Vigtige sikkerhedssystemer som automatiske nødbremser er nu standardudstyr i stadig flere biler, viser ny Euro Ncap-test.
Det giver en markant forbedring af den generelle trafiksikkerheder, mener FDM.
De anbefaler, at man altid tilvælger automatisk nødbremse til nye biler, hvis ikke nødbremsen er med som standardudstyr.
I sommerens første test fra Euro Ncap-samarbejdet, der tester sikkerheden i nye biler, scorer fem ud af puljens seks biler de maksimale fem stjerner.
Således scorer Alfa Romeo Stelvio, Hyundai i30, Opel Insignia, Seat Ibiza og VW Arteon fem stjerner, mens Honda Civic må tage til takke med fire.
– Det er meget flot resultat, der vidner om, at sikkerheden i og omkring nye biler bliver stadig bedre. Det viser også, at selvom Euro Ncap løbende skærper kravene, så formår bilproducenterne at følge med. Alt sammen til gavn for trafiksikkerheden. Det er meget positivt, siger Søren W. Rasmussen, FDMs repræsentant i Euro Ncap.
– Prismæssigt spænder de seks biler bredt. Alligevel er de vigtige sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse og fartbegrænsere standardudstyr på alle bilerne og altså ikke noget, der skal tilkøbes, siger han.
Sikkerheden uden for bilerne Mens testen altså viser gode nyheder for bilens fører og passagerer, er der også positive ting at tage med for folk, der befinder sig uden for bilen.
Alle biler i den aktuelle tests har nemlig automatiske nødbremser (AEB), der er blevet så gode, at de nu også selv genkender og bremser for bløde trafikanter.
– Udviklingen inden for nødbremser går hurtigt, og de er nu blevet så avanceret, at de også bremser for cyklister og fodgængere. Nok så positivt er, at det er udstyr, der i dag findes i biler i selv den lave ende af prisskalaen. Det har forbedret den generelle trafiksikkerhed markant, og derfor anbefaler FDM også, at man kun køber nye biler, der har nødbremse, siger Søren W. Rasmussen.
Udover de seks biler er Ford Mustang blevet gentestet.
Tidligere i år blev det bare til to blege stjerner for den ikoniske amerikaner.
Nu har den så fået en automatisk nødbremse, der også bremser for fodgængere, og en linjevogter, hvilket nu udløser tre Euro NCAP-stjerner.
Hvis det ikke var Richard Hammond, der havde siddet bag rattet, men i stedet en af hans kolleger James May eller Jeremy Clarkson, var det måske endt mere tragisk.
Det fortæller kilder tæt på produktionen til Driving.co.uk.
Årsagen er, at Richard Hammond, der populært bliver kaldt Hamster, er noget lavere end de to andre biltossede værter.
Richard Hammond måler ifølge Driving 170 centimeter, mens James May og Jeremy Clarkson er noget større med henholdsvis 183 centimeter og 195 centimeter.
De havde ramt loftet Størrelsesforskellen er ifølge de kilder, som Driving har talt med, årsagen til, at Hammonds muligheder for at overleve var større, fordi hans hoved ikke slog imod bilens tag, da den rullede ned af det schweiziske bjerg, hvor ulykken skete.
– Hvis May eller Clarkson havde været inde i bilen, er det usandsynligt, at de ville have overlevet, fordi deres hoveder ville have ramt det lave loft, skriver Driving.co.uk
Ulykken, som Hammond var impliceret i, skete i forbindelse med optagelser til den nye sæson af den tidligere Top Gear-trios nye show Grand Tour sæson 2.
Sæson 2 af Grand Tour får premiere senere på året, men de utålmodige kan allerede i næste uge se frem til en trailer for sæsonen.
Tidligere har Richard Hammond ligget i koma, efter han kørte galt med omkring 350 kilometer i timen i en dragster, da han var vært på Top Gear.
En 44-årig mand havde usædvanligt travlt natten til onsdag. Det fortæller Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Det begyndte, da Østjyllands Politi fik en anmeldelse omkring midnat fra en 33-årig mand, hvis bil var blevet stjålet.
Manden havde opdaget sin bil, der holdt på Vestergade i Randers med en person på førersædet.
En politipatrulje kørte ud til adressen, hvor en politibetjent listede sig hen til bilen og åbnede døren.
Inde i bilen var den 44-årige i fuld gang med at rode med kabler og ledninger under rattet, mens tændingslåsen lå i bunden af bilen.
– Han blev anholdt og sigtet for tyveri. Han fik yderligere to sigtelser oveni, da det viste sig, at han havde kørt uden kørekort og under påvirkning af amfetamin, oplyser Østjyllands Politi.
Da der ikke var grundlag for varetægtsfængsling, blev manden løsladt i løbet af natten.
Slet ikke færdig Men nattens strabadser sluttede ikke der for hverken politiet eller den 44-årige mand.
Kort tid efter løsladelsen var han nemlig på spil igen.
Et vidne kontaktede politiet, efter vidnet havde set en mand forsøge at bryde et vindue op hos en virksomhed på Rådhustorvet i Randers.
En patrulje kørte til stedet, hvor gerningsmanden dog var forsvundet.
– Betjentene satte en politihund til at søge, og det gav pote, oplyser politiet.
For hunden fik snuset sig frem til en port ved Borgergade i Randers, hvor den 44-årige mand stod.
Da den 44-årige svarede til det signalement, som vidnet havde givet, blev den travle biltyv derfor anholdt – igen – denne gang sigtet for forsøg på indbrud.
De automatiske nødbremser, der sidder i mange nye biler, hugger bremserne i, og virker helt som de skal. Det viser en ny test, som FDM har lavet i samarbejde med en række europæiske bilklubber.
I alt tre forskellige typer nødbremsesystemer er blevet testet for at se, hvor godt de virker i blandt andet regn, sne og forvirrende trafikmønstre.
Nødbremserne blev testet ved hastigheder på mellem 25-30 km/t, og der blev udelukkende skelet til, om bilerne kunne nå at bremse af sig selv.
– Vi må sige, at de testede nødbremser generelt overbeviser. Hvor systemerne for få år siden kun kunne genkende og bremse for andre biler, er de i dag blevet så avancerede, at de nu også kan genkende og bremse for bløde trafikanter. Samtidig virker de bedste nu også ved højere hastigheder, hvor de stadig kan nå at afværge eller mindske hastigheden ved en kollision, Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør i FDM.
– Fortsætter udviklingen, kan det meget vel betyde, at vi om nogle år vil kunne købe biler, der stort set ikke kan køre galt, lyder vurderingen fra ham.
Allerede i dag vurderes de automatiske nødbremsesystemer at være blandt det vigtigste sikkerhedsudstyr og en væsentlig årsag til den markante forbedring af sikkerheden i nye biler, der er sket de seneste år.
Store reduktioner i antallet af uheld Studier fra det amerikanske institut for trafiksikkerhed IIHS anslår, at alene de mest simple udgaver af nødbremserne mindsker risikoen for bagendekollisioner med 40 procent.
En svensk undersøgelse viser, at antallet af personskader ved bagendekollisioner faldt med hele 64 procent, hvis bilen havde nødbremse.
Statistikker som er med til at få FDM til anbefale alle at tilkøbe nødbremse til deres nye bil, hvis ikke den er med som standardudstyr.
– Nødbremser er udstyr, man som bilejer godt vil have, men omvendt håber aldrig at få brug for. Men at de er vigtige at have, viser testen med al tydelighed. Der er ingen tvivl om, at de inden for få år vil være standardudstyr i alle nye biler. Indtil da anbefaler FDM, at man kun vælger biler, der har den vigtige nødbremse, siger Søren W. Rasmussen.
Mange danskere har været ved at falde i søvn, mens de kørte bil. Højsæsonen for bilferier er over os, og derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik og FDM flere bilister til at holde en pause, når trætheden melder sig.
Når bilen er pakket og hele familien glæder sig til at nå feriemålet, stiller det store krav til chaufføren.
Der skal typisk køres mange flere kilometer og i meget længere tid ad gangen, end man er vant til. Dermed risikerer chaufføren at blive træt, og hvis man ikke lytter til kroppens signaler, kan det resultere i en ulykke.
– Otte timers uafbrudt kørsel fordobler risikoen for en ulykke, så det er afgørende at være opmærksom på træthedstegn, når man kører på ferie. I en undersøgelse, som vi gennemførte sidste år, siger flere end hver 8. danske bilist, at de har været ved at falde i søvn bag rattet. Så træthed er et problem mange bilister kender til, siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.
Som at være påvirket Du kan forebygge farlige situationer ved at være udhvilet, når køreturen starter, holde hyppige pauser og undlade at køre sent på natten eller meget tidligt om morgenen.
– Kører man bil, selv om man er træt, svarer det til at køre alkoholpåvirket. Vi ved, at træthed, og den uopmærksomhed, der følger med, hvert år er medvirkende årsag til mange ulykker. Derfor er det vigtigt, at man er udhvilet, inden man kører og sørge for at holde pauser undervejs. Er man flere i bilen, kan man også med fordel skiftes til at køre, siger juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange.
Det mente en 58-årig kvinde ikke, at en yngre mandlig bilist gjorde. Det fortæller Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.
Kvinden kom kørende i ydersporet på den to-sporede Kongevejen fra Virum i retning mod Holte i Nordsjælland.
En bagvedkørende mand holdt ifølge kvinden ikke tilstrækkelig afstand.
Hun forsøgte at få ham til at øge afstanden ved håndsignaler, men da han ikke reagerede på det, valgte kvinden at foretage en let markering med bremselyset.
Flere bilmærker sænker priserne på benzinbiler og kombineret med, at benzinmotorerne bliver mere effektive, betyder det, at firmabilister nu kan køre helt op til 60.000 kilometer om året, hvor en benzinbil vil være billigere end diesel.
Det er mere end dobbelt så langt i forhold til tidligere, viser en ny undersøgelse fra ALD Automotive, der er et af Danmarks største leasingselskaber.
– Bilfabrikkerne har set skriften på væggen. I dag vil de sælge benzinbiler, og vi ser nu, at vi får tilbud på benzindrevne biler, som vi slet ikke fik før. Det kommer bilisterne til gode, og det vil i høj grad påvirke deres valg, siger Michael Jensen, Commercial Director i ALD Automotive.
I en sammenligning, som ALD Automotive har foretaget, er den samlede økonomi ved en af de populæreste firmabiler, en VW Passat, nu så meget bedre i benzinversionen, at man kan køre helt op til 40.000 km om året, før dieselmodellen bliver billigere.
For en anden af de populære tyskere, en Opel Insignia, skal man nu helt op at køre 60.000 km om året eller mere, før diesel er billigere end benzin, og det er altså mere end dobbelt så langt som tidligere. ALD Automotive understreger, at sammenligningen kun gælder ved helt nye biler.
Benzin er blevet politisk korrekt Hos Bilbasen.dk kan man godt genkende mønstret om stor efterspørgsel på benzinbilerne.
– Helt generelt har vi gennem en tre-fire år set en udvikling, hvor vi bevæger os mere over mod benzinbiler. Noget af det skyldes nok, at dieselmotorer har haft det lidt hårdt med historier om tilsodninger, og dieselskandalen oveni hjalp nok heller ikke. Der blev benzinmotorer pludselig det politisk korrekte valg, siger Jan Lang, markedsanalytiker i Bilbasen.dk, til Ekstra Bladet.
– Vi er i en situation, at biler efterspørges, uanset om det er diesel eller benzin, men der er stor efterspørgsel på især benzinerne, og det hænger sammen med, at afskrivningen er meget lav i øjeblikket, og at brændstoføkonomien på benzinbilerne bliver bedre og bedre, så totaløkonomien er god. Tommelfingerreglen om, at kører man 20.000-25.000 kilometer om året, skal man have diesel, er rykket op ad sådan helt overordnet, siger han.
Hos ALD Automotive tror man også, at dieselskandalen har haft en påvirkning.
– Bilfabrikkerne har arbejdet med ekspresfart siden dieselgaten på at udvikle bedre benzinmotorer. Det er blevet til stor fordel for økonomien i benzinbilerne, ligesom det er en gevinst for miljøet, siger Michael Jensen, ALD Automotive.
Hos FDM råder man bilisterne til at vælge bil efter kørselsbehov.
Kører man mange, lange ture, skal man gå med en diesel, og kører man små, kortere ture, er det nødvendigt med en benzin.
– Dieselbilerne kan stadig køre længere end benzinbilerne, men der er sket meget med benzinbilernes brændstoføkonomi gennem de senere par år. Det har øget benzinbilernes konkurrencedygtighed, men vi råder til at vælge efter kørselsbehov, hvor man skal være mest påpasselig med diesel, og så derefter kigge på totaløkonomien, siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom i FDM, til Ekstra Bladet.
Presset ud af byerne Bilfabrikkerne er ligeledes presset af, at flere udenlandske storbyer nu indfører en række forbud mod at køre med dieselbiler.
Også Københavns miljøborgmester har for nylig talt varmt for et delvist forbud mod dieselkørsel i hovedstaden.
– Vi skal rådgive vores kunder til at vælge den mest tidssvarende og økonomiske teknologi til at løse deres mobilitetsbehov. Her kommer benzinbiler til at spille en langt større rolle. Alt peger nu på en bevægelse væk fra diesel, som bliver dramatisk og langt hurtigere, end vi har kunnet forestille os, siger Michael Jensen, ALD Automotive.
Mens ALDs undersøgelse altså gælder firmabilister, regner leasingselskabet også med, at privatbilisterne får gavn af de lavere priser, som leasingselskaberne nu får tilbudt bilerne til.
– Det er jo en kendt sag, at når de nye og lavere beskatningsværdier bliver offentliggjort i annoncer, så har man som privatbilist et nyt forhandlingsgrundlag, når man står hos bilforhandleren. Det giver mulighed for en lavere pris, når man skal købe ny bil, vurderer Michael Jensen, ALD Automotive.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4216915’,
placement: ‘sponsor1sektions’,
eleId: ‘contain4216915’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4216915’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4216915’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘sponsor1sektions’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Den nye BMW 5-serie Touring er så vellykket og beviset på, at den klassiske stationcar lever i bedste velgående
Se den nye BMW 5-serie Touring i bevægelse her. Video: BMW
(MÜNCHEN) Ekstra Bladet: Sport har altid været et tillægsord, der har klæbet til BMW’s 5-serie.
Til gengæld har de færreste nævnt ordet plads. Men BMW trodsede fordommene med stationcar-udgaven af 5-serien i 2010.
Denne gang var stilen nemlig ikke gået ud over rummeligheden, og det er denne filosofi, som tyskerne bygger videre på med den seneste generation af den populære firmabil.
Selvfølgelig har BMW også bibeholdt modellens særkende: at bagruden kan åbnes separat, så man let kan smide en pose ned i bagagerummet.
Arkitekterne har også ladet taget skråne så meget, at højden i bagagerummet ikke er det primære, hvorfor bagagerummet fortsat er en del mindre end i en Mercedes E-klasse, men trods alt rummer respektable 570 liter og selvfølgelig kan udvides til 1.700 liter, når bagsæderne lægges ned. Det kan for resten ske helt automatisk, når man trykker på en knap, og det er standardudstyr.
Indretningsarkitekterne har også fundet på en smart anordning, så der er plads til bagagerumsadskillelsen nede i et hulrum, hvis man skal fylde rummet helt op til randen.
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
Præcis, som det er tilfældet med den allerede lancerede sedan, tilbyder den nye Touring også lidt ekstra plads til rejsende bagi, hvor designerne også har gjort sædefladerne længere, så man ganske enkelt sidder bedre bagi. Bagsædet giver også plads til fastgørelse af op til tre barnestole.
Selv sanktbernhardshunden og barnevognen er der plads til i den praktisk anlagte Touring.
Førersædet giver også vidt spillerum for gode kørestillinger for store og små.
Principperne er dog fortsat præcis de samme: Stil og udseende har lidt højere prioritet end den blotte og bare rummelighed, så er det plads, man er ude efter, er en langt billigere Skoda Superb Combi faktisk et bedre valg, men også kun, når det gælder plads.
Den nye 5-serie Touring er den femte i rækken af 5-serie stationcars. Bilen står skarpere og mere sportsligt, selv om den er vokset en lille smule på alle ledder.
Til Europa BMW 5-serie Touring er en af de få modeller, der stort set udelukkende er udviklet til det europæiske marked, hvor der fortsat er købere til de ekstra rummelige stationcars i en tid, hvor mange ellers sadler om til en højere SUV.
En stationcar har traditionelt et større bagagerum, og det er lettere at montere og ikke mindst nå op til en tagboks. Over halvdelen af kunderne vælger en Touring, og i Tyskland er det faktisk 60 procent af 5-serie-køberne.
Vi kører to forskellige motorer og er slet ikke i tvivl om valget, hvis man har mulighed for at vælge den fornemme 530d: et tungt punch på speederen, og du kunne lige så godt befinde dig i en rumfærge på vej op fra Cape Canaveral. Jo flere omdrejninger, desto mere myndigt brummer den sekscylindrede dieselmotor med 265 hk.
Det her er speed for firmabilisten. Vel at mærke med hele den pukkelryggede ombord.
Vellyd De seks cylindre gør, at den brummer veloplagt og sportsligt. Både inde og ude hører man, at der er tale om sekset mekanik. Den større motor får paradoksalt nok den store 5′ er til at virke lettere og mere adræt end den mindre, firecylindrede, 520d, som vi også prøver, fordi den ganske enkelt er mere uanstrengt.
Når det er sagt, er jeg godt klar over, at de fleste må nøjes med den lille med 190 hk, og det skal man ikke være så ked af. Den er uhyre effektiv, føles hurtig nok, men når bare aldrig samme grad af overskud og lækker lyd som storebror. Til gengæld er den væsentligt billigere i beskatningsmæssig værdi: BMW har sat den til 544.890 kr.
mod 659.890 kr. for den kraftige variant, begge med automatgear og bl. a. navigation med ombord. Prisen er dermed cirka 35.000 kr. højere end for den tilsvarende sedan.
Alternativt er der også to benzinmotorer, 530i med 252 hk og 540i, der har 340 hk.
Højt komfortniveau Begge modeller har en udsøgt komfort. Selv om testbilerne kører med store hjul, får selv større lapninger af asfalten ikke ejernes dobbelthager til at dirre. Og på de krogede ruter finder den målbevidst rundt i bulede sving – på den klassiske BMW-facon, hvor man skal arbejde med den lidt tunge styring, medmindre man investerer i den dynamiske integral-styring, der giver en lettere kørsel.
Den gennemførte stil fortsætter indenfor, hvor instrumentbordene smyger sig umærkeligt om føreren, og hvor designerne har pisket de karakteristiske BMW-kendetegn frem, f. eks. med det lidt bombastiske cockpit, der er drejet ind mod føreren, men topmoderne med digitale instrumenter som standard, mens markedets nok bedste betjeningsskærm, der kan betjenes med berøring via drejeknap eller såmænd også delvist ved at gestikulere på en bestemt facon, koster ekstra.
Her er der bl. a. full LED-forlygter, integreret navigation (den mest simple af slagsen), fartpilot, 17 tommer alufælge og parkeringssensorer. Og når dankortet nu er fremme: Vil du have fat i det mere finurlige grej som kørselsassistent, hvor du kan slippe rattet og lade bilen styre selv, koster det 51.000 kr. oveni. Men det lyder regningen på, hvis man vil opleve, hvor fremragende 5-serien faktisk kan være.
Avisen var inviteret til München af BMW.
Specifikationer
BMW 520 D Touring
Beskatningsmæssig værdi: 544.890 kr.
Forbrug: 23,8 km/ l, EU-snit
CO2 per km: 114 g
Motor: 2,0 diesel med fire cylindre
Hk: 190/ 4.000 o/ min.
Nm: 400/ 1.750 o/ min.
Topfart: 225 km/ t.
0-100 km/t.: 7,8 sek.
Sådan ser interiøret ud i den nye BMW 5-serie Touring (Video: BMW):
Mellem 85 og 105 millioner kroner ventes prisen at lande på, når denne helt unikke racerbil kommer under hammeren hos Gooding & Co. ved dette års Pebble Beach Concours d’Elegance i Californien i august.
Bilen er den legendariske Porsche 917K fra 1970, som folk med interesse for racerløbet Le Mans eller skuespilleren Steve McQueen med stor sandsynlighed vil genkende.
Brugt som kamera-vogn Denne 917K har nemlig en helt speciel historie, som sandsynligvis vil være med til at drive prisen alvorligt i vejret, når den skal sælges.
For det var netop denne racerbil, som Steve McQueens produktionsselskab Solar Productions lejede til brug i filmen ‘Le Mans’ fra 1971, hvor ‘The King of Cool’ selv havde hovedrollen.
Dele af filmen blev optaget under det rigtige Le Mans-løb i 1970, og her blev Porschen brugt som kamera-vogn, ligesom den optrådte i flere scener.
Tjek, om dørene er låst, hvor meget brændstof der er i tanken eller hvor bilen er parkeret. Det hele over en app på din telefon, som også selv ringer op til autohjælpservice ved ulykker.
Det er bekvemmeligheder i hverdagen, som ikke længere er forbeholdt nye biler med onlineopkobling. Den danske VW-importør kommer nemlig nu med systemet, ‘Min Volkswagen’, der kan monteres på de fleste VW-modeller produceret inden for de seneste fem år, og som kan meget mere end noget andet system af sin slags.
Det danske system, som kan omfatte 100.000 VW-biler og yderligere 100.000 Audi, Skoda og Seat-modeller, er helt unikt i europæisk sammenhæng, hvor det ifølge importøren er det største projekt med såkaldte ‘Connected Cars’ og udviklet specielt til danske forhold. Rent praktisk tilbydes VW-ejere gratis at få monteret en enhed i bilens styresystem, der over et SIM-kort sender data til appen på ejerens telefon og en valgt VW-forhandler.
Her kan ejeren f. eks. også se tilstanden på bilens primære systemer som olieniveau, batteri og bremsesystem samt tjekke dæktrykket på biler med dæktryksmåler.
Men det går samtidig i dybden og analyserer bilens styresystemer døgnet rundt, så hvis der lyser en kontrollampe, vil værkstedet med det samme kunne se, hvor det er galt, f. eks med en ABS-sensor, og have delen klar, når bilejeren ruller ind på værkstedet.
– Det er et system, som både giver convenience og en nemmere hverdag, men også mere tryghed og vished, siger Nicolai Capion, der er servicemarkedschef hos Volkswagen.
Hvis en bestemt lampe lyser, vil man på appen også kunne se en forklaring på, hvad lampen betyder, og om man må køre videre, ligesom man kan chatte med værkstedet inden for bestemte tidspunkter.
Således vil funktionen med bilens placering ikke alene kunne bruges til at finde den ved parkering, men kan også bruges til sporing ved tyveri.
Systemet giver dog ikke alene muligheder for bilejeren. Det giver også gevinster for VW-forhandlerne, der bedre kan planlægge, hvad der kommer af reparationer og have et mere glidende flow på værkstedet. Men samtidig også forebygge om-igen-reparationer og give bedre information til kunden, når bilen afleveres.