Blitz!

Politiets fotovogne – den såkaldte automatiske trafikkontrol (ATK) – sendte sidste år over 500.000 bøder ud til bilister – helt præcist 502.021 bøder.

I 2015 var tallet 388.017, og det er en stigning på 29.4 procent på bare et år.

Samtidig er antallet af bøder i 2016 det højeste nogensinde fra de automatiske trafikkontroller.

Se også: Sindssyg kørsel: 18-årig mister kørekortet efter kun én dag

Store regionale forskelle
Den samlede stigning i antal bøder er ikke jævnt fordelt på de forskellige politikredse rundt omkring i landet.

Flere politikredse har et fald på op mod 30 procent fra 2015 til året efter.

Men er du østjyde, eller kører meget i Østjylland, så har du måske bemærket, at Østjyllands politi har været særdeles aktive med fotovognene.

Hele 244.4 procent steg antallet af bøder fra fotovogne fra 2015 til 2016 i Østjyllands politikreds.

– Der findes forskellige forklaringer på det. Blandt andet har vi været ude at måle i flere timer, mens vi også via bedre digitaliseret udstyr har nedbragt antallet af billeder, vi ikke kunne bruge, fortæller Jeppe James Olsen, som er leder af færdselspolitiet i Østjylland.

Desuden har det været afgørende, at de har fået uddannet civilt personale til at sidde fast i fotovognene – modsat tidligere, hvor det var politibetjene, som havde en til to vagter om måneden.

– De er tæskedygtige, dem vi har, og de er simpelthen mere effektive, lyder det fra Jeppe James Olsen.

I 2015 målte målte politiet i Østjylland 6.600 timer med ATK. I 2016 var antallet af timer steget til 9.300.

Næsthøjeste procentvise stigning fra 2015 til 2016 finder vi i Sydsjælland og Lolland Falster politikreds med en stigning på 106 procent.

Største fald skal vi til Københavns Vestegnes politi for at finde, hvor antallet af ATK-bøder faldt med 28.2 procent på et år.

Se også: Tog Ekstra Bladets artikel med i retten: Slap for fartbøde

– Vi sover godt
Kritikere af fotovogne og politiets fotovogne vil sige, at de er pengemaskiner, og at en stigning på 244 procent i antallet uddelte bøder er et udtryk for netop det.

Men i færdselsafdelingen i Østjyllands politi afviser de.

– Vi sover godt om natten. Vi bliver ikke målt på, hvor mange penge vi kradser ind, men hvor mange timer vi måler, så vi er sådan set ligeglade med, hvor mange millioner der kommer ind, siger leder Jeppe James Olsen og fortsætter:

– Ofte reagerer vi jo på borgerhenvendelser, og det peger direkte imod, at det skulle være en pengemaskine, siger han.

Sådan ligger din politikreds:
Østjylland: 244.4 procent

Sydsjælland og Lolland Falster: 106.0 procent

Nordsjælland: 80.8 procent

Midt- og Vestjylland: 70.9 procent

Nordjylland: 34.7 procent

Syd- og Sønderjylland: 31.7 procent

København: – 0.9 procent

Sydøstjylland: – 8.7 procent

Fyn: – 12.2 procent

Bornholm: – 23.9 procent

Midt- og Vestsjælland: – 23.9 procent

Københavns Vestegn: – 28.2 procent

Se også: Bøderegn: Mange bilister fik fartbøde selv om skilt manglede

Farten er en afgørende faktor, hvis alvorlige ulykker i trafikken skal undgås. Derfor bakker Rådet for Sikker Trafik op om en ændring, der skal gøre det lettere at sænke hastigheden på udsatte veje inden for bygrænserne.

– Selv små hastighedsnedsættelser har stor betydning.

– Hastighed er den største synder i trafikken. Hastighed er skyld i flest tilskadekomne og dræbte og dermed mest sorg i de danske familier, siger direktør i Rådet for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil ifølge Politiken gøre det mere enkelt for kommunerne at sænke hastighedsgrænsen fra 50 til 40 kilometer i timen på gader og veje ved eksempelvis skoler, børnehaver og plejehjem.

Behøver ikke dokumentere ulykker
Kommunerne skal fortsat bede politiet om tilladelse til at opsætte nye fartskilte. Men de skal ikke – som i dag – kunne dokumentere, at der faktisk sker mange ulykker på grund af fart på den pågældende strækning.

Direktøren i Rådet for Sikker Trafik bakker lavere fart op med et eksempel. Hvis en bilist kører 50 kilometer i timen, et barn løber ud foran bilen, og føreren træder bremsen i bund, så stopper bilen lige foran barnet.

– Hvis man kører 60 kilometer i timen og alle øvrige faktuelle omstændigheder er de samme som i det første scenarie, så rammer bilen barnet med 44 kilometer i timen, siger Mogens Kjærgaard Møller.

Se også: Bilejere: Lavere hastighed i byerne nytter ikke

Foreningen for Danske Motorejere (FDM) er bekymret for, at kommuner vil bruge de nye regler til at sænke farten i hele bydele eller i hele kommunen.

Men Rådet for Sikker Trafik påpeger, at ændringen kun vedrører hastighedsnedsættelser på udvalgte veje.

Den tilladte hastighed inden for bygrænserne er stadig som udgangspunkt 50 kilometer i timen.

– Dette handler om et cirkulære, og det giver ikke mulighed for at nedsætte hastighedsgrænserne i hele bydele. Det ville kræve en ændring af færdselsloven, siger direktør Mogens Kjærgaard Møller.

Det kan være svært at køre med manuelt gear, hvis man først har vænnet sig til automatgear.

Og noget tyder på, at de amerikanske bilejere, der stadig kører i modeller af ældre karakter, hvor gearet skiftes manuelt, kan føle sig rimelig sikre på, at deres biler ikke bliver stjålet. 

Der har nemlig været flere episoder i USA, hvor biltyve har måtte opgive deres planer, simpelthen fordi de ikke har kunnet finde ud af at køre bilerne.

Seneste tilfælde fandt sted i Cleveland, hvor den 18-årig biltyv Damari Wayne og hans medskyldige den 21. februar forsøgte at røve en bil.

Se også: Har du styr på dem? Her er de nye trafikregler for 2017

Den ellers erfarne biltyv havde ugen forinden lykkes med at true sig til en bil med automatgear, han uden problemer stak af med, men ugen efter gik den altså ikke.

Hvor sidder koblingspunktet?
De to biltyve truede chaufføren med at dræbe ham, hvis han ikke udleverede sin telefon og bilnøgler, men da røverne ville stikke af med bilen, løb de ind i problemer. De kunne nemlig ikke finde ud af at starte bilen, der havde manuelt gear.

Med en pistol for tindingen forsøgte offeret at forklare sine overfaldsmænd, hvordan koblingspedalen virker, men til sidst opgav de deres forehavende og stak af fra åstedet uden bil.

Politiet sporede efterfølgende telefonen og arresterede de to biltyve, der nu kan se frem til at få deres straf.

Se også: Stoppet spritbilist brugte ventetid på politiet til at drikke mere alkohol

Det bliver lettere for kommunerne at sænke hastighedsgrænsen fra 50 til 40 kilometer i timen ved skoler for at beskytte fodgængere og cyklister.

Se også: Nye fartregler: Nu skal du køre langsommere i byerne

Det har transportminister Ole Birk Olesen (LA) besluttet.

Og den idé giver god mening, mener Forenede Danske Motorejere (FDM).

FDM er dog bekymret for, at nogle kommuner vil bruge muligheden for at træde på bremsen de steder, hvor andre greb som bump og cykelstier er mere effektive, siger juridisk konsulent Dennis Lange.

– Visse kommuner såsom København kan bruge det til at sætte hastigheden ned i hele bydele eller hele kommunen. Det vil være forkert, mener vi, siger han.

– Når man sætter hastigheden ned, hvor der ikke er behov for det, så bliver der mindre fremkommelighed.

Grundlæggende mener FDM dog, at det en god idé at sætte hastigheden ned visse steder – såsom ved skoler.

Tidligere skulle kommunerne spørge politiet om lov til at sænke hastigheden fra 50 til 40 kilometer i timen.

Men transportministeren gør det nu nemmere ved at fjerne et krav til kommunerne om at kunne dokumentere ulykker på strækningen.

Fremover skal alene risikoen for ulykker være nok til at sænke hastigheden.

Lav hastighed ikke altid den bedte løsning
Men en lavere hastighed er ikke altid den bedste løsning, mener Dennis Lange. I stedet bør kommunerne have et åbent sind over for andre løsninger, siger han.

– Det kan være ved at skille færdselsarterne ad. Altså lave en cykelsti. Man kan også lave bump eller lignende.

Ifølge Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, har erfaringer vist, at bump har den klart mest hastighedssænkende effekt. Løsningen har dog ulemper.

– De giver en relativt stor diskomfort for bilisterne. Plus at du skal etablere dem og vedligeholde dem, og det koster penge. Så vil kommunerne hellere sætte et skilt op, siger han med henvisning til den billigere løsning at sænke hastigheden.

I dag er det kvindernes internationale kampdag.

I den anledning kigger vi på et af de emner, hvor fordommene om kvinder florerer i bedste velgående – nemlig om kvinder er dårligere til at køre bil end mænd.

Men er det nu også nødvendigvis sådan?

Vi har dykket ned i undersøgelser, statistikker og taget en snak med en rutineret kørelærer.

Fordom: ‘Kvinder er dårligere til at parkere end mænd’

Én af de ting, som mænd ofte siger, er, at de er bedre til at parkere.

Flere forskningsprojekter har kigget på den fordom, men der er ikke et entydigt bevis på, at kvinder parkerer dårligere end mænd.

Parallelparkering skulle mænd beviseligt være bedre til end kvinder, men generelt er kvinder lige så gode til at parkere som mænd. Ofte er kvinder faktisk bedre, viser det sig, fordi de er mere tålmodige.

En konklusion, som Bent Snitgaard, kørelærer gennem 25 år og indehaver af køreskolen Down Town i Esbjerg, godt kan følge. 

– Sådan umiddelbart har kvinderne lidt sværere ved parkering – men det er kun, fordi de er lidt mere forsigtige. Mændene har nok lidt mere gå-på-mod, men i sidste ende har jeg ikke oplevet forskelle i, hvor gode de er til at parkere. Kvinderne er bare mere grundige, siger han.

Status: Punkteret

Se også: Kvinde ville på værksted: Måden hun kørte dertil chokerede politiet

Fordom: ‘Kvinder har flere køretimer’

Tager kvinder længere tid om at bestå kørekortet?

Ja, det er der noget, der tyder på. Det har ikke været muligt at finde nyere tal, men tal fra Rigspolitiet fra 2014 viser, at 30.7 procent af mænd dumpede den praktiske del af køreprøven, mens tallet for kvinderne var 38.8 procent.

I forhold til teoriprøven var forskellen mindre. Her dumpede 23.8 procent af mændene, mens 25.8 procent af kvinderne dumpede.

Men kørelærer Bent Snitgaard oplever ikke, at kvinder skulle have sværere ved at bestå end mændene.

– Kvinderne har ikke sværere ved at bestå deres kørekort. Der er ingen forskel, oplever jeg ikke, fortæller han.

Selv om kørelæreren ikke oplever, at kvinder har sværere ved det, fortæller statistikkerne, at de dumper marginalt oftere end mænd.

Status: Bekræftet

Se også: Politiet stoppede 93-årig kvinde i bulet bil

Fordom: ‘Kvinder er dårligere til at finde vej’

Den skulle være god nok.

Mænd har nemmere ved at finde vej end kvinderne. I hvert fald hvis man skal tro et norsk studie fra 2015, der undersøgte netop det.

Her var konklusionen, at mænd havde bedre stedsands end kvinderne, og at de derfor fandt hurtigere frem til bestemte destinationer.

I undersøgelsen fandt de ud af, at mænd og kvinder bruger forskellige metoder, når de skal finde vej.

Mænd bruger verdenshjørner og går direkte mod målet.

Kvinder bruger pejlemærker i form af at huske gader, butikker eller andre markante ting i gadebilledet til at finde vej.

Læs mere om det her.

Status: Bekræftet

Biler – 6. mar. 2017 – kl. 17:35

Vinteren vender tilbage: Se hvornår du kan skifte til sommerdæk

Fordom: ‘Kvindelige bilister er farligere i trafikken’

Det korte svar: Nej

Den holder slet ikke. Kvindelige bilister er langt mere sikre i trafikken end mænd.

Det viser statistikkerne, som blandt andet peger på, at mænd langt oftere er involveret i alvorlige ulykker – også selv om der bliver korrigeret for, at mænd kører flere kilometer i bil end kvinder.

Mænd får også flere fartbøder end kvinderne, ligesom mændene sidder tungt på statistikkerne over, hvem der bliver stoppet med alkohol og stoffer i blodet.

Ulykkerne, som kvinder er involveret i, er også langt oftere ulykker, hvor de ikke har kørt ulovligt.  Mændene har modsat tendens til at tage større chancer i trafikken.

Det kan hænge sammen med, at mandlige bilister oftere end kvinderne overvurderer deres egne evner bag rattet. 

En tanke, som heller ikke ligger kørelærer Bent Snitgaard fjern.

– Det kan godt være, kvinderne er lidt mere forsigtige, hvor mændene bare kaster sig ud i det. Men generelt oplever jeg, at kvinderne er bedre bilister, fordi de bruger hjernen mere og knap så meget macho-musklerne, siger han.

Status: Punkteret

Biler – 9. jan. 2017 – kl. 16:37

Test dig selv: Kan du bestå teoriprøven

Fordom: ‘Kvinder har sværere ved den tekniske forståelse’

Det er ikke til at sige noget helt bestemt om, at mænd nødvendigvis er bedre til bilens teknik end kvinder.

Formentlig er der flere mænd, der bruger mere tid på den tekniske del i forhold til kvinder.

I hvert fald viser tal fra Danmarks Statistik, at langt flere mænd end kvinder tager uddannelsen som auto-mekaniker.

Tidligere undersøgelser har også vist, at mænd og kvinder bliver usikre ved forskellige ting ved en bilhandel. Mænd bliver usikre, når de skal forhandle prisen, mens kvinder især bliver usikre, når de skal inspicere selve bilen.

Men der kan altså ikke endegyldigt peges på, at kvinder er dårligere til mekanikken bag vores firehjulede venner sammenlignet med mændene.

Status: Hverken eller

Oplever du, at der er forskelle i, hvordan mænd og kvinder er bag rattet?

Selvom regeringen vil arbejde for et Danmark, der er uafhængig af fossile brændstoffer, når vi når 2050, er der umiddelbart ikke udsigt til et egentligt forbud mod benzinslugere.

Det har energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) meldt ud ifølge Ingeniøren.

Intet forbud
Det på trods af, at der i regeringsgrundlaget står, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund, der er uafhængig af fossile brændstoffer.

Forslaget om at forbyde salget af biler, der kører på benzin, diesel og andre fossile brændstoffer har ellers været oppe at vende flere gange.

Men under en spørgerunde i Folketinget kom det frem, at ministeren ikke går ind for et forbud, skriver Ingeniøren.

– Jeg tror, at vi fra politisk hold selvfølgelig skal stille krav til bilproducenterne og skabe nogle rammer og nogle muligheder for, at der også kan udvikles alternative biobrændstoffer osv. Men regeringen er imod at gå ind og sætte en bestemt dato for, hvornår alle fossildrevne biler skal være udfaset, sagde Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Se også: Derfor gider vi ikke selvkørende biler

Forbud i andre lande
I stedet satser regeringen på, at redningen ligger i udviklingen af nye, renere teknologier og skrappere krav til bilfabrikanterne i EU-regi.

Oppositionen har ellers af flere omgange presset på for at få et egentligt forbud på bordet, så Danmark kan følge i fodsporet på andre lande.

I Norge barsler de med et forslag om at forbyde salget af biler, der kører på benzin og diesel allerede fra 2025, mens de i Tyskland vil stoppe salget i 2030.

Tidligere har vi skrevet om, at rød blok vil have forbud, men det afviser blå blok med ministeren i spidsen altså nu.

Se også: Følger Danmark trop? Norge vil forbyde alle benzin- og dieselbiler

Læs avisen, se film eller brug bilen som en arbejdsplads.

Mulighederne synes mange, når man tænker på, hvilke ting man kan bruge tiden på i en fremtid med selvkørende biler.

Bilproducenterne bruger mange ressourcer på at udvikle og teste biler, der kan køre selv, uden chaufføren behøver at gøre noget.

Se også: Dansk kommune vil være først med selvkørende busser

Men nu viser det sig, at et overset problem kan spænde ben for en selvkørende fremtid.

Vi gider nemlig ikke de selvkørende biler.

Vi vil meget hellere køre bilen selv.

Det viser en ny undersøgelse fra Auto Trader, som er Englands største online bilmarked.

I undersøgelsen svarer 45 procent af de adspurgte bilister, at de ikke har nogen interesse i selvkørende biler, fordi de nyder det at køre for meget til at finde dem interessant.

Frihed og nydelse
Når bilisterne i undersøgelsen skal pege på, hvilke faktorer der er afgørende for at eje og køre bil, siger 73 procent, at ‘frihed’ er afgørende, mens også 33 procent har krydset ‘nydelse’ som en grund til at eje en bil.

Hvad der desuden er bekymrende for udviklerne af selvkørende biler er, at 44 procent af bilister mellem 17 og 44 år ikke tror på, at fuldstændig selvkørende biler bliver aktuelle i deres levetid.

Se også: Selvkørende biler vil øge trængslen med 15 procent

Samtidig med siger næsten halvdelen af bilisterne – 49 procent – at de ved for lidt om selvkørende biler til, at det fanger deres interesse.

Så selvom bilfabrikkerne arbejder på en selvkørende fremtid, er der altså noget, der tyder på, at bilsterne endnu ikke er klar til den.

Se også: Bilen bliver mere end en bil