Du skal kigge godt efter for at kunne spotte forskellen, da Golf udvendigt kun har fået en diskret makeover med kølergrill, der har en tværgående kromliste på alle udgaver, undtagen basismodellen, en kofanger, der får fronten til at se lidt bredere ud, mens der er kommet nye forlygter med LED-dagskørelys.
Nyt er det også, at man nu kan vælge full LED-lygter i stedet for xenon, som udgår.
Større skærm er standard Indendøre opgraderes alle berøringsskærmene, så den nuværende 6,5 tommer bliver til 8 tommer, endda med en front lavet af glas, og standard i selv den billigste version, mens dagens topmodel på 8 tommer bliver til en ekstrastor en af slagsen på hele 9,2 tommer.
Her kan du i Golf som en af de første biler i verden styre skærmmenuerne med håndbevægelser.
Den store skærm fås dog kun i forbindelse med navigation og koster godt 21.000 kr. ekstra.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Mascha Vang har haft sin nye bil i én uge. Den store Opel Mokka X klæder den smukke, klejne blogger godt. Men hvis nogen skulle formaste sig til at sige, at Mascha Vang kører i en hvid bil, så er det forkert.
– Den er perlemorshvid med sort fælge. Og så har den sorte spejle og lædersæder og sort tag, så det skjuler soltaget. Det er ikke tilfældigt, siger Mascha Vang, der elsker en pæn bil.
– Jeg hader at have vinterdæk på, for så har man de grimme fælge på.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Aldrig en blå bil – Er der en bil, du aldrig kunne drømme om at køre?
– Den skal være pæn. Jeg vil ikke køre i en blå bil. Jeg skulle engang lave et bloggerjob om en bil, og da jeg fandt ud af, bilen var blå, sagde jeg; ‘Det kan ikke lade sig gøre. Jeg skal ikke køre i en blå bil. Jeg skal ikke lave et billede eller skrive om en blå bil’. Jeg hader farven blå. Jeg kan ikke fordrage den, fortæller Mascha Vang, der også går langt uden om et bestemt bilmærke.
– Jeg vil aldrig køre i en Skoda. Det er på grund af mærket.
Opel Mokka X’en er hun derimod så glad for, at det er hendes tredje af slagsen.
– Er du øm over for den – må din datter godt spise i den eksempelvis?
– Der bliver ikke taget hensyn. Hun må godt spise i den.
– Hvad hvis den får en bule eller ridse?
– Det kan jeg ikke fordrage. Jeg kan ikke køre i en bil med en ridse eller bule. Det skal laves.
Elsker dieselbiler – Kan du selv lave noget på bilen?
– Jeg ville sikkert godt kunne, men det kunne jeg ikke finde på at bruge min tid på. Men jeg ved tilpas meget om biler. Jeg har fået den her i diesel, fordi det giver noget bedre bundtræk. Det kan jeg godt lide, og den har 156 heste. Den, jeg havde før, havde lidt flere heste, men det var ikke en diesel, og jeg kan godt lide trækket i en diesel, siger Mascha Vang.
– Diesel er jo også udskældt for at udlede mere forurening. Er det noget, du tænker over?
– Nej, med de politikere vi har, så kan man ikke tænke på sådan noget. De er jo pisse ligeglade.
– Kan du lide at køre hurtigt?
– Nej, egentlig ikke. Men jeg kan godt lide at drifte. Jeg kan godt lide, at der er fart i sving. Jeg kan godt lide at sidde ved siden af en, der er skidegod til at drifte. Det, synes jeg, er sjovt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Første bil var en cabriolet – Hvad var din første bil?
– Min første bil var en Peugeot Cabriolet. Jeg sparede op til den, så jeg var også halvgammel, da jeg købte den. Og så skulle det bare være en fed bil, siger Mascha Vang, der har haft syv biler.
– Hvad er din yndlingsbil?
– Jeg har fået tilbudt nogle rigtig fede – milliondyre biler – at køre rundt i, og jeg har faktisk sagt nej tak til dem, fordi det matcher ikke mit behov. Jeg kan godt lide en stor, firhjulstrækker, hvor jeg sidder højt oppe. Og hvis jeg fik en Ferrari eller Porsche – uden at nævne, hvad jeg er blevet tilbudt, så er det slet ikke det, jeg har lyst til. Jeg skal have en stor bil, hvor der er plads til min datter, og hvis jeg kan få en, der er større og mere voldsom end den her, så gerne – den må gerne være offroader-agtig, griner Mascha Vang.
(Artiklen fortsætter under billedet)
– Har du nogensinde haft uheld i en bil?
– Jeg har været med i op til flere ulykker, da jeg var yngre. Jeg har fået piskesmæld, og jeg har prøvet at trille rundt. Men det har været, mens jeg var passager i en bil. Det er faktisk også en af årsagerne til, jeg har valgt lige nøjagtig denne bil, fordi den har Onstar, og det er jeg storforbruger af. Sikkerhedsmæssigt – når jeg har min datter – uanset hvad der sker, så kan jeg bare trykke på den der knap, og så er der en med det samme, der spørger ‘Hvad er der galt, skal vi sende nogen, skal vi gøre noget?’. Og hvis jeg kører galt registrerer den, hvor jeg er henne, og hvad der er sket, siger Mascha Vang om SOS-knappen ved bakspejlet.
Hvornår lukker dyrehandlen Heldigvis har hun aldrig haft brug for den røde knap endnu, men hun bruger derimod flittigt den blå knap, hvor en dansk stemme straks står på spring til at hjælpe.
– Hvis de kan se, det er mig, der ringer, så blokerer de mig, for jeg trykker på den hele tiden, griner Mascha Vang og fortæller, hvad hun spørger service-assistenten om:
– Ved du, hvornår dyrehandleren lukker. Kan du fortælle mig, hvor den nærmeste Danske Bank ligger. Hvor ligger biografen. Er der en italiensk restaurant?
(Artiklen fortsætter under billedet)
– Nu har du kun haft denne én uge, men hvad bliver din næste bil, når du skal skifte?
– Det bliver noget lignende. Den bliver ikke mindre – nok kun større – altså mere badass. Det skal være, så jeg føler, hvis jeg kører ind i nogen, så er det mig, der vinder.
Brummen fra dækkene, vibrationer fra motoren, og vinden der suser.
Støj er noget, man først virkelig sætter pris på, når den er væk.
Og når det handler om biler, så er det noget, der er forbeholdt biler i den dyre ende af skalaen, mens de mindre og billigere biler stadig er plaget af larm under kørslen.
For lydabsorberende isolering, støjreducerede motorer og aerodynamiske designs er stadig en luksus.
Støj gør os trætte Men det er et problem, som ingeniører for alle verdens bilfabrikanter forsøger at komme til livs i de mindre biler.
Særligt fordi forbrugernes opfattelse af kvaliteten af en bil hænger sammen med, hvor meget den larmer.
Samtidig er den lavfrekvente støj med til at gøre føreren træt under kørslen, mens højfrekvent støj af indlysende årsager kan være forstyrrende at føre en samtale i.
Forseglende maling og akustisk glas Hos Honda har de ifølge Wired eksempelvis eksperimenteret med at forsegle lydkilderne blandt andet ved at udfylde alle mellemrum med tape, der udvider sig i varmen fra motoren, ligesom de også har afprøvet skum, maling og akustisk glas.
De har også arbejdet med design, der reducerer den vibration, kroppen opfanger.
Volkswagen derimod arbejder på at forebygge støjen ved at tage fat i lydkilderne.
De arbejder derfor på at udvikle motorer, der larmer mindre, ligesom de også har arbejdet med at ændre designet på væggen mellem motorrum og kabine.
Hos Nissan har de særligt fokuseret på dækkenes design, der påvirker akustikken inde i bilen, men ændringer i mønsteret og gummiblandingen kan være med til at nedbringe støjen.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Hvorfor ikke kombinere klassisk bildesign med en køreoplevelse i det fri og samtidig få hele pakken til en overkommelig pris?
Mulighederne er mange, hvis du går efter en veterancabriolet.
Du kan komme i gang fra et halvt hundrede tusinde kr. og er virkelig med, hvis du kan lægge 100.000-150.000 kr. på bordet. Men regn med ekstraudgifter – klassiske biler kan nemlig uventet gå i stykker eller byde på større reparationer.
Peter Clausen, som er redaktør på MotorClassic, har en række bud.
Mest oplagt er MGB, der blev produceret fra 1962 til 1980. Her er der især mange eksemplarer fra starten af 70’erne.
– Det er en ideel begynderbil og det sikre valg. Den er så enkel i mekanikken, at man kan skrue på den med begge hænder på ryggen. Og så er reservedelene billigere end til almindelige familiebiler, siger Peter Clausen.
Du kan få en pæn MGB fra omkring 100.000 kr.
Men hvis der skal være lidt mere macho over tingene, peger eksperten på Triumph TR6, der blev produceret fra 1968-76.
Den koster fra 150.000 kr. ligesom kultbilen Alfa Romeo Spider, som blev bygget fra 1966 til 1993/94 og fik sit filmgennembrud sammen med Dustin Hoffmann i ‘The Graduate’ (‘Fagre voksne verden’) fra 1969. Her er modellerne i 70’erne og frem til 1982, hvor der kom store plastikkofangere, de mest attraktive, fordi de første modeller fra 60’erne er røget op i pris, og de sidste modeller er for plastikagtige.
– Modellerne frem til 1982 har den helt rigtige kombination af en klassisk udstråling og en fornuftig pris, som er til at komme i nærheden af, siger Peter Clausen.
– Det er en bil, som kører mere delikat end de andre, men den har også lettere ved at ruste, siger han.
Mercedes SL450, kendt som Bobby Ewing-bilen fra tv-serien Dallas, er steget kraftigt de senere år, hvor gennemsnitsprisen var på 160.000 kr., men nu er den på 200.000 kr.
Et andet bud er VW Golf I Cabriolet, der blev produceret fra 1979 til 2002.
Den koster i dag 50.000-60.000 kr. men den kan stige og blive en god investering, mener Peter Clausen.
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Hjerte og hjerne De klassiske biler holder generelt prisen godt, så budskabet er klart.
– Hvis man passer godt på bilen, kan man som regel få det samme igen. Men det er ingen garanti, siger Peter Clausen.
Han pointerer dog, at netop hvad angår klassiske biler, er valget meget individuelt.
– Det er altid et personligt valg, hvad man falder for. Det kan f.eks. være en bil, man kender fra barndommen, eller en man har set i en tv-serie fra 80’erne, siger han.
– Man skal købe bilen med hjertet, men bruge hjernen, konstaterer Peter Clausen.
Der er nemlig en række ting, du skal have for øje, når du køber en klassisk bil.
– Du skal være opmærksom på, at det er gamle biler, der ikke styrer og bremser efter dagens standard. Samtidig skal du have et sted at opbevare bilen, for den kan ikke stå på gaden, siger Peter Clausen.
Da det er ældre biler fra en tid, hvor karosserierne havde mange hulrum, hvor fugt kan samle sig, og rustbeskyttelsen ikke var som i dag, skal opbevaringen være et sted uden fugt.
Og så skal du sørge for at have penge stående til uforudsete udgifter.
Regn typisk med 20.000 kr. for en gængs klassiker og mere til de mere eksotiske fugle. Størrelsen afhænger af, hvilken bil det er.
Til gengæld er vægtafgift og forsikring lav, når bilen er over 35 år gammel, og bilen skal kun til syn hvert 8. år.
Forsikringen dækker ofte kun i sommerhalvåret, men den kan som regel udvides til hele året.
Det er dog de færreste, som nænner at køre med deres klassiker i sne og salt.
Bilerne kan reelt ikke holde til det, så det giver sig selv, at man skal holde sig fra det.
Før slutsedlen skrives, er der dog flere ting, som du skal have for øje. Især hvis du ikke er handyman, som selv kan reparere bilen.
– Køb altid det bedste eksemplar. Hvis du finder enbil, som måske er 30.000 kr. billigere end den bedste, kan du alligevel hurtigt komme af med pengene på reparationer, hvis der er noget, som skal fikses, siger han.
Samtidig er det en god idé på forhånd at have fundet et værksted eller en mekaniker, som ved, hvordan man reparerer og servicerer netop det mærke eller lige præcis den model.
Det er forholdsvis let at finde reparatører af for eksempelvis Volkswagen og MG landet over, mens det kniber mere med Ferrari eller Lancia.
– Her er det en god idé at snakke med mærkeklubberne. De har ofte en konsulent, som man kan trække på, siger Peter Clausen.
Kalechen er en sliddel På cabrioleterne kan kalechen være et ømt punkt.
– En kaleche på en bil er en sliddel, og den kan aldrig være 100 pct. tæt. Men hold øje med, om den har huller, eller om der er fugt i kabinen, siger Peter Clausen.
Han peger på, at det er vigtigt at tjekke, om kalechen er pæn og uden synlige skader, om stellet er skævt, og om plastiskbagruden er blevet hvid, hvilket den ikke må være.
På nogle modeller, f.eks. Triumph Spitfire, var kalechen så dårligt konstrueret, at det var svært i sin tid selv på helt nye biler at få toppen til at lukke og åbne ordentligt. Derfor har mange fået eftermonteret kalecher.
Der er også forskel på udgifterne, hvis du skal spendere en ny kaleche. På en MG kan den være et par tusinde kr., mens den på VW Bobler og Golf er med tre lag, men så også løber op i en snes tusinde kr.
Åben klassiker
Vær opmærksom på, at bilen ikke kører som en moderne bil og kræver mere vedligeholdelse.
Køb altid det bedste eksemplar, og sæt mindst 20.000 kr. af til uforudsete udgifter.
Tjek, at kalechens stof, bagrude og hængsler er i orden. Husk at vedligeholde dem, når bilen er din.
Hvis du ikke er handyman, så lav en forhåndsaftale med en mekaniker, som ved noget om modellen, før du køber den.
En veteranbil defineres som et køretøj, der er over 35 år gammelt. Køretøjer fra 25-35 år er youngtimere. De kan ikke få den lave veteranforsikring og vægtafgift eller nøjes med syn hvert 8. år som veteranbiler.
