Selv om de fleste familier er vendt hjem fra kør-selv-ferien, skader det aldrig med et par gode råd.

Tidligere på året udgav FDM en video, hvor de viste, hvor farligt det kan være, hvis du på køreturen i passagersædet vælger at sætte fødderne op i forruden for at sidde mere afslappende.

– Selen griber jo en, men overkroppen vil stadig frem, og så slår airbaggen jo benene tilbage. Så det kan være rigtig farligt, forklarede Michael Malmquist, kursuschef i FDM, tilbage i februar til Ekstra Bladet.

I FDMs video over artiklen kan du se, hvor farligt det kan være, og hvorfor det er farligt.

I et interview med Newschannel 9 fortæller en amerikansk kvinde nu, hvor galt det gik for hende, da hun sad med fødderne oppe på instrumentbrættet, da bilen, hun sad i, bragede ind i en anden bil.

– Da airbaggen eksploderede, skubbede den min fod op i mit ansigt, siger Audra Tatum til Newschannel 9.

– Min mand plejede at fortælle mig: ‘Hvis vi kører galt, brækker du dine ben’, men jeg ignorerede ham, siger hun.

For to år siden gik det galt.

– Vi var på vej hen til mine forældre for at hente vores to sønner. En bil kom hen til et stop-skilt, og vi kom kørende ned ad vejen, da han trak ud foran os. Vi kørte lige ind i siden på ham, fortæller hun.

Hun havde ikke sele på og sad med fødderne oppe på instrumentbrættet.

Hendes næse, ankel, lårben og skuldre brækkede i sammenstødet.

Biler – 8. aug. 2017 – kl. 21:00

Her brager fuld bilist ind i politibetjent

– Fortryder det hver dag
I dag omkring to år efter ulykken er hun stadig i genoptræning.

– Jeg fortyder det hver eneste dag. Hver time af hver dag, for hver gang jeg lægger tryk på mine ben, kan jeg mærke det. Sid aldrig sådan. Hvis du sidder sådan, så beder du om det, siger hun til Newschannel 9.

På hospitalet fik hun at vide, at havde hun siddet med fødderne almindeligt i bilen, var der formentlig ikke sket noget.

Hun fraråder altså på det kraftigste, at man sidder med fødderne oppe på instrumentbrættet, og det samme gør FDM.

– Folk ved nok godt, at det ikke er smart, lød det tidligere på året fra Michael Malmquist.

Se også: Familie ville købe vand til bilturen: Kørte forkert og endte med at blive skudt

Hvis en bil tilhører et selskab eller firma, må man kun bruge den til privat kørsel, hvis man samtidig betaler den pligtige skat.

At en jysk forretningsmand undlod det, kommer nu til at koste ham over en million kroner. Det fortæller Fagbladet 3F.

Østre Landsret har afgjort, at han skal betale 1,1 millioner kroner i ekstra skat for brug af en Aston Martin, som var ejet af et tysk selskab, som forretningsmanden selv var medejer af.

Se også: Dommere afviser Skats tankelæsning: Claus får sin Audi tilbage

Forretningsmanden, som handler med pantebreve og ejendomme, brugte dog også den britiske luksussportsvogn til privat kørsel i Danmark, og det er altså det, han skal betale ekstra skat for.

Samtidig fortæller 3F om en kvinde, som skal af med 225.000 kroner i ekstra skat, fordi hun kørte rundt i en BMW og en Mercedes privat, selv om begge biler tilhørte hendes selskaber.

– Reglerne er stramme, siger Mette Larsen, skattechef i brancheorganisationen Danske Revisorer, til 3F.

Se også: Narkokørsel, tyveri og brud på knivloven: Sigtelserne haglede ned over to mænd i varebil

Større mistanke ved dyrere biler
Til 3F fortæller Mette Larsen, at skatteyderne ikke nødvendigvis husker på, at de skal beskattes af at bruge en firmabil privat, eller også mener de, at de bruger den så lidt privat, at det ikke betyder noget.

– Når der er tale om meget dyre biler, så har Skat en ekstra stor mistanke om, at de bruges privat, siger hun.

Og det er især aktuelt, hvis firmaet og indehaveren af firmaet har samme adresse.

Mette Larsen kan til 3F også fortælle om en sag, hvor en forretningsmand på vej hjem fra møder i Tyskland handlede ind i en grænsekiosk. Dermed havde han brugt bilen privat, og så faldt Skats hammer.

Det anbefales, at man nøje fører kørebog, hvis man vil undgå en beskatning af en firmabil.

Biler – 8. aug. 2017 – kl. 21:00

Her brager fuld bilist ind i politibetjent

I forbindelse med, at Vejdirektoratet skulle reparere belægningen og lægge ny asfalt på en del af Køge Bugt Motorvejen, benyttede entreprenøren sig af en for Vejdirektoratet ny metode med mobile autoværn.

Tiltaget er gået godt, lød Vejdirektoratets egen melding om forsøget med brugen af det mobile autoværn tilbage i juli.

Men ikke alle bilister deler den opfattelse. Ekstra Bladet har fået flere læserhenvendelser fra bilister, der efterfølgende har kørt på den strækning, hvor de mobile autoværn har været benyttet, og deres opfattelse er, at der opstået skader på den nylagte asfalt som følge af de mobile autoværn.

Og det er helt korrekt, lyder det fra Vejdirektoratet.

– Der er sket skader, og de vil nu blive udbredt, siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet, til Ekstra Bladet.

– De fødder, som det mobile autoværn har stået på, har lavet trykmærker i asfalten, fortæller han.

Biler – 8. aug. 2017 – kl. 21:00

Her brager fuld bilist ind i politibetjent

Skal lægges om
Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest befærdede strækning med gennemsnitligt mere end 120.000 køretøjer hver eneste dag, og det var en af grundene til, at Vejdirektoratet valgte den nye metode.

Det er nyt for Vejdirektoratet at bruge mobile autoværn som en måde at undgå, at vejarbejde skaber store forsinkelser.

Den del er gået godt, kan projektlederen fortælle.

– Vi kan se på vores trafikmålinger, at det har været en succes. Det kan vi se på rejsetiderne, fortæller han.

Men mens det altså har været et succesfyldt projekt i forhold til at holde rejsetiderne nede, har selve teknikken altså skabt udfordringer.

– På stort set hele strækningen er der trykmærker fra de mobile autoværn, og der vil blive lagt ny asfalt der, hvor trykmærkerne er, fortæller han til Ekstra Bladet.

– Det er nyt at bruge de mobile autoværn, og oveni har belægningen også været helt frisk på strækningen, hvor de har stået, siger han.

Vejdirektoratet regner stadig med, at vejarbejdet er afsluttet sidst i august.

Se også: Disse biler bliver mere og mere upopulære: Nu kan du gøre en god brugthandel