Vi går direkte efter specielle bilmodeller, når vi søger efter brugte biler. Det viser en analyse, som Biltorvet har foretaget ud fra de søgninger, som brugere af deres brugtbilside foretager, når de leder efter ny brugt bil.
Ud fra tallene har biltorvet.dk fundet frem til lige præcis den bil, som de fleste danskere helst vil have, hvis man skal tro søgestatistikkerne.
Statistikkerne viser, at 80 procent af samtlige søgninger sker på en specifik bilmodel eller bilmærke.
Faktisk er det hele 68 procent, der søger direkte på en bestemt model som Audi A4 eller Skoda Octavia, der begge er i top fem. Listen toppes af tyske Volkswagen.
De fleste af søgningerne er ikke specielt overraskende.
Vi går efter det sikre, det nye, det mest ubrugte og mest økonomiske.
Statistikkerne viser, at vi helst ikke vil have biler, der har kørt alt for langt. Næsten hver femte søgning handler om brugte biler, der har under 100.000 kørte kilometer på tælleren, mens vi prismæssigt oftest søger biler til under 100.000 kroner.
Hver femte, der søger på alder på bilen, ønsker en tre år gammel bil eller nyere.
Økonomisk og stor 30 procent søger på, hvor langt bilen kører på literen, og her er topsøgningen 20 km/l.
Lidt over halvdelen ønsker, at bilen skal køre på benzin.
Derudover viser statistikkerne, at vognen skal være en stationcar, motoren skal være over 2,0 liter og have mindst 140 hestekræfter – og så skal vognen være udstyret med automatgearkasse.
Med disse søgekriterier i hånden har biltorvet.dk fundet netop den bil, som opfylder flest ønsker.
Så her er den så – Danmarks mest eftertragtede bil lige nu på brugtmarkedet:
VW Passat 2,0 TSi 210 Highline DSG. En sort stationcar med automatgear og en benzinmotor på over 2,0 liter, der yder mindst 140 hk og har kørt under 100.000 km.
Har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå.
Sådan siger man i hvert fald, men linjen holder ikke helt, når det kommer til et af verdens mest ikoniske superbilsmærker, Ferrari.
Det må rigmanden David Lee, der har tjent sine penge på ure og smykker, sande, for til trods for at han ikke mangler penge og i øvrigt er ejer af en garage fuld af Ferrarier i forvejen, har han ikke fået lov til at købe én ud af de i alt 200 Ferrari LaFerrari Apertaer – den åbne udgave af den vilde LaFerrari. Det fortæller L.A. Times.
For når det kommer til Ferraris mest specielle biler, er det ikke dig, der vælger, om du vil købe et eksemplar. Det er Ferrari, der vælger, om du overhovedet kommer i betragtning til at få lov til at købe en bil.
For meget omtale Selv om David Lee brændende ønskede sig at få lov at købe en LaFerrari Aperta, blev han altså afvist af Ferrari, og forklaringen skal findes i hans ret udadvendte livsstil.
For blandt andet på det sociale medie Instragram deler David Lee flittigt billeder af sine mange vilde biler – også Ferrarierne – og det er altså ikke noget, italienerne kan lide.
– Firmaet kan ikke lide den omtale, han skaber, siger en kilde tæt på Ferrari ifølge L.A. Times.
– De hader al opmærksomheden, og han elsker den, siger kilden.
Der kommer mere fart over feltet, når de danske campister bevæger sig på motorvejene. Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at hæve fartgrænsen for campingbiler – også kendt som autocampere.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har derfor bedt Færdselsstyrelsen om lave en ny bekendtgørelse. Det oplyser han i en pressemeddelelse
Den skal tillade, at campingbiler med en vægt mellem 3500 og 7500 kilo kan lade speedometeret ramme 100 kilometer i timen på motorveje.
På motortrafikveje skal campingbilerne kunne køre op til 80 kilometer i timen.
– Ved at sætte hastighedsgrænsen op kan vi skabe mobilitet, uden at der bliver gået på kompromis med færdselssikkerheden, siger Ole Birk Olesen.
Skal godkendes først Campingbiler, der vil op og nå den trecifrede hastighed, skal enten godkendes ved individuelt syn eller være en EU-typegodkendt campingbil.
Samtidig skal reglerne for busser forenkles. Det skal gøres muligt, at busser med en EU-typegodkendelse og uden ståpladser ikke behøver noget syn, før de også kan blive såkaldte Tempo 100-køretøjer.
Når Færdselsstyrelsen har færdiggjort den nye bekendtgørelse, skal den i høring. Reglerne forventes at være trådt i kraft 1. januar næste år.
– Der er ingen tvivl om, at det vil gøre en stor forskel i branchens hverdag, og at vi andre trafikanter også vil kunne mærke det, når vi bevæger os rundt på vejene, siger Ole Birk Olesen.
Campingvogne har kunnet søge om godkendelse til at køre 100 kilometer i timen siden 1. juli sidste år.
Kursen på aktierne i det kriseramte japanske firma Takata falder torsdag med over 50 procent på børsen i Tokyo.
Investorerne frygter, at den trængte producent af airbags er tæt på at gå bankerot.
– Aktien vil fortsætte med at falde, fordi de eneste købere er daytradere, som håber at få en gevinst fra udsving i kursen, siger Hiroaki Hiwata fra finanshuset Tokyo Securities.
Daytradere er investorer, typisk privatpersoner, der køber aktier med kortsigtet gevinst for øje.
Takata er midtpunkt i en af de største sikkerhedsskandaler i bilhistorien.
Bilfabrikker har tilbagekaldt næsten 100 millioner køretøjer, deraf omkring 70 millioner i USA, fordi bilerne var udstyret med defekte airbags fra Takata.
Ifølge den amerikanske vejtrafikmyndighed National Highway Traffic Safety Administration er flere bilister omkommet som følge af airbags, der er eksploderet.
Globalt sættes de defekte airbags i forbindelse med 16 dødsfald.
Takata er blandt verdens største producenter af airbags, og derfor er firmaets produkter standardudstyr i mange forskellige bilmærker.
Tilbagekaldelser af biler har kostet Takata så store beløb i bøder og retsforlig, at det er tvunget i knæ.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er gælden ni milliarder dollar eller cirka 60 milliarder kroner.
I sidste uge skrev den japanske finansavis Nikkei, at bestyrelsen i Takata denne måned vil tage en formel beslutning om at indgive en konkursbegæring.
Nyheden satte gang i kursfaldet.
Takata meddelte til børsen, at der ikke var truffet en beslutning, og “alle muligheder” er på bordet, men det beroligede ikke investorerne.
Ifølge Nikkei vil det amerikanske Key Safety overtage Takatas produktion af airbags og sikkerhedsbælter, men ikke Takatas gældsbyrde.
Tirsdag eftermiddag kom en politipatrulje kørende på Sognevejen i Kolind i Østjylland.
Her mødte de en 44-årig mand i bil, som de valgte at stoppe i et rutinetjek og bad ham vise sit kørekort.
Det fortæller Østjyllands Politi i deres døgnrapport.
Den 44-årige mand måtte indrømme over for politiet, at han faktisk slet ikke ejede noget kørekort.
Oven i den forseelse viste det sig også, at han var påvirket af spiritus og narko.
Ejeren af bilen var den 44-årige mands datter, så politiet ringede til hende.
Hun kunne forklare, at hun havde gemt bilnøglerne for sin far, men at han på en eller anden måde havde fundet dem alligevel trods datterens forsøg på at sørge for, at han ikke ville køre bil.
Den 44-årige blev sigtet for spirituskørsel, narkokørsel og for at køre uden kørekort, oplyser politiet i døgnrapporten.
Statistikkerne viser, at flere kommer galt afsted i spritulykker i juli end i december. Det fortæller tal fra Vejdirektoratet.
Det kan skyldes ifølge Sikker Trafik de mange impulsive arrangementer, hvor man ikke regner med at få alkohol. Men pludselig bliver man budt en kold øl eller et godt glas vin, der hurtigt bliver til flere. Problemet opstår, når folk vil hjem og bliver fristet til at tage bilen, selv om de ikke har styr på deres promille.
Om det er sagen for den 44-årige, melder historien ikke noget om.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4216915’,
placement: ‘sponsor1sektions’,
eleId: ‘contain4216915’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4216915’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4216915’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘sponsor1sektions’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Debatten om priserne på parkering i København blusser op
I Flensborg må man kæmpe om p-pladserne, så nu har kvinderne deres egne (Video: Flensborg Avis)
– Det nærmer sig røveri ved højlys dag, at man skal betale over 1.100 kroner hver måned. By og Havn, som er 95% ejet af kommunen, har de facto monopol på parkering i Nordhavn, og jeg synes, de misbruger monopolet med de her priser, siger Jacob Næsager fra Konservative i Københavns Borgerrepræsentation, til Ekstra Bladet.
Han langer ud efter de priser, som beboere skal betale for at få lov at benytte By og Havns parkeringspladser- og huse i flere bydele i København – blandt andet Nordhavn og Ørestad.
By og Havn er et udviklingsselskab, som ejes af Københavns Kommune med 95 procent og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med 5 procent, og selskabets formål er at udvikle arealerne i Ørestad og i Københavns Havn samt at stå for havnedriften i Københavns Havn.
Eksempelvis koster det hver måned 1.141 kroner at få lov at parkere sin bil i Århusgadekvarteret i Københavns Nordhavn, hvis man er beboer. På Marmormolen koster en beboerlicens 1.295 kroner om måneden. Årligt skal beboere på Marmormolen altså sammenlagt betale 15.540 for retten til at bruge områdets parkeringspladser- og huse.
Meget billigere få meter væk Til sammenligning skal man kun bevæge sig få meter fra Marmormolen og over på den anden side af Kalkbrænderihavnsgade for at finde en noget lavere pris. Her skal beboere på Østerbro betale en årlig pris på mellem 100 og 1.150 for at få lov til at parkere deres bil alt efter dens energiklasse.
En besparelse, der årligt løber op i mellem 14.390 og 15.440 kroner, og det er altså den store forskel og høje pris, som flere partier i Københavns Borgerrepræsentation finder urimelig.
– Når kommunen via By og Havn har monopol på parkering, så synes jeg, det grænser til det umoralske at tage så højt et beløb for parkering, siger Jacob Næsager til Ekstra Bladet.
Derfor vil de Konservative og Venstre på torsdag d. 21. juni forsøge at få Københavns Borgerrepræsentation til at presse By og Havn til at sænke parkeringspriserne i Ørestad og Nordhavn.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
– Det er rimeligt Hos By og Havn, som ejer parkeringspladserne i Københavns Nordhavn, forklarer man den månedlige pris på mellem 1.100 og 1.300 kroner med omkostninger.
– I stedet for at hver bygherre etablerer sine egne parkeringsanlæg – f.eks. i kælderen under ejendommen, har By & Havn valgt at etablere fælles parkeringsanlæg, siger Carsten Boll, økonomidirektør i By & Havn, til Ekstra Bladet.
– Prisen for parkering i By & Havns anlæg skal dække vores omkostninger både ved etablering af anlægget samt ved drift, vedligehold, administration samt til ejendomsskatter. En enkelt parkeringsplads koster typisk 140.000 – 150.000 kroner at etablere, mens de løbende udgifter ligger i niveauet 4.000 kr. pr. plads. I det lys finder vi, at der er tale om en rimelig pris for at benytte vores parkeringsanlæg, siger han.
– Dybt asocialt Men den køber man ikke i Konservative.
– Overborgmesteren i København har tidligere advaret mod, at Nordhavn ender som rigmandsenklaver, hvor kun de rigeste har råd til at bo, og det mener jeg, at han selv medvirker til at skabe her, fordi det ikke er mange familier, der har råd til at give over 1.100 kroner hver måned for at parkere deres bil, siger Jacob Næsager.
– Det er dybt asocialt, siger han.
I 2015 havde By og Havn et nettooverskud på parkeringsaktiviteter i bl.a. Ørestad og Nordhavn på cirka 40 millioner kroner, og man forventer, det stiger til 70 millioner kroner i 2019, har Københavns Kommunes overborgmester tidligere oplyst.
– Det overskud vil jeg gerne have sat ned til 0 kroner, for jeg mener ikke, at man skal tjene på parkeringen, siger Jacob Næsager.
– De blander pærer og bananer Hos Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kan man ikke forstå kritikken fra Venstre og Konservative.
– De blander pærer og bananer. Dem, der køber boliger i resten af København, betaler for parkeringspladserne, når de køber deres bolig. I Ørestad og Nordhavn har boligkøbere fået deres nye bolig til en lavere pris til gengæld for, at de så skal betale en højere pris for at få lov at parkere i p-husene. Boligernes parkering er noget, private selv skal betale. Det er reguleret i lovgivningen, siger overborgmesterens partifælle Jacob Hougaard, ordfører for blandt andet parkeringsområdet for Socialdemokratiet i Københavns Kommune, til Ekstra Bladet.
– Alternativet havde været, at skatteyderne i resten af Københavns Kommune skulle betale for, at beboere i Nordhavn og Ørestad kunne parkere billigere, og det ved jeg ikke, hvor fair det er. Så jeg mener ikke, at argumentationen fra Konservative holder. Hvis ikke der var fælles p-huse, skulle der have været etableret p-kældre under hver boligblok i de her boligområder, og så skulle boligkøberne have betalt ekstra for at købe deres nye boliger – også dem, der slet ikke ejer en bil, siger han.
