.
Se optagelsen af parkeringsforsøget øverst – og se tre andre forfærdelige parkeringer herunder
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4216915’,
placement: ‘sponsor1sektions’,
eleId: ‘contain4216915’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4216915’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4216915’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_sponsor1sektions’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘sponsor1sektions’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Frynsegoderne ved at være racerkører er ret bemærkelsesværdige
Mange par vælger at krydre bryllupsdagen med en tur hjem fra kirken eller rådhuset i en speciel bil.
Men hvad gør man så, når man er racerkører, der til daglig er vant til at køre ret heftige biler rundt på europæiske racerbaner?
For tyske Maro Engel, der til daglig giver den som racerkører for Mercedes i den tyske DTM-serie for standardvogne, blev svaret naturligvis at tage ‘firmabilen’ – en Mercedes-AMG C63 DTM – hjem fra kirken, da han for nyligt blev gift med Steffi på den romantiske italienske ø, Elba.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_bodytext’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
– Det var en fulstændig fantastisk og utrolig oplevelse. Da teamet tilbød os det, var vi målløse og spekulerede på, hvordan vi kunne få mest ud af turen på en halv time. Det var en vanvittig følelse at køre fra kirken i Mercedes-AMG C63 DTM-raceren sammen med min kone, fortæller Maro Engel.
Ingen snak Racerkøreren og fruen benyttede chancen til at køre DTM-raceren på smalle veje gennem små fiskerbyer og på kystvejen i nærheden af kirken.
– Vi havde begge to et kæmpe smil på læben. Det eneste var, at vi ikke kunne snakke sammen på turen, fordi det simpelthen larmede for meget, siger Maro Engel, der dog ikke ærgrer sig synderligt over det.
– Det, vidste vi godt, ville være sådan, og det havde vi ikke noget imod. Det var en unik oplevelse, som formentlig ingen andre har haft, siger han.
Sluttet cirkel Samtidig fortæller racerkøreren, at han lige måtte briefe sin kommende kone inden turen, så han var sikker på, at hun var med på, hvordan det ville være at køre hjem fra kirken i racerbilen.
– Jeg vidste jo godt, at raceren ikke ligefrem er en luksusbil med aircondition, som man normalt ville have på vejen tilbage til hotellet. Og at det nok også ville være ret svært at kravle ind i bilen, fortæller han.
– Men Steffi sagde med det samme, at det var en herlig idé, og så polstrede vi sæderne med store hvide duge. Hun klarede det ganske ok at komme ind i bilen med lidt hjælp fra mig, fortæller han.
Faktisk var DTM-ræs også årsagen til, at de nygifte par overhovedet mødte i første omgang.
– At køre i DTM-bilen sluttede cirklen, fortæller Maro Engel.