Vi spoler tiden tilbage til en weekend i august. Det er tørt, og solen skinner. Bag rattet af en Bugatti Chiron – en af bilhistoriens vildeste biler – sidder tidligere Formel 1-kører Juan Pablo Montoya.

Ved at bruge den såkaldte Top Speed Key, som man skal bruge i en Bugatti Chiron, hvis man gerne vil køre hurtigere end 380 kilometer i timen, gør Montoya klar til et rekordforsøg. 

Et signal lyder.

Montoya trykker bremsen i bund med venstre fod, sætter bilen i første gear og aktiverer bilens launch control. Nu er der fyret op under alle 1500 hestekræfter fra de 16 cylindre.

Med højre fod lægger han vægt på speederen. 2800 omdrejninger i minuttet.

Han slipper bremsen.

Bam!

Allerede inden han har kørt 750 meter i Bugattien, har han rundet en fart på 300 kilometer i timen, men ufortrødent fortsætter han op til 400 kilometer i timen, før han løfter foden fra speederen og bremser ned.

Efter 41,96 sekunder holder han bumstille igen.

Med en verdensrekord som resultat.

Sådan forløb det ifølge Bugatti, da Juan Pablo Montoya bag rattet af en Bugatti Chiron satte verdensrekord for produktionsbiler i disciplinen at accelerere fra stilstand til en fart på 400 kilometer i timen for så at bremse ned til stilstand igen.

Med Montoya bag rattet skulle Chiron ikke bruge mere end 41,96 sekunder på den bedrift, og det kvalificerer altså til, at der er tale om en verdensrekord.

Chiron klarede rekorden på 3.112 meter.

Biler – 9. sep. 2017 – kl. 21:38

Bilmærke genopstår efter 10 år: Lover bedre pålidelighed

– Den tager vejret fra dig
Som tidligere Formel 1-kører, dobbelt vinder af Indy 500 og tredobbelt vinder Daytona 24 Hours er Juan Pablo Montoya vant til, at hans højre fod råder over afsindige kræfter. Alligevel er han imponeret over Chironens formåen.

– Chiron er så utrolig hurtig, at den tager vejret fra dig. Og dens evne til at bremse er mindst lige så imponerende, siger Juan Pablo Montoya i forbindelse med rekorden.

– Og bilen er bare så stabil og forudsigelig. Jeg er meget beæret over at være en del af dette projekt.

I 2018 regner Bugatti med at slå den rekord, deres egen Bugatti Veyron 16.4 Super Sport satte i 2010, da den kørte 431,072 km/t som topfart.

Se også: Nu er den her! Formel 1-bilen du kan køre til bageren i

Rigspolitiet valgte for et par år siden at købe 75 nye fotovogne, så antallet steg fra 25 til nu 100. Det har haft en effekt.

Antallet af bøder, der bliver udskrevet fra fotovogne, er mellem 2014 og 2016 steget med 173 procent. Det fortæller Søndagsavisen.

Ifølge beregninger, som avisen har foretaget ud fra tal, de har fået indsigt i fra Rigspolitiet, tyder alt på, at tendensen fortsætter i 2017.

– Det er en bevægelse mod noget, man godt kan betegne som et kontrolsamfund. Det er endnu et led i den øgede kontrol og effektivisering, vi har set i den offentlige sektor gennem en årrække, siger Johannes Andersen, sociolog på Aalborg Universitet, til Søndagsavisen.

Flere penge
Den danske stat budgetterer med bødeindtægter fra fotovogne på omtrent 700 millioner kroner i 2017.

Hvis tendensen fra første halvår af 2017 fortsætter i andet halvår, vil der blive delt 647.418 bøder fra forseelser begået ved fotovogne i Danmark. I hvert fald blev der i første halvdel af året delt 323.709 bøder fra politiet ud fra fartsyndere fanget på fotovogne.

– Selvfølgelig handler det også om at få flere penge hjem. Man har gjort den erkendelse, at mange ikke nødvendigvis overholder reglerne, og det bekræfter de her kontroller så. Det underliggende formål er, at kontrollen skal afskrække folk fra at bryde reglerne, når de oplever, at de risikerer at blive opdaget og få en bøde, siger Bent Greve, forsker i den offentlige sektor på Roskilde Universitet, til Søndagsavisen.

Se også: Motorvej står klar et år før tid: – Vi åbner vores veje, når de er klar

Spild af ressourcer
Ifølge Bent Greve er det altså meningen, at bøder fra forseelser i eksempelvis trafikken skal få folk til at stoppe med at køre for stærkt. Men sådan fungerer det ikke nødvendigvis.

– Det har en effekt på meget kort sigt, men på lang sigt får det ikke folk til at ændre adfærd. Så det er måske dejligt for dem, der får nogle flere penge i kassen, men det er meget kortsigtet og spild af ressourcer at fokusere på kontrol og straf, hvis man reelt vil opnå en adfærdsændring, siger Sille Krukow, ekspert i adfærdsdesign og nudging, til Søndagsavisen.

Hvad siger du? Tror du, at bøder kan afskrække folk fra at køre for stærkt?