Fravælg de udgaver af en Suzuki Swift, der mangler vigtigt sikkerhedsudstyr, lyder opfordringen fra FDM, efter den populære minibil må nøjes med tre stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest.
– I grundudgaven lever den nye Suzuki Swift på ingen måder op til, hvad man sikkerhedsmæssigt bør forvente af en ny bil i 2017, siger Søren W. Rasmussen, FDMs repræsentant i Euro NCAP.
– Alle de sikkerhedssystemer, som i dag er ved at være helt almindelige skal i de billigste udgaver tilkøbes i en sikkerhedspakke. Det rækker derfor kun til tre stjerner for grundudgaven, hvilket hverken er godt nok eller noget, der får FDM til at anbefale de billigste udgaver. Man bør derfor gå efter de udgaver, der har sikkerhedspakken, der udløser den fjerde Euro NCAP-stjerne, lyder hans opfordring.
Du køber dig til en stjerne I denne omgang har Euro NCAP haft i alt fire biler til test.
Skoda Kodiaq og Mini Countryman opnår trods skønhedsfejl de maksimale fem stjerner, mens testens øvrige biler, Suzuki Swift og Nissan Micra, får forskellige resultater, alt efter om man vælger dem med eller uden sikkerhedspakken.
– Helt overordnet kan man sige, at man med en sikkerhedspakke køber sig til en ekstra stjerne. Den aktuelle test illustrerer, hvorfor det er en god idé og noget, FDM anbefaler, siger Søren W. Rasmussen.
Mens Suzuki Swift skuffer i grundudgaven, ser det bedre ud med den nye Nissan Micra.
Udgangspunktet er fire Euro NCAP-stjerner, og vælger du topudgaven, får du automatisk nødbremse, som også bremser for fodgængere, og derfor udløser de maksimale fem stjerner og dermed også en lidt lavere registreringsafgift i Danmark.
– Selv i grundudgaven er Nissan Micra ganske flot udstyret med stort set alle de nye sikkerhedssystemer som standard. Men det er ærgerligt, at Nissan ikke har valgt at gøre den avancerede nødbremse til standardudstyr. Det ville have fuldendt billedet af en ellers meget sikker bil, siger Søren W. Rasmussen.
Efter ventetiderne på at komme til køreprøver er blevet længere og længere, vil politiet nu problemet til livs.
Det sker ved, at politiet øger kapaciteten med flere prøvesagkyndige både på kort og længere sigt, ligesom et bedre overblik over ventetider skal sikre, at ressourcerne anvendes bedst muligt.
– Det er Rigspolitiets målsætning, at ventetiden bliver nedbragt og er på et normalt niveau inden udgangen af dette år, siger Erik Terp, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Konkret vil politiet ansætte nye civile prøvesagkyndige, som skal øge politiets køreprøvekapacitet i løbet af efteråret i år.
Desuden skal politiuddannede prøvesagkyndige, som arbejder med andre politiopgaver, hjælpe med at nedbringe ventetiderne, ligesom pensionerede prøvesagkyndige hentes ind som vikarer, og endeligt låner politiet nu prøvesagkyndige af forsvaret.
Herudover vil de prøvesagkyndige arbejde ekstra og bl.a. også afholde køreprøver på lørdage. Derudover frigøres de fra opgaven med at føre tilsyn ved teoriprøver, da denne kan løses af andre ansatte.
Gentagelser er spild af tid En af årsagerne til de lange ventetider er, at 17-årige siden årsskiftet har kunnet tage kørekort, og derfor er der i år to årgange, der kan tage kørekort – nemlig både de 17- og de 18-årige.
En anden årsag har ifølge politiet været høje dumpeprocenter, hvor samme elev skal til prøve flere gange.
– Gentagelser er spild af alles tid, penge og kræfter – ikke mindst elevernes. Derfor er det vigtigt, at elever først kommer op til prøve, når de er klar, siger Erik Terp.
Sammen med Færdselsstyrelsen, som er ansvarlig for køreuddannelsen og kørelæreruddannelsen, vil rigspolitiet overveje, hvordan kvaliteten af kørelærerbranchen kan højnes, så både ventetiderne på køreprøverne og de høje dumpeprocenter nedbringes.
Dyrere at oplade Tidligere har strøm til opladning af elbiler på ladestandere opstillet af energiselskaber været pålagt en afgift på 0,4 øre per kilowatttime.
Med loven den nye lov bliver det dog omkring 33 procent dyrere at oplade sin elbil.
– Det vil blive dyrere at oplade i det offentlige. Og så risikerer vi, at de selskaber, der har investeret i ladeinfrastruktur, vil være tilbageholdende i fremtiden, siger chef for Dansk Elbil Alliance Lærke Flader om loven.
Energiselskabet E.ON, der har investeret et stort, trecifret millionbeløb på at opsætte ladestandere til elbiler forskellige steder i Danmark, er også svært utilfreds.
– Vi synes, det er voldsomt uhensigtsmæssigt, og det kommer til at påvirke salget af elbiler. Det er en indbygget bombe i aftalen, siger administrerende direktør for E.ON Danmark Tore Harritshøj.
Ud over miljøet frygter E.ON for sin investering i Danmark, der er lavet ud fra en forventning om, at der kom markant flere elbiler på vejene.
– Vi har opbygget et landsdækkende ladenetværk for at gøre det lettere at blive elbilist.
– Det har vi gjort under forudsætning af stabile rammevilkår, der ikke ville blive ændret med kort varsel, som det lægges op til i det nuværende lovforslag, siger direktøren.
Salget af elbiler lå i 2015 på omkring 4500. Med de nyindførte afgifter faldt det i 2016 til 1300. I 2017 er salget faldet til 47 elbiler i årets fire første måneder ifølge De Danske Bilimportører.
Skatteministeriet har ingen kommentarer til elbilalliancens og E.ONs indvendinger.
Tidligere Top Gear- og nuværende Grand Tour-vært Jeremy Clarkson har det med at tiltrække sig opmærksomhed.
Efter han i 2015 blevet fyret som vært fra Top Gear, fordi han slog en kollega i hovedet, har han været vært på Amazons nye bilprogram Grand Tour sammen med de to andre tidligere Top Gear-værter Richard Hammond og James May.
For nyligt var de i byen Farnley Tyas tæt ved Huddersfield i England for at filme til den kommende sæson af tv-programmet.
Umiddelbart en fredelig begivenhed, men den endte med at skabe stor utilfredshed blandt flere af byens borgere, fordi tv-produktionen lukkede dele af byen ned for at filme. Det skriver blandt andre Metro.
Det resulterede i, at flere bilister måtte på en omvej på over 15 kilometer for at komme hjem til deres egne huse i byen.
– Det var totalt kaos og dårlig ledelse, lyder det fra Charles Rapley på 73 år, som bor i byen, til Metro.
– Det betød, at hvis nogen ville fra den ene side af byen til den anden, skulle de køre en omvej på over 15 kilometer – det er ikke ret praktisk, og det burde ikke være nødvendigt, siger han.
– Vi filmede på en stille vej TV-selskabet bag Grand Tour har været ude at beklage, hvis nogen lokale blev forsinket af tv-optagelserne, men undrer sig over, hvis nogen oplevede det som kaos.
– Vi filmede i Yorkshire i går, men med al respekt vil vi ikke sige, at vi forårsagede kaos, siger en talsperson fra Grand Tour ifølge Metro.
– Vi informerede lokal-tv og andre autoriteter om vores planer, og vi filmede på en stille del af en B-vej, lyder det videre.
De forklarer sig yderligere med, at de ikke på forhånd har informeret bredt om, at de ville filme i byen, fordi de tidligere har oplevet, at fans så kommer forbi for at få et glimt af tv-stjernerne, og at det kan skabe kaos.
To kameler med sammenlagt fire pukler fungerede som effektive trafikbump på en motorvej i De Forenede Arabiske Emirater. Det var måske ikke så meget kamelerne selv, men mere det de gjorde, der skabte trafik-kaos. Kamelerne var nemlig i fuld gang med at parre sig med hinanden.
Det skriver mediebureauet Caters, der fortæller, at den usædvanlige parrings-akt midt på motorvejen skabte forsinkelser, fordi bilisterne standsede op for at fotografere kamelernes lagengymnastik eller kørte langsomt forbi, mens de dyttede lystigt i deres båthorn.
Mediebureauet Caters fortæller i øvrigt, at kamelernes kærlige leg fandt sted på motorvejen mellem Dubai og Ras Al-Khaimah torsdag eftermiddag midt ude i ørkenen.
Og Caters nævner en 25-årig unavngiven mand fra Bangor i Nordirland, der i et par år har boet og arbejdet som ejendoms-agent i De Forenede Arabiske Emirater som manden bag den utrolige video.
Et vanvittigt syn
– Det er en af de mest vanvittige ting, jeg nogensinde har set. Jeg har boet herude i to år, og det er helt sikkert ikke et normalt syn, siger ejendomsmægleren til Caters og og tilføjer:
– Vi var kørt ud af Dubai for at tage til en fest, da vi pludselig spottede kamelerne i vejsiden, hvor de i den grad var i fuld gang med at parre sig.
– En af kamelerne havde besteget den anden kamel. Det var bare hyle morsomt at se på.
Et bredt politisk flertal i Folketinget har tirsdag middag stemt for transportminister Ole Birk Olesens (LA) lovforslag, der åbner for en forsøgsordning med selvkørende biler.
I forsøgsordningen bliver særligt kontrollerede forsøg med selvkørende biler tilladt på de danske veje.
Ifølge Ole Birk Olesen kan den selvkørende teknologi give os et helt nyt syn på, hvad en bil er og kan bruges til.
– Den gradvise automatisering af bilerne kan på længere sigt øge samfundets mobilitet, vækst og produktivitet, samtidig med at det kan blive mere sikkert at færdes i trafikken for fodgængere, cyklister, passagerer og andre trafikanter, siger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.
Lovforslaget åbner for kontrollerede forsøg med selvkørende biler, hvor forsøgene er afgrænset med hensyn til testperiode og omfanget af vejstrækninger.
Desuden ses alle ansøgninger om at gennemføre forsøg på de danske veje grundigt efter i sømmene af en uvildig ekspert, vejmyndigheder, Færdselsstyrelsen og politiet, før ministeren giver tilladelse til, at selvkørende biler kommer ud på vejnettet.
Desuden inddrages Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg i beslutningen ved hvert enkelt forsøg.
– Disse betingelser skal sikre, at forsøg med selvkørende biler på de danske veje sker under kontrollerede forhold, siger transportminister Ole Birk Olesen.
– Det er nemlig altafgørende, at vi har fokus på trafiksikkerheden, og derfor skal alle forsøg levere dokumentation for, at der ikke kommer til at foregå noget, som kan bringe trafiksikkerheden i fare.
Forsøgsordningen træder i kraft den 1. juli 2017, hvor ansøgningsprocessen går i gang.
Det har været længe undervejs, men i dag blev lovforslag 142 behandlet for tredje og sidste gang i folketingssalen, og så er det snart mere lempeligt at køre med hash i blodet.
Alle partier indgik i 2016 en aftale om, at det gamle system, som var vedtaget i 2011, var alt for skrapt, og nu skulle det mildnes.
Alle mistede kørekortet Ifølge de gældende regler bliver selv den mindste hashrus over en bagatelgrænse på ét mikrogram tetrahydrocannabinol (THC, red.) pr. liter blod straffet med ubetinget frakendelse af kørekortet i mindst tre år. Men nu vil man lempe nul-tolerancen og ifølge de nye regler vil man sammenligne en hashpåvirkning med en spirituspåvirkning.
Mere hash i blodet før kortet ryger Fremover skal straffen gradueres, således at det først er med THC-indhold i blodet på over ni mikrogram (svarende til en promille på over 1,20) pr. liter blod, at kørekortet ryger ubetinget i mindst tre år – i førstegangstilfælde.
Kun klip i kortet Med et lavere THC-indhold på mellem tre og ni mikrogram pr. liter blod – svarende til en alkoholpromille på 0,5-1,2 – bliver straffen betinget frakendelse af kørekortet, mens kørsel med et THC-indhold i blodet, der overstiger et mikrogram men ikke tre mikrogram – svarende til en alkoholpromille på 0,21-0,50 – alene vil medføre et klip i kørekortet
Man nulstiller og visker tavlen ren Det er dog ikke kun ‘nye’ hashbilister, der får glæde af den nye lov. For når loven træder i kraft, nulstiller man generaliebladet med hensyn til tidligere domme for hashkørsel.
Det vil sige, at en hashbilist, der tidligere har fået en dom for hashkørsel, får visket tavlen ren. Bilisten bliver altså ikke bliver ramt af reglen om gentagelse, hvor straffen er strengere end for førstegangsforseelser.
Bedre stillet nu end før Den 31. august 2016 satte Rigsadvokaten alle sager om hashkørsel i bero, og man kaldte sager tilbage fra anklagemyndigheden. Derfor er der stor forskel på, om man er blevet dømt før eller efter denne dato.
Det betyder, at hashbilister, der allerede er dømt efter de gamle regler, og hvis kørekortfrakendelse stadig er løbende, ikke får glæde af den nye lov.
Ingen overgangsordning For der er ikke noget i lovforslaget om en overgangsordning for de personer, der er dømt til ubetinget frakendelse af deres kørekort før den 31. august 2016.
Det vil sige, at de personer, der har fået en streng straf efter den gamle strafudmåling, stadig har mistet deres kørekort, selv om de efter de nye regler måske kun ville få en betinget frakendelse af deres kørekort eller en mildere straf.
F.eks. vil en hashbilist, der kørte med to mikrogram THC pr. liter blod og mistede sit kørekort i tre år fra den 1. august sidste år, stadig være uden kørekort to år fra den 1. august i år, mens han efter de nye regler kunne have nøjedes med et klip i kortet.
For dyrt at lempe afsagte domme Transportministeriet svarer i en kommentar til et høringssvar om netop denne problemstilling, at det bliver for dyrt at lave en overgangsordning for bilister, der er dømt efter de gamle regler. Justitsministeriet anslår, det vil koste 11 millioner kroner i sagsbehandlingsomkostninger for anklagemyndigheden og domstolene, hvis ikke de allerede afsagte domme skal stå fast. Og det er kun prisen for førstegangs-hashbilister. Hvis man tager dem med, der er dømt flere gange og har fået frakendt kortet længere end tre år, vil det koste op mod 30 millioner kroner.
Der står i lovforslaget, at loven træder i kraft efter transportministerens nærmere bestemmelse. Det betyder, at datoen for ikrafttrædelsen er ukendt, men at der muligvis kan gå helt op mod et år, fordi politiets computersystemer skal rettes til efter den nye lovgivning.
Og så bliver det også med et kæmpe efterslæb af sager, der endnu ikke har været for domstolene, eftersom sagerne har været i bero siden 31. august sidste år.
Venter op mod fire år på en dom Dermed har bilister, der kørte hashkørsel så langt tilbage som i 2014 stadig ikke set indersiden af en retsbygning, og de sager kommer så først i gang, når den nye lov træder i kraft. Det betyder så, de kan få frakendt kørekortet op til fire år efter, de begik forseelsen. Til deres held slipper de så for en ubetinget frakendelse af kørekortet, dog kun, hvis de har kørt med mindre end 9 mikrogram THC pr. liter blod.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4216915’,
placement: ‘sponsor1sektions’,
eleId: ‘contain4216915’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4216915’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4216915’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘sponsor1sektions’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
På bunden af Norges største sø er dykkere overbeviste om, at de har fundet en bil, der faldt til bunds under filmoptagelse for 48 år siden
Se video af bilen på søens bund. Video: Geir-Inge Fjeld Jacobsen og Christer Norli
For 48 år siden kørte filmholdet bag de norske Olsen Banden-film en Opel Kaptajn i Norges største sø Mjøsa. Det skete i forbindelse med optagelserne til den første i rækken af de norske film ved navn ‘Operasjon Egon’.
Og noget tyder på, at filmholdet kom hurtigt omkring oprydningen efter stunt-scenen. I hvert fald mener et par lokale dykkere at have fundet bilen på søens bund.
I filmen er det politiinspektør Hermansen, der havner i vandet efter en biljagt i høj hastighed, hvor han til sidst kører ud på en bilfærge, der er åben i begge ender og videre ud i søen.
Her kan du se klippet fra ‘Operasjon Egon’, hvor bilen kører i vandet (Video: Nordisk Film):
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Og angiveligt har den mørke Opel ligget på søens bund lige siden. I hvert fald har de norske dykkere Geir-Inge Fjeld Jacobsen og Christer Norli her fundet en bil for et par uger siden, som de er 99,9 procent sikre på, stammer fra den i Norge legendariske film.
I fredags tog de så endnu et dyk ned til bilen med et kamera, som du kan se i videoen øverst i artiklen.
Ifølge den norske lokalavis Hamar Arbeiderblad har mange ledt efter bilen gennem årene, men det er først nu, den ser ud til at være fundet.
– Vi er de første, som har set den, så vidt jeg ved, siger Geir-Inge Fjeld Jacobsen til Hamar Arbeiderblad.
De to ivrige dykkere fandt bilen ved en tilfældighed på mere end 40 meters dybde. Bilen var delvist dækket af mudder, og taget var væk.
– Men bagpartiet og nummerpladen var synlige. Der var en god stemning dernede, da vi vurderede, at det måtte være Olsen Banden-bilen, siger Geir-Inge Fjeld Jacobsen.
Dukke bag rattet Til dagbladet.no fortæller instruktør på filmen, Knut Bohwim, at det var en dukke iklædt tweed-jakke, der sad bag rattet af bilen under stuntet.
Han vil ikke udelukke, at det kan være den samme bil, selvom han ikke kan udtale sig om, hvorvidt nummerpladen bag på bilen var den samme som film-bilens. I filmen ser man kun den fiktive nummerplade med nummer POL 178. Men man ser ikke den indregistrerede nummerplade.
– Det kan være den. Den er aldrig blevet hævet. Det var en Opel Kaptajn, siger Bohwim til dagbladet.no.
De to dykkere, der fandt bilen, kommer fra Mjøsen Dykkerklubb, som for tiden har sine egne motorproblemer at kæmpe med.
Her kan du få et gensyn med den danske Olsen Banden-bil, som for nylig er blevet sat i stand:
