Trafikken glider, og du har god tid til både at hente sønnike i børnehaven og handle, inden ulvetimen melder sig. Men lige pludselig – ud af det blå – sidder du fast i en trafikprop, og du kan se eftermiddagens fredfyldte timer forsvinde som dug for solen.
Det oplever flere østjyder nu end for bare et år siden. For samtidig med at trafikken på de danske motorveje støt er steget siden 2010, er den øgede trængsel nu begyndt at give udslag i en mere uforudsigelig trafikafvikling, hvor der uden varsel kan opstå køer på de store veje. Det skriver Vejdirektoratet.
42 dage om året er rejsetiden fordoblet på E45 mellem Skanderborg og Aarhus i tidsrummet 16-17. Strækningen er en af de travleste herhjemme, og her viser Vejdirektoratets årsrapport, at der er store udsving i den daglige rejsetid. Nogle dage tager det kun 2-5 minutter ekstra i myldretiden, mens det andre dage kan tage helt op mod 20 minutter ekstra.
– Det er naturligvis frustrerende for bilisterne, for det opleves ofte som yderst irriterende, når man skal bruge sin kostbare tid på at vente i en uventet kø på motorvejen, siger trafikdirektør Niels Tørslev fra Vejdirektoratet.
Årsagen er den voldsomme trafikvækst, som den Østjyske Motorvej har oplevet de senere år. Ifølge Vejdirektoratet er der kommet 25 procent flere biler på strækningen siden 2010.
Der er dog håb for de stressede bilister, for Vejdirektoratet udvider den Østjyske Motorvej mellem Skanderborg og Aarhus med et ekstra spor i hver retning.
– Det fjerner dog ikke den generelle udfordring med, at den vedvarende stigende trafik skaber mere uforudsigelige rejsetider på motorvej flere steder i landet, påpeger Niels Tørslev.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Den lave pris skyldes, at der faktisk slet ikke er tale om en Ferrari, men i stedet en replika af en Ferrari.
I annoncen står der, at det er en replika af en Ferrari 360 Modena, men sælgeren fortæller til Ekstra Bladet, at det skyldes, at han var tvunget til at afkrydse et modenavn, da han lagde annoncen ind på Bilbasen.dk, da han ikke bare kunne lægge den ind som ‘Ferrari’.
Replikaen minder mere om en Ferrari F430 Scuderia. En model, der som brugt normalt koster omkring 1,5 millioner kroner uden afgift og moms. Så der er altså en pæn besparelse at hente, hvis du kan nøjes med ‘den falske Ferrari’.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sælgeren fortæller til Ekstra Bladet, at den er bygget i Spanien, hvor den også har været indregistreret.
Hvor en Ferrari F430 normalt ville køre rundt med en otte-cylindret motor, må denne ‘Ferrari’ nøjes med en 2,5 liters V6’er med 170 hestekræfter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Under Ferrari-skallen er replikaen nemlig originalt en Ford Cougar, der er blevet brugt som donorbil.
To motorer Som man også kan se på billederne er bagagerummet, som man normalvis finder i fronten på en Ferrari F430, erstattet med motoren, hvilket naturligvis er tilfældet, fordi motoren fra den originale Ford Cougar stadig fungerer som bilens drivende kraft.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til gengæld er der også blevet plads til, at man kan se skallen fra en Ferrari-motor i bag, så det ser ud, som om bilen faktisk har en ægte Ferrari V8-motor.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Til Ekstra Bladet fortæller sælgeren, at han er usikker på, om bilen kan indregistreres på danske plader, til trods for at den har været indregistreret i Spanien.
Det skyldes, at vi i Danmark har strengere regler for at indregistrere den type af biler – replikaer og de såkaldte kitcars – end i eksempelvis Spanien.
Flere og flere europæere vælger en benzinbil, når de skal købe ny bil, mens salget af dieselbiler er gået tilbage. Det er meldingen fra organisationen ACEA ifølge Automotive News Europe.
Salget af benzinbiler har overhalet salget af dieselbiler i første halvdel af 2017 for første gang siden 2009.
Sammenlignet med første halvdel af 2016 er salget af benzinbiler i første halvdel i år steget med 10 procent, mens salget af dieselbiler i samme periode fra første halvår 2016 til første halvår 2017 faldet med godt fire procent.
Således faldt dieselbilernes markedsandele i Europa fra 50,2 procent til 46,3 procent, og i konkrete tal betød det et fald på 152,323 færre dieselbiler.
Til gengæld blev der solgt 328,615 flere benzinbiler, og derfor udgør salget af benzinbiler nu 48,5 procent af det samlede salg mod 45,8 procent tidligere.
Markant stigning Salget af elektriske biler og hybridbiler tegner sig for en væsentlig mere markant stigning fra første halvdel af 2016 sammenlignet med salget for første halvdel af 2017.
Således steg salget af hybridbiler i Europa med 58 procent, mens salget af 100 procent elektriske biler steg med 37 procent.
Men de to forskellige typer af biler udgør kun henholdsvis 2,6 procent og 1,3 procent af det samlede bilsalg.
– Mere skal gøres for at opfordre forbrugerne til at købe biler, som kører på alternativ drivkraft, for eksempel ved få gang i de rigtige initiativer og etablering af infrastrukturen til genopladning på tværs af EU, lyder det fra Erik Jonnaert, generalsekretær i ACEA.
Usikkerheden om de fremtidige bilafgifter satte tilsyneladende sit præg på bilsalget i september, hvor registreringsafgifterne var genstand for politisk forhandling frem til 21. september.
Tal fra De Danske Bilimportører viser, at der blev solgt 14.371 personbiler sidste måned.
Det er en tilbagegang på 22 procent i forhold til samme periode sidste år.
Tallene viser, at der frem til indgåelsen af aftalen først og fremmest blev solgt biler, hvor en eventuel prispåvirkning ville blive minimal.
Samtidig er der efter 21. september solgt mange af de modeller, som stiger i pris 3. oktober, når de nye afgifter træder i kraft.
– Endelig er der skabt ro om afgifterne, hvilket betyder, at vi nu forventer at se en stigning i efterspørgslen igen.
– Vi forventer igen at se et stabilt marked, når de nye og generelt lavere afgifter træder i kraft 3. oktober, siger Gunni Mikkelsen, der er direktør for De Danske Bilimportører.
Det lave salg i september betyder, at bilsalget i år indtil nu ligger på niveau med samme periode sidste år. Igennem det meste af 2017 har salget ellers været højere i år end sidste år.
De nye afgifter betyder i grove træk, at de mindste biler bliver en smule dyrere, mens der til gengæld bliver penge at spare på mellemklassebiler med god brændstoføkonomi.
Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom ved Danske Bank, vil det faldende bilsalg formentlig kunne ses, når privatforbruget for tredje kvartal skal gøres op.
– Det skyldes også, at andre indikatorer for det private forbrug generelt har været sløje i kvartalets løb, skriver hun i en kommentar til tallene.
