Der kommer mere fart over feltet, når de danske campister bevæger sig på motorvejene. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at hæve fartgrænsen for campingbiler – også kendt som autocampere.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har derfor bedt Færdselsstyrelsen om lave en ny bekendtgørelse. Det oplyser han i en pressemeddelelse
Den skal tillade, at campingbiler med en vægt mellem 3500 og 7500 kilo kan lade speedometeret ramme 100 kilometer i timen på motorveje.
På motortrafikveje skal campingbilerne kunne køre op til 80 kilometer i timen.
– Ved at sætte hastighedsgrænsen op kan vi skabe mobilitet, uden at der bliver gået på kompromis med færdselssikkerheden, siger Ole Birk Olesen.
Skal godkendes først Campingbiler, der vil op og nå den trecifrede hastighed, skal enten godkendes ved individuelt syn eller være en EU-typegodkendt campingbil.
Samtidig skal reglerne for busser forenkles. Det skal gøres muligt, at busser med en EU-typegodkendelse og uden ståpladser ikke behøver noget syn, før de også kan blive såkaldte Tempo 100-køretøjer.
Når Færdselsstyrelsen har færdiggjort den nye bekendtgørelse, skal den i høring. Reglerne forventes at være trådt i kraft 1. januar næste år.
– Der er ingen tvivl om, at det vil gøre en stor forskel i branchens hverdag, og at vi andre trafikanter også vil kunne mærke det, når vi bevæger os rundt på vejene, siger Ole Birk Olesen.
Campingvogne har kunnet søge om godkendelse til at køre 100 kilometer i timen siden 1. juli sidste år.
Kursen på aktierne i det kriseramte japanske firma Takata falder torsdag med over 50 procent på børsen i Tokyo.
Investorerne frygter, at den trængte producent af airbags er tæt på at gå bankerot.
– Aktien vil fortsætte med at falde, fordi de eneste købere er daytradere, som håber at få en gevinst fra udsving i kursen, siger Hiroaki Hiwata fra finanshuset Tokyo Securities.
Daytradere er investorer, typisk privatpersoner, der køber aktier med kortsigtet gevinst for øje.
Takata er midtpunkt i en af de største sikkerhedsskandaler i bilhistorien.
Bilfabrikker har tilbagekaldt næsten 100 millioner køretøjer, deraf omkring 70 millioner i USA, fordi bilerne var udstyret med defekte airbags fra Takata.
Ifølge den amerikanske vejtrafikmyndighed National Highway Traffic Safety Administration er flere bilister omkommet som følge af airbags, der er eksploderet.
Globalt sættes de defekte airbags i forbindelse med 16 dødsfald.
Takata er blandt verdens største producenter af airbags, og derfor er firmaets produkter standardudstyr i mange forskellige bilmærker.
Tilbagekaldelser af biler har kostet Takata så store beløb i bøder og retsforlig, at det er tvunget i knæ.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er gælden ni milliarder dollar eller cirka 60 milliarder kroner.
I sidste uge skrev den japanske finansavis Nikkei, at bestyrelsen i Takata denne måned vil tage en formel beslutning om at indgive en konkursbegæring.
Nyheden satte gang i kursfaldet.
Takata meddelte til børsen, at der ikke var truffet en beslutning, og “alle muligheder” er på bordet, men det beroligede ikke investorerne.
Ifølge Nikkei vil det amerikanske Key Safety overtage Takatas produktion af airbags og sikkerhedsbælter, men ikke Takatas gældsbyrde.
Tirsdag eftermiddag kom en politipatrulje kørende på Sognevejen i Kolind i Østjylland.
Her mødte de en 44-årig mand i bil, som de valgte at stoppe i et rutinetjek og bad ham vise sit kørekort.
Det fortæller Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Den 44-årige mand måtte indrømme over for politiet, at han faktisk slet ikke ejede noget kørekort.
Oven i den forseelse viste det sig også, at han var påvirket af spiritus og narko.
Ejeren af bilen var den 44-årige mands datter, så politiet ringede til hende.
Hun kunne forklare, at hun havde gemt bilnøglerne for sin far, men at han på en eller anden måde havde fundet dem alligevel trods datterens forsøg på at sørge for, at han ikke ville køre bil.
Den 44-årige blev sigtet for spirituskørsel, narkokørsel og for at køre uden kørekort, oplyser politiet i døgnrapporten.
Statistikkerne viser, at flere kommer galt afsted i spritulykker i juli end i december. Det fortæller tal fra Vejdirektoratet.
Det kan skyldes ifølge Sikker Trafik de mange impulsive arrangementer, hvor man ikke regner med at få alkohol. Men pludselig bliver man budt en kold øl eller et godt glas vin, der hurtigt bliver til flere. Problemet opstår, når folk vil hjem og bliver fristet til at tage bilen, selv om de ikke har styr på deres promille.
Om det er sagen for den 44-årige, melder historien ikke noget om.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4216915’,
placement: ‘sponsor1sektions’,
eleId: ‘contain4216915’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4216915’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4216915’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘sponsor1sektions’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Debatten om priserne på parkering i København blusser op
I Flensborg må man kæmpe om p-pladserne, så nu har kvinderne deres egne (Video: Flensborg Avis)
– Det nærmer sig røveri ved højlys dag, at man skal betale over 1.100 kroner hver måned. By og Havn, som er 95% ejet af kommunen, har de facto monopol på parkering i Nordhavn, og jeg synes, de misbruger monopolet med de her priser, siger Jacob Næsager fra Konservative i Københavns Borgerrepræsentation, til Ekstra Bladet.
Han langer ud efter de priser, som beboere skal betale for at få lov at benytte By og Havns parkeringspladser- og huse i flere bydele i København – blandt andet Nordhavn og Ørestad.
By og Havn er et udviklingsselskab, som ejes af Københavns Kommune med 95 procent og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med 5 procent, og selskabets formål er at udvikle arealerne i Ørestad og i Københavns Havn samt at stå for havnedriften i Københavns Havn.
Eksempelvis koster det hver måned 1.141 kroner at få lov at parkere sin bil i Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn, hvis man er beboer. På Marmormolen koster en beboerlicens 1.295 kroner om måneden. Årligt skal beboere på Marmormolen altså sammenlagt betale 15.540 for retten til at bruge områdets parkeringspladser- og huse.
Meget billigere få meter væk Til sammenligning skal man kun bevæge sig få meter fra Marmormolen og over på den anden side af Kalkbrænderihavnsgade for at finde en noget lavere pris. Her skal beboere på Østerbro betale en årlig pris på mellem 100 og 1.150 for at få lov til at parkere deres bil alt efter dens energiklasse.
En besparelse, der årligt løber op i mellem 14.390 og 15.440 kroner, og det er altså den store forskel og høje pris, som flere partier i Københavns Borgerrepræsentation finder urimelig.
– Når kommunen via By og Havn har monopol på parkering, så synes jeg, det grænser til det umoralske at tage så højt et beløb for parkering, siger Jacob Næsager til Ekstra Bladet.
Derfor vil de Konservative og Venstre på torsdag d. 21. juni forsøge at få Københavns Borgerrepræsentation til at presse By og Havn til at sænke parkeringspriserne i Ørestad og Nordhavn.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
– Det er rimeligt Hos By og Havn, som ejer parkeringspladserne i Københavns Nordhavn, forklarer man den månedlige pris på mellem 1.100 og 1.300 kroner med omkostninger.
– I stedet for at hver bygherre etablerer sine egne parkeringsanlæg – f.eks. i kælderen under ejendommen, har By & Havn valgt at etablere fælles parkeringsanlæg, siger Carsten Boll, økonomidirektør i By & Havn, til Ekstra Bladet.
– Prisen for parkering i By & Havns anlæg skal dække vores omkostninger både ved etablering af anlægget samt ved drift, vedligehold, administration samt til ejendomsskatter. En enkelt parkeringsplads koster typisk 140.000 – 150.000 kroner at etablere, mens de løbende udgifter ligger i niveauet 4.000 kr. pr. plads. I det lys finder vi, at der er tale om en rimelig pris for at benytte vores parkeringsanlæg, siger han.
– Dybt asocialt Men den køber man ikke i Konservative.
– Overborgmesteren i København har tidligere advaret mod, at Nordhavn ender som rigmandsenklaver, hvor kun de rigeste har råd til at bo, og det mener jeg, at han selv medvirker til at skabe her, fordi det ikke er mange familier, der har råd til at give over 1.100 kroner hver måned for at parkere deres bil, siger Jacob Næsager.
– Det er dybt asocialt, siger han.
I 2015 havde By og Havn et nettooverskud på parkeringsaktiviteter i bl.a. Ørestad og Nordhavn på cirka 40 millioner kroner, og man forventer, det stiger til 70 millioner kroner i 2019, har Københavns Kommunes overborgmester tidligere oplyst.
– Det overskud vil jeg gerne have sat ned til 0 kroner, for jeg mener ikke, at man skal tjene på parkeringen, siger Jacob Næsager.
– De blander pærer og bananer Hos Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kan man ikke forstå kritikken fra Venstre og Konservative.
– De blander pærer og bananer. Dem, der køber boliger i resten af København, betaler for parkeringspladserne, når de køber deres bolig. I Ørestad og Nordhavn har boligkøbere fået deres nye bolig til en lavere pris til gengæld for, at de så skal betale en højere pris for at få lov at parkere i p-husene. Boligernes parkering er noget, private selv skal betale. Det er reguleret i lovgivningen, siger overborgmesterens partifælle Jacob Hougaard, ordfører for blandt andet parkeringsområdet for Socialdemokratiet i Københavns Kommune, til Ekstra Bladet.
– Alternativet havde været, at skatteyderne i resten af Københavns Kommune skulle betale for, at beboere i Nordhavn og Ørestad kunne parkere billigere, og det ved jeg ikke, hvor fair det er. Så jeg mener ikke, at argumentationen fra Konservative holder. Hvis ikke der var fælles p-huse, skulle der have været etableret p-kældre under hver boligblok i de her boligområder, og så skulle boligkøberne have betalt ekstra for at købe deres nye boliger – også dem, der slet ikke ejer en bil, siger han.
Hidtil har vi kendt det som en tuner- og racerfirma, som i mange år har leveret løsninger til den svenske bilgigant Volvo, inden Volvo selv købte Polestar i 2015. Siden har de været en in-house tuner, som har udviklet special- og sportsmodeller af Volvos almindelige biler.
Fremover vil Polestar blive sit eget selvstændige bilmærke med eget logo. Det oplyses i en pressemeddelse.
Polestars formål fremover bliver foruden delen med at optimere og tune almindelige Volvo-modeller at udvikle elektriske biler under eget logo.
– Polestar bliver en troværdig konkurrent i det voksende global marked for højeffektive elbiler, siger Håkan Samuelsson, adm. direktør hos Volvo, i en pressemeddelse.
Den elektriske del af Polestar skal konkurrere med elbilerne fra markedets store kræfter som Tesla, General Motors, BMW, Mercedes-Benz og Volkswagen.
Endnu har Volvo og Polestar ikke meldt detaljer ud omkring de kommende biler fra Polestar, men de lover, at de i efteråret vil fortælle mere.
Led i en udvikling Tidligere på året luftede Volvo tanken om at sige farvel til dieselmotorer, når de nuværende generationer af Volvos dieselmotorer ikke længere er tidssvarende.
– Som det ser ud lige nu og her, vil vi ikke udvikle nyere generationer af dieselmotorer, lød det dengang fra Hakan Samuelsson til Frankfurter Allgemeine Zeitung.
– Vi må anerkende, at Tesla er lykkedes med at tilbyde elbiler, som folk står i kø for at få. I det segment burde der også være plads til det med høj kvalitet og attraktivt design, lød det også fra Samuelsson til Frankfurter Allgemeine Zeitung tilbage i maj.
Her mener man altså i Volvo, at Polestar er løsningen på at kunne konkurrere med eksempelvis Tesla.
– Med Polestar vil vi være i stand til at tilbyde elektriske biler til verdens mest krævende og progressive bilkunder i alle markedssegmenter, lyder det fra Hakan Samuelsson i pressemeddelsen.
En lidt for tung speederfod, en glemt sikkerhedssele eller en ulovlig overhaling er ikke bare farligt. Det kan også blive dyrt, hvis du får en bøde med hjem fra kør-selv-ferien.
Det viser en oversigt over bødetakster for en række trafikforseelser i 34 europæiske lande, FDMs tyske søsterklub ADAC har lavet.
Eksempelvis risikerer man i populære ferielande som Frankrig og Italien en bøde på henholdsvis 135 og 170 euro, hvis man kører 20 km/t for stærkt – beløbene svarer til mellem 1.000 og 1.270 danske kroner.
Ryger speedometernålen op over 50 km/t mere end det tilladte, begynder bødetaksten i støvlelandet ved 530 euro, mens den i Frankrig er 1.500 euro, eller hvad der svarer til henholdsvis 3.950 og 11.150 danske kroner.
– De fleste danskere kører bil på ferien. Men hvad enten man kører selv hele vejen eller lejer bil på feriestedet, skal man naturligvis altid køre efter forholdene og overholde love og regler. Det kan dog ske, at man får en bøde, og da bødetaksterne i flere lande er højere, end mange måske er klar over, kan bødeoversigten være en god hjælp, siger jurist i FDM Dennis Lange.
Husk også afgifterne Selv hvis du kører efter færdselsloven i de forskellige europæiske lande på bilferien, kan du stadig risikere at komme af med ærgerlige penge, hvis ikke du har styr på betalingen af afgifterne for at køre motor- og motortrafikveje, som det kan være dyrt at have overset eller undladt at betale.
I mange populære ferielande er der afgift for at køre på motor- og motortrafikveje, og ofte køber man en mærkat til forruden, der gælder for en bestemt periode.
I eksempelvis Østrig er bøden for at køre på motorvejen uden gyldigt motorvejsmærke på 120 euro, mens den i Slovenien kan gå fra 300 og helt op til 800 euro.
Frankrig har indført miljømærke – For mange går kør selv-ferien gennem flere lande, der har forskellige krav til mærker for at køre ind i byerne eller på motorvejen. Og der kommer løbende nye krav om miljø- eller motorvejsmærkater til. Senest har Frankrig indført et miljømærke. Er man ikke opmærksom på det, kan det hurtigt blive dyrt. Derfor er det en god ide allerede hjemmefra at have styr på mærkerne. Det er nemlig ikke i alle lande, det er muligt at købe de nødvendige mærker undervejs, siger Dennis Lange.
Skulle man få en bøde, skal man ikke regne med at kunne slippe for at betale, da de øvrige EU-lande kan inddrive bøder direkte i Danmark.
Derudover kan bøder på mere end 70 euro inddrives via de danske myndigheder.
Skolernes sommerferie begynder i den kommende weekend, og traditionelt set udløser det stor travlhed på vejene, når mange danske familier drager på ferie.
Vejdirektoratet forventer, at ferietrafikken vil kunne mærkes allerede på fredag d. 23. juni om eftermiddagen.
Her vil den sædvanlige myldretidstrafik også få selskab af de første ferietrafikanter, og det medfører risiko for kødannelser på motorvejene omkring de større byer.
Sommerferiens allerstørste rejsedag falder ifølge Vejdirektoratets prognoser lørdag den 24. juni, hvor der fra kl. 8-18 vil være tæt trafik med risiko for kø og forlænget rejsetid. Trafikken vil være værst mellem kl. 9 og 14.
Også søndag den 25. juni vil trafikken på de store veje ud af byerne være tættere end normalt – især i timerne fra klokken 11.00 – 19.00.
Fælles for alle udrejsedagene i den første ferieweekend er, at der vil være en overvægt af trafik i vestgående retning fra Sjælland mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde, samt sydover mod Tyskland via Rødby og den dansk-tyske grænse ved Padborg.
Disse dage er trafikken ekstra slem Lørdagene i juli måned er ifølge Vejdirektoratets erfaringer nogle af de største rejsedage på hele året, hvorfor risikoen for kø mange steder er stor. Derfor skal man være forberedt på, at der kan være øget trafik på tværs af landet samt på mange lokale veje til og fra de større sommerhusområder på alle lørdage i sommerferien.
Der er til gengæld godt nyt for pendlerne, for den normale myldretid vil næsten blive ophævet i store dele af sommerferieperioden, og mange vil derfor opleve at kunne komme hurtigere til og fra arbejde end normalt.
Læs mere om Vejdirektoratets forventninger til trafikken i sommerferien – blandt andet med planlagte vejarbejder og belastede strækninger på grund af forskellige arrangementer i deres samlede prognose.
Her bliver det værst:
– Køge Bugt Motorvejen
– Rute 21 til og fra Sjællands Odde
– Fynske Motorvej
– Østjyske Motorvej omkring byerne i Trekantområdet
– Sønderjyske Motorvej til og fra Tyskland samt ved Kolding
Vejdirektoratets gode råd til ferieturen:
– Kør om muligt uden for de mest belastede tidsrum og opnå en hurtigere tur med roligere kørsel
– Kør i god tid, hvis du skal nå noget
– Hav solbriller, mad og drikkevarer i bilen
– Hold til højre for god fremkommelighed
– Hold afstand til den forankørende – opbremsninger giver kødannelser
– Vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser, for eksempel ved vejarbejder
Søndag aften udviklede sig dramatisk på Djurslandsmotorvejen omkring Hinnerup.
En 66-årig kvinde kom kørende i sin bil på en strækning på motorvejen, hvor det er tilladt at køre 70 kilometer i timen. Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Den 66-årige kvinde havde i sin bil sat farten ned, fordi hun godt var klar over, at den tilkørsel til Østjyske Motorvej, som hun kørte på, kræver lav hastighed på grund af et skarpt sving.
Pludselig blev hun ramt bagfra af en 18-årig kvindelig bilist, og sammenstødet sendte den 66-åriges bil ind i autoværnet, hvorefter bilen røg tværs over kørebanen og ind i nødsporet.
Over for politiet indrømmede den 18-årige efterfølgende, at hun havde kørt omkring 120-130 kilometer i timen, da hun ramte bilen foran.
Hun havde fået solen i øjnene, og så derfor først den 66-åriges bil for sent, forklarede hun ifølge døgnrapporten over for politiet.
Den 18-årige blev sigtet for ikke at overholde fartgrænsen og for at køre hensynsløst. Den 66-årige blev behandlet for skader, oplyser politiet.
Det danske vejr er ofte ganske lunefuldt, og store dele af året kan det være ganske hårdt ved de kære biler.
Fugtigt og koldt vejr danner et ideelt miljø for rust, og derfor ved danske bilejere oftest godt, at det er en god idé at rustbeskytte deres biler, så de er modstandsdygtige over for rusten.
Men ikke alle er klar over, hvornår det giver bedst mening at rustbeskytte bilerne.
– Om sommeren er klimaet ideelt til at pleje bilen, fordi luften både er mere tør og varm end resten af året, og den hæfter sig mere effektivt til metaloverflader og sætter sig som et rustforebyggende lag, inden bilens undervogn og hjulkasserne udsættes for regn, salt, skidt og køligere temperaturer, som det f.eks. er tilfældet sidst på efteråret og det tidlige forår, siger Jan Helbo fra Teknologisk Insitut.
Samtidig understreger han, at man altid skal sørge for at rustbeskytte en ny bil med det samme.
– En ny bil bør rustbehandles så hurtigt som muligt, uanset årstiden, og biler, som tidligere er blevet rustbehandlet, bør efterbehandles for at bibeholde den rustbeskyttende effekt. Men miljøet og dermed årstiden spiller faktisk en rolle for at give rustbeskyttelsen optimale muligheder for at komme effektivt ind imellem pladeoverlæg, ved svejsninger og de mange samlinger, som bilen er bygget op omkring, siger han.
Bedre at være på forkant – Alle biler har behov for rustbeskyttelse, og det gælder især på dansk terræn. Og for folk, der bor langs de danske kyster, er bilerne faktisk ekstra udsatte for rustangreb grundet det høje saltindhold i luften, som stammer fra havet, siger Mogens Vestergaard Hansen, Teknisk Chef i Dinitrol.
Særligt den høje luftfugtighed er farlig for bilens undervogn i hulrummet mellem plastplade og metal.
– Rustangreb nedbryder bilens karrosseri og nedsætter levetiden på mekaniske dele. Når først rusten har taget fat, er den strengt taget umulig at slippe af med og en meget dyr fornøjelse. Derfor bør man være på forkant og ruste bilen mod rust, før det er for sent, siger han.
(LE MANS) Ekstra Bladet: Advarsel: Hvis du synes, motorlyd er noget værre larm, så skal du ikke læse videre. For følgende handler ikke om andet.
På Le Mans er det en god idé at medbringe ørepropper.
Racerbilerne larmer en kende mere, end man er vant til fra helt almindelige biler, og hvis man har planer om at skulle sove bare en smule i nærheden af banen, er ørepropper påkrævede.
Til gengæld kan det være en ren nydelse at tage ørepropperne ud for bare at lytte til lyden fra de brutale racerbiler.
Vi har her optaget en kort video fra Tertre Rouge-svinget på Le Mans – svinget lige inden racerbilerne trykker pedalen i bund på den første af langsiderne efter start/mål.
I videoen får du lyden af racernes hårde, hårde acceleration ned ad Mulsanne-langsiden.
Videoen er optaget ved 01-tiden i nat – lige inden det begyndte at gå helt galt for Toyota – for særligt om natten kan lyden noget helt specielt.
Her kan det være vanskeligt at se andet end lyset fra racerne, når de passerer i høj fart, og derfor er lyden det, der står tilbage som det mest markante.
Brutal og skrigende Hybridracerne fra Porsche og Toyota er blandt feltets kedeligste, hvad angår lyden, og en sagte brummen er alt, hvad det kan blive til.
LMP2-racerne har omvendt en karakteristisk lyd, hvor særligt knaldene under nedbremsning kan få hårene til at rejse sig.
Magnussens racer og resten af feltet af Corvette-racere har altid været kendt for den dybe, dybe lyd, og sådan er det fortsat i tæt konkurrence med Nicki Thiims og Marco Sørensens Aston Martin.
Porsche 911 RSR, som Porsches racerudgave af den almindelige 911 hedder, har en høj, nærmest skrigende lyd, som skærer noget mere gennem lydbilledet, end man ellers har været vant til fra Porsches racerudgave af den klassiske sportsvogn.
