Sommeren er over os, og for mange danskere betyder det en lang kør-selv-tur til sydens sol.

Men en lang biltur kan være hård ved vores biler.

Overophedede kølere, flade batterier og defekte bremser er blandt hovedårsagerne til, at mange danskere hver sommer må tænde katastrofeblinket og finde advarselstrekanten frem på de europæiske ferieveje.

De mekaniske nedbrud er med op mod 70 procent nemlig den hyppigste årsag til, at nødstedte danskere må have vejhjælp på ferien sidste sommer.

Ti procent af assistancerne skyldtes punktering, mens fejltankning var årsagen i to procent af tilfældene. I alt 8.000 gange måtte danskere have vejhjælp i Europa i de tre sommermåneder sidste år, viser tal fra SOS International, der også assisterer FDM vejhjælps kunder.

– Tallene viser ikke bare, hvorfor det er vigtigt, at bilen er serviceret og klar til ferien. De illustrerer også, hvorfor det er vigtigt, at man er dækket af den rigtige vejhjælp, hvis uheldet er ude. Er man ikke det, risikerer man både dårligere muligheder for at blive hjulpet videre og store efterregninger for eksempelvis hjemtransport, siger jurist i FDM, Helle Brasch.

I SOS Dansk Autohjælp opfordrer man også bilisterne til at huske på, at en lang tur sydpå ikke er det samme som den daglige kørsel.

– Mange glemmer at tjekke bilen inden ferien, fordi den jo kører fint til hverdag. Men der er større risiko for problemer på langture, hvor bilen bliver hårdt belastet, siger Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

– Det er oftest motor, bremser, gearkasse eller kobling, der står af på en kør-selv-ferie. Og det er ikke så underligt, der ofte opstår problemer af den art, når man tænker på, hvor mange timer, man kører uafbrudt i sommervarmen med høj fart og fuld oppakning, siger hun.

De fleste er sikret
Hvis ikke man har styr på sine forsikringer og vejhjælp, kan det blive dyrt, hvis bilen pludselig ikke vil længere.

Langt de fleste er dog sikret vejhjælp gennem bilens kaskoforsikring og dermed det såkaldte Røde Kort.

Kortet, der gælder i hele Europa, Tyrkiet og dele af Rusland, sikrer, at man kan få den nødvendige hjælp. Det indebærer blandt andet, at bilen bliver bugseret til et værksted, og om nødvendigt transporteret helt hjem, hvis man havarerer.

– Vejhjælpen koordineres hjemmefra. Får man brug for hjælp, er det derfor vigtigt, at man har dels nummeret til vejhjælpen ved hånden, dels de nødvendige dokumenter. Udover kørekort, er det registreringsattestens del 1 og en kopi af det Røde Kort. Har man ikke allerede det, kan man rekvirere det hos sit forsikringsselskab. Hos enkelte selskaber er det også muligt at hente det ned på sin smartphone, siger Helle Brasch.

– FDM anbefaler også, at man henter Rødt Kort app’en til sin smartphone. Med den kan man ringe direkte til vagtcentralen og samtid angive sin nøjagtige GPS-position, ligesom der er gode råd til, hvordan man bør forholde sig ved færdselsuheld. Både hvis der er personskade og ved mindre uheld med en modpart, siger hun.

Biler – 24. jun. 2017 – kl. 08:17

Tyskerne er trætte af danske turister: – De bruger gammel og stiv gummi

Hvis uheldet er ude
FDM har samlet en række gode råd til, hvad man skal gøre, hvis det går galt på kør-selv-ferien.

– Få bilen af vejen, hvis det er muligt og sikkert og tænd katastrofeblink

– Er der tilskadekomne så yd om nødvendigt førstehjælp og ring herefter 112

– Opsæt advarselstrekant bag bilen

– Iklæd bilens passagerer sikkerhedsveste og få dem i sikkerhed evt. bag autoværn, hvis bilen holder på kørebanen

– Kontakt Rødt Korts vagtcenter og opgiv position. Enten via GPS eller information på kantpæle

– Er der en modpart så sørg for at udveksle oplysninger. Tag billeder af skaderne og modpartens bil/nummerplade og få navn og nummer på evt. vidner. Beskriv desuden situationen på papir og få modparten til at skrive under. Skriv ikke selv under på noget, du ikke kan stå inde for.

– Anmeld uheldet til det lokale politi. En politirapport med beskrivelse af uheldet kan være udslagsgivende for muligheden for, at forsikringen dækker.

Kilde: FDM

Se også: Koster adskillige liv om året: Nu skal kommunerne skabe bedre sikkerhed

I den hviderussiske hovedstad Minsk var der i weekenden militærparade, hvor der andet var deltagelse af flere 60 tons tunge kampvogne produceret i Rusland.

Det fortæller news.com.au.

Når man kører 60 tons armeret kampvogn gennem en storby, er det måske en god idé at holde sig til hastigheder, hvor man er helt sikker på, at man har styr over begivenhederne.

Se også: Koster adskillige liv om året: Nu skal kommunerne skabe bedre sikkerhed

Den del lykkedes ikke helt for chaufførerne i kampvognen.

I videoen, som du kan se over artiklen, kan man se, hvordan kampvognen kommer kørende i forholdsvis høj fart ned af en gade midt i byen, da den pludselig skrider ud.

Trods forsøg på at bremse den store maskine ned, ender kampvognen med at tackle en lygtepæl, som ikke kan stille meget op over for de mange tons russisk-bygget kampvogn.

Ingen kom til skade, men det har nok gjort ondt i stoltheden på soldaterne, som havde kontrollen over kampvognen.

Se også: Nu kan du købe Mr. Beans ikoniske bil

Danskerne kører mere på motorvejene end nogensinde før. Siden 2010 er trafikken på det danske motorvejsnet steget med 25 procent. Og mange steder er der kommet ekstra pres på trafikken i myldretiden. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet.

Tallene viser, at antallet af kørte kilometer på motorvejene i første kvartal steg med 7,1 procent i forhold til samme periode sidste år.

– Tallene viser, at der virkelig er gang i en kraftig vækst på motorvejene i disse år, siger Niels Tørsløv, trafikdirektør i Vejdirektoratet.

– Det er formentlig en fornemmelse, der deles af de fleste bilister. Men med den nye opgørelse får vi altså sat konkrete tal på udviklingen, siger han.

Tallene lægger sig i forlængelse af en udvikling, der har afsløret markant trafikvækst på motorvejene, siden vi begyndte at bevæge os ud af finanskrisen.

Og som betyder, at der stort set hver eneste dag er mere trafik på motorvejsnettet, end der var på samme dag året før.

Især i de seneste tre år er det gået stærkt. Her er trafikken på motorvejene vokset med knap fem procent årligt, og udviklingen fortsætter ind i 2017.

Se også: Lig på motorvej skaber flere kilometers kø

Værst omkring myldretiden
Selv om trafikvæksten er generel for hele landet, har den været mest udtalt omkring nogle af de mest befærdede veje i Hovedstadsområdet, Østjylland og på Fyn.

En række udbygninger af motorvejsnettet de senere år har bidraget til denne vækst, men i Vejdirektoratets opgørelse vurderes det, at hovedforklaringen er den forbedrede situation i dansk økonomi.

– Vi oplevede et mindre dyk i trafikken omkring finanskrise, fortæller Niels Tørsløv.

– Siden 2010, hvor det atter begyndte at gå frem med dansk økonomi, har trafikken været i tydelig fremgang fra år til år. Fremgangen i økonomien har betydet, at der er kommet flere i beskæftigelse, at privatforbruget er øget og samhandlen med udlandet vokset. Samtidig slår bilsalget rekord i disse år. Den danske bilpark er vokset med 16 procent siden 2010. Det øger transporten og giver mere trafik i form af blandt andet pendlere og godstransport, siger han.

Mange steder på motorvejsnettet viser målinger, at især trafikken i og omkring myldretiderne stiger stærkt.

– Når trafikken stiger stærkest i de i forvejen travleste tider om morgen og om eftermiddagen, øges risikoen for, at bilisterne oplever kø og forsinkelser, siger Niels Tørsløv.

– Det skaber selvfølgelig nye udfordringer for os i Vejdirektoratet med at sørge for, at vi udnytter vejnettet bedst muligt, så trafikanterne ikke spilder for meget tid med at sidde i kø.

Se også: Koster adskillige liv om året: Nu skal kommunerne skabe bedre sikkerhed

En ny pulje på 1,5 millioner skal give de danske kommuner mulighed for at skabe mere sikkerhed for cyklister og forebygge højresvingsulykker.

Højresvingsulykker er ikke blandt de hyppigste, men når de sker, er de ofte meget alvorlige.

– Bliver cyklisten først ramt i fart af en svingende lastbil, ser vi desværre ofte, at cyklisten kommer alvorligt til skade eller mister livet i ulykken. Derfor har vi meget fokus på højresvingsulykkerne, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af Vejdirektoratets afdeling for Trafiksikkerhed og cykling.

Konkret skal puljen give kommunerne mulighed for at etablere infrastruktur, der kan skabe større sikkerhed for cyklister og forebygge højresvingsulykker.
- Det er især på kommunevejene, at cyklisterne færdes, når de skal i skole, på arbejde eller til fritidsaktiviteter. Jeg håber, at puljen kan være med til at give opmærksomhed om højresvingsulykker og give mulighed for at indrette flere sikre kryds, siger transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA).

Puljen til forebyggelse af højresvingsulykker administreres af Vejdirektoratet og kan søges fra slutningen af juni og frem til august 2017. Puljen er på 1,5 mio. kr.

Se også: Her er den brugte bil danskerne helst vil have

Tre dræbte i år
En endnu ikke offentliggjort rapport, som Vejdirektoratet har fået lavet, peger på, at de fleste højresvingsulykker inden for de sidste 10 år er sket i signalregulerede kryds i byer.

Hovedparten af ulykkerne er sket i dagslys og i tørt føre.

– Vi kan se, at ulykkerne typisk sker i byerne, hvor trafikken er tæt, og der er meget at holde øje med for både lastbilchauffører og cyklister. Derfor er det i den type kryds, vi skal sætte ind med nye sikkerhedstiltag, der kan give begge parter større mulighed for at se hinanden, så ulykkerne i højere grad kan undgås, siger Marianne Foldberg Steffensen.

I 2017 viser de foreløbige ulykkestal, at tre cyklister har mistet livet i en højresvingsulykke.

Over de seneste 10 år har der har været store udsving i antallet af højresvingsulykker mellem lastbiler og cyklister. I flere af årene har én cyklist mistet livet, mens der i 2008 var 11 dræbte cyklister i højresvingsulykker.

– Jeg er glad for, at Vejdirektoratet har lavet en analyse af de seneste 10 års højresvingsulykker, så vi er blevet klogere på, hvor og hvordan højresvingsulykker typisk sker, og at kommunerne kan søge midler til konkrete tiltag til forebyggelse af højresvingsulykker, siger Ole Birk Olesen.


Gennem puljen kan kommuner søge om tilskud til eksempelvis:

– Tilbagetrukne stoplinjer

– Afkortede cykelstier

– Etablering af før-grønt for cyklister i signalregulerede kryds

– Midtstillede cykelbaner/cykelfelter mellem bilisternes højresvingsbaner og ligeudbaner

– Markerede cykelfelter

– Gennemført eller markeret cykelsti i vigepligtsregulerede kryds

Derudover vil Vejdirektoratet også behandle ansøgninger om andre tiltag, hvor der er dokumenteret en effekt i forhold til forebyggelse af højresvingsulykker.

Du kan læse mere om puljen her.

Se også: Airbagproducent får mavepuster på børsen i Tokyo

Morgentrafikken på den engelske motorvej M3 har mandag morgen været lammet, og bilisterne har holdt i køer på over 15 kilometer af en ganske speciel årsag.

For tidligt mandag morgen blev et lig fundet på motorvejen, og det er altså derfor, at trafikken har været gået i stå. Det fortæller Mirror.

Se også: Her er den brugte bil danskerne helst vil have

Myndighederne regner med, at de trafikale problemer burde være løst omkring middagstid, men kun efter at trafikanter har holdt i kø i flere timer.

– Desværre blev en død mand fundet. Vi tror, at liget har ligget der i flere timer. Vi betragter det ikke som en mistænkelig hændelse. Vi har stadig ikke officielt identificeret manden, men familien er blevet underrettet, lyder det fra Surrey Police i en officiel udmelding ifølge Mirror.

Highways England hedder myndigheden med ansvar for de engelske motorveje, og de opfordrer trafikanter til at søge andre veje end motorvej M3.

– Trafikanter rådes til at indregne ekstra rejsetid på deres ture eller alternativt at søge andre ruter. Vi forventer, at motorvejen er åben igen ved middagstid. Lige nu er der forsinkelser på omkring to timer, lyder det fra Highways England ifølge Mirror.

Se også: For andet år i træk: Her er verdens bedste motor

Mr. Bean er mest kendt for at køre rundt i den grønne og sorte Mini, men nu kan du få fat i et andet automobilt ikon, som Mr. Bean-skuespilleren Rowan Atkinson har ejet.

En Land Rover Defender 90 Heritage fra 2015, som kun har kørt lige over 3.000 kilometer.

Rowan Atkinson fik bilen leveret fra Land Rover-fabrikken i november 2015.

Han har sidenhen kørt 3.637 kilometer i den legendariske firehjulstrækker, hvorfor bilen altså også bliver solgt næsten ny hos Silverstone Auctions, der har fået æren af at sælge bilen på auktion sidste i juli.

(Artiklen fortsætter under billedet)