Junior vil gerne have en legekammerat med hjem fra daginstitutionen.
Men det rejser et problem, for så er der pludselig flere børn, end der er barnesæder på bilens bagsæde.
Og hvordan er reglerne nu egentlig lige omkring det?
For det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der sidder hvor, og er man ikke opmærksom på reglerne, kan det koste dyrt. Det skriver FDMs medlemsmagasin Motor.
– Mange forældre overvejer at spænde sit barns legekammerat fast i bilens sikre autostol. Men reglerne på området er meget klare. Er der kun en autostol i bilen, skal man altid spænde sit eget barn og ikke legekammeraten fast i den. Faktisk risikerer man at få både en bøde og et klip i kørekortet, hvis ikke man gør det, fortæller Flemming Søndergaard, produktchef i FDM, til Motor.
Specielle lejligheder Normalt er det lovpligtigt, at børn under 135 centimeter skal fastspændes i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres højde og vægt.
Når det så alligevel kan lade sig gøre at tage barnets legekammerat med i bilen, uden at man har en ekstra autostol, og stadig slippe for bøden og klippet, skyldes det, at loven har et særligt hensyn ved såkaldt ‘lejlighedsvis kørsel’.
Det vil sige, at opstår situationer, hvor man har behov for at transportere et ekstra barn, er det tilladt kun at fastspænde med bilens sikkerhedssele.
– At skulle have et ekstra barn med i bilen er et velkendt scenarie for de fleste forældre. Derfor anbefaler vi, at man som minimum bruger en selepude, som man kan have liggende i bagagerummet. Selvom den ikke kan sammenlignes med en rigtig autostol, er den stadig en bedre løsning end at lade barnet sidde på bilens sæde. På sædet vil selen ikke sidde rigtigt i forhold til barnets højde, siger Flemming Søndergaard til Motor.
Han anbefaler også forældre at planlægge sig ud af den slags situationer, så man undgår scenariet.
– Det bedste er naturligvis at lave legeaftaler i forvejen, så forældrene har mulighed for at aftale lån af autostole. På den måde undgår man situationer, hvor man pludselig mangler forsvarligt udstyr til det ene barn, siger Flemming Søndergaard til Motor.
Uforudsigeligt FDM understreger, at hvis der er tale om en fast aftale, hvor bedsteforældre eller andre afhenter børnene én gang om ugen, er der ikke tale om lejlighedsvis kørsel, og så skal man have godkendt sikkerhedsudstyr.
Flemming Søndergaard uddyber begrebet over for Ekstra Bladet.
– Alt, hvad der er uforudsigeligt og ikke planlagt, er lejlighedsvis kørsel, siger han til Ekstra Bladet.
Så hvis du en dag kommer kørende ned i dit barns fodboldklub, hvor dit barn skal til fodboldkamp, og du så bliver bedt om at tage tre børn med i bilen og køre dem ud til kampen, så er det lejlighedsvis kørsel, fordi du ikke vidste det på forhånd. Dermed må børnene ifølge reglerne godt fastspændes kun ved selerne.
– Men hvis det er planlagt i forvejen, og du ved, at på lørdag skal du køre dit barn til kamp, og du skal have tre børn med i bilen, så er det ikke lejlighedsvis kørsel, og så skal de fastspændes i godkendt sikkerhedsudstyr, forklarer han.
Du kan læse mere om reglerne for børn i bilen hos FDM.
Lejlighedsvis kørsel Børn under 135 cm skal som udgangspunkt sidde fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr. Opstår der en uventet situation, hvor man eksempelvis skal have andres børn med i bilen, gælder reglen om ‘lejlighedsvis befordring over korte afstande.’ Reglen betyder, at børn kan køre med uden at benytte det sikkerhedsudstyr, der passer til barnet f.eks. autostol.
Børn under tre år er ikke omfattet reglen om lejlighedsvis kørsel. De skal altid spændes fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres størrelse og vægt.
Er der tale en fast ugentlig aftale, hvor f.eks. bedsteforældre henter børnebørn, er der ikke tale om lejlighedsvis kørsel, og så skal børnene sidde i korrekt sikkerhedsudstyr som autostol.
Børn under tre år behøver ikke være spændt fast i en taxa, mens børn over tre år skal benytte sikkerhedssele. FDM anbefaler dog, at man enten selv tager autostol/selepude med eller bestiller taxa med autostol/selepude.
Er børn i bilen ikke spændt korrekt fast, får man en bøde på 2.000 kr. og et klip i kørekortet.
En velkørende familiebil fra Ford vinder Årets Brugtbil 2017-titlen.
I finalen var fem populære familiebiler, men det blev altså Ford C-Max i årgangene 2010 til 2015, der stak af med den endelige titel.
Faktisk var C-Max en ganske suveræn vinder af årets kåring. Modellen fik point af samtlige brugtbileksperter og biljournalister i juryen, vandt kåringens afstemning på Facebook og opnåede det højeste antal point nogensinde.
– Ford C-Max er det p.t. mest interessante brugtbilskøb. Du får en fleksibelt indrettet familiebil, der har god plads til hele familien til en meget attraktiv pris. Samtidig har C-Max vist sig at have meget få fejl i FDM’s brugtbilstests. Velkørende, veludstyret og med et bredt udvalg af velfungerende benzin- og dieselmotorer, lyder vurderingen fra Karsten Lemche, journalist fra FDM’s medlemsblad Motor.
Han var én af 10 ud af 17 jurymedlemmer, som havde Ford C-Max på førstepladsen.
Fokus for juryen er, om bilen teknisk set er god, hvordan service- og reservedelspriserne er, og om bilen er et godt køb.
Desuden er det et hensyn, hvor store omkostningerne er ved at eje bilen over en årrække.
Tredje gang For Ford er det tredje gang, at de løber med titlen som Årets Brugtbil.
Denne gang er det som bekendt med anden generation af Fords mpv C-Max.
Modellen kom i 2010, blev Årets Bil i 2011, fik en afløser i 2015 og i år hædres den altså så som Årets Brugtbil.
Hvis én af de biler, hans firma har bygget, er udstyret med GPS, kan Christian von Koenigsegg følge bilens og chaufførens færden på sin mobiltelefon.
– Jeg kunne se dem via kamera Selv om det kan lyde lidt mystisk, forsikrer hr. Koenigsegg, at det er for alles bedste.
I et interview med Car Buzz bekræfter han, at appen eksisterer, og at han kan kommunikere direkte med alle sine kunder med det formål at udvikle bilernes hardware og software, hvis bilerne har problemer og generelt at gøre ejerskabet bedre.
– Teknisk er det muligt at placere et kamera inde i bilen, og så ville jeg kunne se kørerne, men det ville være ‘creepy’, siger han til Car Buzz.
Ejerne skal håbe på, at politimyndigheder rundt omkring i verden ikke kan tvinge hr. Koenigsegg til at aflevere de data, han får fra sin app, for hans biler er kendt for at kunne lege med 400 km/t-grænsen.
– Den har mange modifikationer, som han har lavet – sikkert som kompensering for, hvad han manglede på andre områder, skriver Lauren Mason blandt andet i sin bilannonce på Ebay, som er gået viralt.
Den kommende sygeplejerske sælger sin eksmands Skoda Fabia 19.TDI VRS – Limited Edition, der ifølge hende er i fantastisk stand, ‘fordi det var det eneste, han brugte tid på at tage sig af’, som hun skriver.
The Sun fortæller historien om Lauren Mason og hendes salgsannonce, hvor hun gør grin med hans parkeringsevner og kalder bilen for en ‘drenge-racer’.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Politiet stoppede i går Kasper Herbst i sin bil i Næstved.
Betjenten mente, at Kasper Herbst talte i håndholdt mobil, og stak ham derfor en bøde på 1500 kroner.
Men det vil Kasper Herbst ikke acceptere, da han hævder, at han under ingen omstændigheder havde en mobil for øret.
– Jeg er skuffet over det danske politi, der kan tage så meget fejl. Jeg har bluetooth headset i mit anlæg i bilen, og mobilen connecter til den hver gang, jeg tænder min bil, siger Kasper Herbst og fortæller, hvad der skete.
– Betjenten kommer over til bilen og siger til mig; ‘Du har talt i mobiltelefon i Havnegade i krydset ved tankstationen’.
– Jeg fortæller ham, at det kan ikke passe, og min telefon ligger ved mit anlæg, fortæller Kasper Herbst og fortsætter:
– Betjenten siger; ‘Du har haft en hånd oppe ved øret’.
– Men det er da ikke et tegn på, jeg sidder med en telefon, siger en frustreret Kasper Herbst, der ofte hviler hovedet på hånden, når han kører.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Kasper Herbst talte med sin mor over bluetooth headsettet få minutter forinden, han blev stoppet, hvilket han også forsøger at vise betjenten.
– Jeg viser min opkaldsliste til ham, og så ringer jeg op, så han kan høre, samtalen kører over mit anlæg. Men betjenten siger, det er han ligeglad med, for han har set mig sidde med en mobil for øret.
(Artiklen fortsætter under billedet)
– Jeg synes, det er for dårligt, en betjent kan tage så meget fejl. Han holder 100 meter væk fra mig, og han kan ikke se, hvad jeg har i min hånd. Men jeg havde ikke noget i min hånd, siger Kasper Herbst, der har tænkt sig at tage sagen i retten.
– Hvem har besvisbyrden i sådan en sag?
– Generelt har politiet bevisbyrden. Det er os, der skal kunne godtgøre, at der har været en mobiltelefon i hånden, siger vicepolitiinspektør Erik Mather fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, der ikke kender den konkrete sag.
– Vores bevisbyrde vil være vidneudsagn fra den pågældende betjent, men det er ikke sådan, at vi har fotodokumentation eller anden håndgribelig bevisførelse, for det findes ikke i den her slags sager, siger Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet i Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
– Bilisten i denne sag mener, at han beviste over for betjenten, at telefonen sprang over på headsettet. Hvorfor skrev betjenten så en bøde?
– Jeg hører ofte, at bilister siger; ‘Du kan se, jeg ikke har ringet. Du kan se, jeg ikke har foretaget opkald, og der ikke har været indgående opkald’. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke har siddet med en håndholdt mobil. Der står ikke i loven, at man skal have talt i en mobil. Smartphones har alle mulige andre formål; Man kan tjekke mails, være på Facebook, sms’er – mulighederne er utallige, siger Erik Mather.
– Men når man sidder med den mod øret, skulle man antage, der kommer lyd ind?
– Måske hører man musik, men der er en lang række anvendelser på telefonen i dag, som ligger ud over, hvad et bluetooth headset kan klare. Så det er ikke kun det, at den går på bluetooth. Der findes apps til alt mellem himmel og jord, som gør, at man også kan sidde med mobilen i hånden, og det er lige så ulovligt som at tale i telefonen, forklarer Erik Mather.
Efter Jeremy Clarkson blev fyret fra Topgear og tog sine to kompaner Richard Hammond og James May med til The Grand Tour, har BBC kæmpet med seertallene på det ellers så populære program.
I sidste sæson af Topgear, hvor Chris Evans var vært, var seertallene nede under to millioner – og det er det laveste nogensinde for Topgear.
Siden stoppede Chris Evans og BBC samarbejdet.
Nu fortæller en anden Chris – Chris Harris – som til den nye sæson har overtaget rollen som én af de mere ledende værter, at seertallene er på vej op igen, fordi Evans er ude, og programmet igen handler mere om biler.
– Det er mere bil-orienteret, så folk med benzin i blodet nyder det. Det kommer aldrig til fuldstændigt at tilfredsstille bilnørderne, men nu er bilerne tilbage i centrum i showet, siger Chris Harris til The Sun.
Får selv kritik Senest fik Chris Harris selv en del kritik fra seerne, da han tog hul på den nyeste sæson af Topgear.
Men en vis kendis står klar til at hjælpe Harris, når seerne er ude med riven.
Ved sin side har han nemlig Matt LeBlanc, som alle kender som Joey Tribbiani fra tv-serien ‘Venner’.
– Jeg vil stadig være ham gutten, der kører bilerne og demonstrerer, hvad de kan. Men nu skal jeg i lige så høj grad lave tv. Jeg arbejder ved siden af en af de bedste tv-komikere fra min generation, og det kan være rimelig skræmmende. Men han er super givende og meget hjælpsom.
– Det er som at være i skole hver dag, fordi Matt konstant fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Forhåbentlig bliver jeg bedre med tiden, siger Chris Harris til The Sun.
Foruden de to består vært-trioen af den unge Rory Reid.
Hvis den logik skal holde, så må britiske Christian Whiteley-Mason være mester i at gå til køreprøve.
Men noget tyder på, at den ikke helt holder.
I hvert har det ifølge Mirror taget ham 33 forsøg at bestå køreprøven.
Og de absurde tal stopper ikke der.
14 forskellige kørelærere har han haft, som alt i alt har kostet 10.000 pund (86.000 kroner), mens det har taget hele 25 år for ham at få kørekortet.
Grunden til, at det tog 25 år, var, at Christian i 2003 efter sit 32. forsøg opgav tanken om at bestå køreprøven, inden han så for nylig besluttede sig for at give det et ekstra skud.
– Jeg kan slet ikke forstå, at jeg faktisk har bestået efter alle disse år. Jeg er stadig i chok, fortæller han til Mirror.
Har allerede købt bil Briten har ventet ganske mange år på at få sit kørekort, så han har haft god tid til at planlægge, hvilken bil han så gerne ville have.
Valget faldt på en brugt Smart, som han allerede har købt, og da han kun har taget kørekort til at køre med automatgear, er Smarten udstyret med det.
Bilen skal bruges til at køre på arbejde, som han ellers har gjort med enten taxa eller kolleger, og det har kostet ham en formue.
– Jeg er så stolt af mig selv. Det har ændret mit liv for at være helt ærlig. Jeg føler, at jeg har opnået alt det, jeg gerne ville, undtagen det at få kørekort, som jeg bare manglede, siger han til Mirror.
Christian Whiteley-Mason tog sin første kørekprøve – og dumpede – i 1992.
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘4217312’,
placement: ‘artikelbannerstor’,
eleId: ‘contain4217312’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_4217312’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_4217312’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘artikelbannerstor’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Regeringen har nedtrappet blitzkrigen mod de danske bilister.
Mandag blev det besluttet, at et flertal i Folketinget vil afskaffe 20 ud af politiets 100 fotovogne på de danske veje.
Til gengæld erstattes de af fastmonterede stærekasser, hvor bilisterne bliver mødt med advarselsskifte på forhånd, så de kan nå at lette foden fra speederen.
– Vi får mere fokus på trafiksikkerhed og på at redde menneskeliv frem for at skrabe penge i statskassen, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, til DR Nyheder.
Men ifølge trafikforsker og lektor på Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, er stærekassernes effekt til at overse. Det fortæller han til Ekstra Bladet.
– Jeg synes, at det er et tilbageskridt i forhold til den viden, og de teknologiske muligheder, som vi har i dag. Stærekasserne står jo et fast sted, og det betyder, at trafikanterne på forhånd ved, at de står der.
– Lidt populært sagt kan det jo betyde, at bilisterne bare kan sætte hastigheden ned få sekunder, før de rammer den strækning, og så kan de gasser op igen, når de er kørt forbi. Derfor får stærekasserne hastigheden ned på meget korte strækninger, men ikke over det hele, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet
‘
}
if (!insertInto || (insertInto && insertElement !== null)) {
var position = ‘bodytext’
var adtechId = (‘desktop’ !== ‘smartphone’) ? 6400362 : ‘6400362’
ADTECH.config.placements[adtechId].complete = function () {
var bannerOptions = {
placementId: ‘6400362’,
placement: ‘bodytext’,
eleId: ‘intextBanner_manipulate’,
addPrefix: ‘true’,
prefixId: ‘manipulate_6400362’
}
var bannerCallBack = new namespace.callBack(bannerOptions)
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1 || position === ‘monster’ || position === ‘wallpaper’) {
var eleId = ‘manipulate_6400362’
if (position.indexOf(‘follow’) !== -1) {
eleId = ‘fnFollowWrapper_’
}
namespace.skyskraper.register({
‘adType’: position,
‘eleId’: eleId
})
}
}
if (position === ‘wallpaper’ || position === ‘monster’) {
ADTECH.loadAd(adtechId);
} else {
namespace.queue = namespace.queue || {}
namespace.queue[‘bodytext’] = adtechId
}
}
}(window.ebPlacement = window.ebPlacement || {}, window.ADTECH = window.ADTECH || {}))
Dækker lille område Ifølge eksperten er der i Danmark 72.000 kilometer vej, men stærekasserne kan kun dække et par hundrede meter.
– Så vil den samlede effekt jo være begrænset. I forhold til fotovogne vil effekten være langt mindre, fordi så er der 20 steder, hvor vi får hastigheden ned. Det er jo ikke så meget, når vi har 72.000 kilometer.
– Så kan man så spørge, om vi kun har 20 steder, hvor det er særligt farligt her i landet. Der er svaret nej. Der er rigtig mange steder, hvor det er farligt, og der er mange steder, hvor vi skal have hastigheden ned, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.
Men Ifølge Venstres transportordfører er der gode erfaringer med stærekasserne i Sverige, men den køber Harry Lahrmann ikke nødvendigvis.
– Jeg ved selvfølgelig ikke helt præcist, hvad regeringen har af reference Sverige, men det jeg har set er noget meget gammelt noget, fra før GPS’er blev meget udbredt. Når du har en GPS i bilen, så får du at vide, at du nok lige skal lette foden fra gassen, inden du møder en stærekasse.
Artiklen fortsætter under billedet
– Før GPS’er blev udbredte, så kunne du i højere grad blive overrasket. I hvert fald for turister, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.
Ekspert: Her er løsningen Ifølge Harry Lahrmann kan regeringen med fordel kigge mod udlandet, hvor de ifølge ham har fundet et langt mere effektivt middel mod fartsyndere.
Et middel, der tilmed er langt mere holdbart og gør sig gældende over flere strækninger.
– Hvis man skal have noget fast, så skal vi have det, der hedder strækningshastighedskontrol. Det betyder, at man fotograferer bilernes nummerplader med en nogle kilometers mellemrum, og så regner man gennemsnitshastigheden ud. Hvis den er for høj, så får man en bøde.
– Jeg har faktisk lavet en undersøgelse af effekten i England, og det har en rigtig god i effekt. Samtidig får man sat hastigheden ned på en strækning på flere kilometer i stedet for bare et punkt, siger Harry Lahrmann til Ekstra Bladet.
Netop den løsning er ifølge Harry Lahrmann udbredt i flere andre lande.
Også Sikker Trafik har været på banen, og de foreslår, at de 20 fotovogne erstattes af 50 stærekasser fremfor 20. Det fortæller Mogens Kjærsgaard Møller til TV2.
– Faste stærekasser kan give rigtig god mening, men man bør sikre, at der også er en vis grad af fleksibilitet, siger Mogens Kjærgaard Møller.
Blå blok jubler Dansk Folkeparti jubler over udsigten til færre fotovogne.
– Det har længe været et ønske for os, at vi får skåret ned på antallet af fotovogne, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, til DR Nyheder.
Artiklen fortsætter under billedet
Det var Thorning-regeringen, der i 2015 firedoblede antallet af fotovogne fra 25 til 100.
Siden har de 100 bemandede fotovogne været en torn i øjet på politikerne fra blå blok.
Både De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har kaldt fotovogne for “rene pengemaskiner”, der mest af alt havde til formål at tjene penge hjem til statskassen.
Afskaffelsen af de 20 fotovogne er kun første skridt, fastslår Venstres transportordfører.
Sidste år blev 563.755 bilister blitzet, og der blev udskrevet bøder for i alt 701 millioner kroner. Det er cirka syv millioner kroner pr. fotovogn.
Bødeindtægterne er meget mindre ved stærekasser, fordi bilisterne bliver advaret med skilte om fartkontrol forude.
Fotovognene har cirka kostet 500.000 kroner stykket at indkøbe.
Kina er berygtet for at holde godt øje med deres befolknings gøren og laden, og nu har de taget det et skridt videre.
Myndighederne i den vestlige region Xinjiang har nemlig påbudt alle chauffører, at de skal installere et kinesisk satellitnavigationssystem i deres biler.
Frist til sommer Ifølge en rapport udsendt af officielle embedsmænd fra politiet skal bilisterne have systemet installeret inden den 30. juni i år, hvor de derfor forventer, at samtlige biler i regionen kan trackes vis GPS.
Det nye krav kan måske virke lidt offensivt, men meningen er, at det skal hjælpe myndighederne med at spore folk, hvis der udbryder uroligheder.
Voldelige uroligheder Xinjiang-regionen grænser op mod en lang række lande som Tibet, Mongoliet og Rusland.
Derfor er området præget af etniske spændinger mellem områdets sunni-musilmer og etniske kinesere, der undertiden bryder ud i direkte voldelige uroligheder.
Det værste tilfælde af uroligheder fandt sted i 2009 i regionens hovedstad Urumqi, hvor 200 mennesker mistede livet.
Og i 2014 mistede seks mennesker livet under en række bilbombeangreb, fortæller New York Times.
Myndighederne mener derfor, at det er et vigtigt redskab i bekæmpelsen af den indenlandske terror i regionen at kunne overvåge områdets biler, da biler bliver brugt til at placere bomber i.
